HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Træk a f enevældens teaterlivfør 1748 »dygtigste Dansemester«. Til balletten var knyttet en såkaldt »Compositeur de dance«, Berthaut.6 Teatret på Sophie Amalienborg var hoffets og kongehusets teater. Blandt de forestillinger, der opførtes her, nævnes i de teater­ historiske fremstillinger især én. Nemlig den forestilling, som op­ førtes den 15. april 1683 på Christian den 5.s fødselsdag. Samme dag havde kongen haft den glæde, at se fortalen til »Danske Lov« dateret. En lov, som i sin udformning havde betydelige forspring og fremskridt i forhold til andre europæiske nationers love, og som dannede forbillede med dens egentlige befæstelse af enevælden. Samme dag forherligedes kongemagten yderligere ved opførelsen af operaballetten, festspillet om »Kong Dans Besøg i Christian den 5.s Danmark«, hvoraf en del var skrevet af præsten og salmedigte­ ren Thomas Kingo, der således også viste sin formåen som libret­ tist inden for den forholdsvis nye kunstart, operaballetten.7 Imidlertid hersker der usikkerhed om, hvorvidt forestillingen i forbindelse med kongens fødselsdag blev opført på Sophie Amali­ enborg eller hos kongens halvbroder, statholderen af Norge, Ulrik Frederik Gyldenløve, der foranstaltede fødselsdagsfestlighederne, som muligvis fandt sted i Gyldenløves gård på Kongens Nytorv (nuværende Charlottenborg). Uanset hvor forestillingen blev opført, er den typisk for de forestillinger, man lod opføre i hoffets og kongehusets kreds.8 I forestillingen legitimeres kongemagtens stilling ved at lade kong Dan optræde som »Danmarks første scepter-fører« på sce­ nen, i »et smuckt theatrum med et lefvendis vandspring eller fon­ taine, och de eliseiske marcke« og prægtigt dekoreret med grønne træer. Kong Dan var under forestillingen omgivet af berømte historiske personer. For Olympens behersker tolker kong Dan sin efterfølger Christian den 5.s dyder og fortjenester og beder Jupiter om lov til at besøge Danmark og dets store monark. Kong Dan får lov til at besøge Christian den 5.s rige, og Merkur sendes af Jupiter i forvejen som »den vingede gesandt som os kundskab skal ind­ hænde og forfare aldting grandt« og »om det sig med det store ryctis hale saa befinder, som det her opført er«. Ved sin tibage- komst til gudernes verden kan Merkur berette om, »hvad af Kong Christian og i hans tid er skeed«. Kongens dyder regnes for så store, at han må høre til blandt »store guders tal«. Af Jupiter får

85