HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Træk a f enevældens teaterlivfør 1748 kring dets opførelse, men oplysninger vedrørende byggeriet kan hentes i dets regnskaber. Bygningens ydre mål er 63 meter i læng­ den, 19,82 meter i bredden og 26,5 meter i højden. Oprindeligt var den opført i to etager. Taget er det oprindelige ligesom de hvælvede kældre i underetagens sider. 1 1705 forskønnedes huset med et par skorstene, sandstensindmuring af portaler, døre og vinduer. Yder­ ligere blev pilastre, søjler m.v. påsmurt og afpudsede, formentlig under von Platens ledelse. Indgangen til operahusets kongelige gemakker, der sandsynlig­ vis lå mod Bredgade, var i indkørselsretningen fra Fredericiagade, mens publikums og aktørernes indgang har været nordfra. I underetagen lå gemakkerne, mens selve teatersalen var midt i hovedetagen omgivet af forskellige lokaler, der kan have været benyttet til f.eks. assembléer og spillesale. Rekonstruktioner fra vort århundrede tyder på, at salens indvendige mål har været 7,5 meter i højden, 41 meter i længden (max.) og 17,8 meter i bredden. Altså et anseeligt teaterrum i forhold til f.eks. teatersalen på Kø­ benhavns Slot.21 Scenen formodes at have optaget ca. halvdelen af teaterrummet. Formentlig har der været loger i hesteskoform om­ kring parterret i to eller tre etager svarende til teatret på Køben­ havns Slot. I byggeregnskaberne nævnes 10 søjler af træ med »skaftgesim­ ser og kapitæler«, og sandsynligvis har 354 piller, udarbejdet af drejeren, været brugt til opbygningen af loger. Tillige fandtes de såkaldte »dokker«, dvs. lave baroksøjler af træ. Deres placering kendes ikke med sikkerhed, men de kan, som det var vanligt, være benyttet som adskillelse mellem parterre og loger. Senere anvend­ tes dokkerne i forbindelse med opførelsen af »vandpavillonen« på Fredensborg Slot i 1723. løvrigt benyttedes materialer fra det ned­ brændte Sophie Amalienborg Slot og møbler fra bl.a. Københavns Slot og Rosenborg. Marmor anvendtes i operahuset, men hvordan eller hvor vides ikke. Byggearbejdet skred hurtigt frem, og på prins Carls fødselsdag, den 23. oktober 1703, blev operahuset indviet. Byggeriets pris var 37.088 rdl.22 Operahuset var ikke blot kongens og hoffets, men også offentlighedens, omend det i begyndelsen kneb lidt med at få borgerne til opera. Til at optræde engageredes midlertidigt frem­ mede »operister«, muligvis fra Italien. Af og til opførtes egentlige

93