HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Martin Dyrbye

Bygningen er opført i den store barokstil. Soklen er af granit, og facaderne præges mellem hvert vinduesfag af de meget store og brede pilastre fra sokkel til gesims, hvad der giver bygningen en vis tyngde. Det ydre præges af doriske kapitæler, kraftfulde baser og en mægtig profileret gesims. Taget er et enormt valmtag, og over midtrisalitten ses den majestætiske trekantfronton. Bygnin­ gen har en karakteristisk mønstermuring med dens lyse holland­ ske mopper og røde sten. Stilen, typisk i Danmark ved slutningen af 1600-tallet, minder om Vor Frelser Kirke, generalbygmester Lambert van Havens hovedværk, og benævnes som den »hol- landsk-palladianske stil«. Det store format er romersk, mens tag­ konstruktionen og den upudsede teglmurs flader har et hollandsk præg. Operahuset er blevet betegnet som »en national reaktion med den Tessinske klassicisme«, som ikke taler »noget nyt form­ sprog«. Stilen var ikke revolutionerende, men havde udviklet sig i den danske enevældes første årtier, »og operahuset er slutstenen på denne byggeperiode - en værdig slutsten«.20 Muligvis opførtes Operahuset efter et forlæg af van Haven, der døde i 1695, og netop Ernst var elev af den gamle mester. Flere byg­ ninger, også i hovestaden, fra Ernsts hånd minder om operahuset, f.eks. Elers Kollegium fra 1702 og Holmens Kirkes Kapel, hvis grundsten nedlagdes i 1705. Selv om vore dages kunsthistorikere ikke tillægger Ernsts evner som arkitekt alt for stor betydning, fordi hans udførelse af tegnin­ ger ikke var videre kunstfærdig, var han i samtiden en velanskre­ ven arkitekt. Følgende omstændigheder peger yderligere på, at netop Ernst var operahusets bygmester: Han var i 1700-1702 den eneste kongelige bygmester, der var til kongens rådighed, og han blev benyttet som øverste arkitekt ved bygningsarbejder i Køben­ havn i årene 1701-1703. Endelig formåede han fuldtud at bære arven videre fra læremesteren van Haven. Murerarbejdet blev forestået af bygningsinspektøren Ernst Brandenburger, og udførelsen af det udvendige sten- og billed­ huggerarbejde udførtes af Andreas Niemeyer, Andreas Gercken og Leopold Schwab, alle meget benyttede mestre i samtiden. Tømme­ ret, tykke pommerske bjælker, leverede Enevold Sass i Ucker­ münde, der også havde leveret spærene til Vor Frelsers Kirke. Desværre kendes ingen tegninger af Operahuset fra tiden om­

92