HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Martin Dyrbye

der hørte til landets højeste klasser og byens »bedste borgere«, men også de lavere klasser og mange børn var blandt de omkomne. Ved kongelig anordning blev det bestemt, at hverken præster, kirker eller skoler skulle have godtgørelser ved ofrenes begravelse. Over hele landet holdtes sørgegudstjenester til minde om ulykken og dens ofre. En af dem, der havde mistet begge sine børn, var etats­ råd Jørgen Elers, der i sit testamente af 29. november 1691 skænke­ de sin ejendom til det offentlige. Heraf var 3 0 .000 rdl. båndlagt til opførelsen af det kollegium i København, der netop bærer navnet Elers Kollegium.15 Året efter ulykken, i maj 1690, blev haven omkring slottet og dets ruiner ryddet og omgivet med en mur. Kongens plan var at lade et nyt residensslot opføre. 1 1694 lod man den berømte svenske arkitekt, Nicodemus Tessin d.y., udarbejde en ny plan for et slot, hvori der også skulle være et teater. Tessin havde iøvrigt på sin rejse i Danmark 1687 set Sophie Amalienborg, hvor kun dets m ar­ mor kunne imponere ham, og teatret, der var indrettet i øverste stokværk, fik i hans rejsedagbog kun disse ord med på vejen: »Øverst i huset var en ringe sal, hvori fruentimmerne havde prak­ tiseret et lille theater«. Den svenske arkitekts projekt blev opgivet, det var for bekosteligt. Den 20. september 1697 besluttede kongen ved sin befaling, at alt anvendeligt materiale fra nedbrydningen af ruinerne og resterne af slottet Sophie Amalienborg skulle bruges til Garnisonskirkens opførelse.16 Operahuset i Fredericiagade Fra samme tid som branden på Sophie Amalienborg forelå planer om anlæggelsen af et egentligt operahus, omend dets tiltænkte placering ikke kendes nærmere. Gamle kort, bl.a. et fra 1697, placerer et projekteret operahus ud for Hindegade, og ialt tre kort fra slutningen af 1600-tallet viser et påtænkt operahus i nærheden af Fredericiagade. Frederik den 4. interesserede sig levende for teater og genopret­ tede efter tronbestigelsen i 1700 den franske hofkomedie med Montaigu som leder. Siden 1694, da den franske hoftrup forlod landet, havde hoffet ingen fast trup knyttet til sig, i modsætning til Sverige, hvor en fransk hoftrup virkede hos kong Karl den 12.17 Den danske konge, der selv var musikalsk og kunne spille på det

90