HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Martin Dyrbye

operaer, men det var fortrinsvis skuespil, der stod på programmet. Til skuespil benyttedes hovedsageligt de franske aktører. Om operahusets åbning kunne man i oktober 1703 læse føl­ gende i »Nye Tidender som Kiøbenhavns Post-Rytter frembar«: »Den 26 / som var Hans Prindsel. Høiheds Prinds Carls Fødsels- Dag bleve de første Opera spillede her udi det ny prægtige Opera H uu s. . . «.23 Der hersker usikkerhed om, hvilken forestilling, der stod på åbningsprogrammet. Intetsteds i de samtidige kilder nævnes dens navn. Det formodes, at Bernardis opera »Il gige fortunato« opfør­ tes, selvom denne netop var blevet opført den 28. august 1703 på Frederiksborg Slot på dronningens og prinsesse Sophie Hedevigs fælles fødselsdag. Det er ikke usandsynligt, at man valgte en fore­ stilling, der stammede fra repertoiret i hoffets kreds, men som næppe kendtes blandt et større offenligt publikum. Videre er det sandsynliggjort, at også Molieres »Amphitryon« blev spillet ved samme lejlighed, idet byggeregnskaberne viser, at man havde anskaffet rekvisitter, der svarer til de benyttede i dette stykke. F.eks. var der til skuespilleren du Buisson anskaffet en »skramme­ ret« sosiedragt, som netop benyttes i »Amphitryon«. løvrigt hørte Molieres stykker til de foretrukne hos de franske aktører.24 I samtiden var det ikke ualmindeligt, at to forestillinger opførtes på samme dag. Et divertimento o.l. som forspil og det egentlige hovedstykke, det som af Holberg betegnedes »Nachspiel«. Netop »Il gige fortunato« hørte til blandt de letfærdige »småstykker« og havde som undertitel »Den lykkelige Mads« og handlede om bon­ dedrengen, der efter en række sære hændelser får sin prinsesse. Ved samtidig at lade »Amphitryon« opføre med dets krævende maskineri, kunne teatrets sceniske muligheder vises frem, og i valget af Molieres stykke understregedes »Montaigus geni som teaterleder«. Thi i handlingen optræder Jupiter (læs Frederik den 4. !) bl.a. med »erotiske eskapader«, »højt hævet« over borgernes »moralske målestok«.25 Bortset fra kendskabet til en forestilling i 1703 vides intet præ­ cist om repertoiret. I åbningsåret betaltes for maskiner, udstyr og dekorationer, som »en eng med gyldne blomster«, »26 kulisser, malet med perspectiver« og »70 kulisser og 5 store tæpper til theatret«.

94