HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Træk a f enevældens teaterlivfør 1748 En hjælp til bestemmelsen af repertoiret kan hentes fra et lille digt, forfattet af oversekretær Frederik Rostgaard, der som gehej- mearkivar i 1703 lovpriste kongens nye operahus. I digtet omtales forfatterne Corneille, Racine og Moliere, hvis sidestykker ikke kendes mage til i Danmark. Senere i husets historie har formentlig stykker som Molieres »L'Avare«, Champmeslé's »Le Florentin« og Regnards »Le Distrait« været opført ved særlig festlige lejligheder inden for kongehusets kreds. Det vides imidlertid ikke, om opfø­ relsen af disse forfatteres stykker skete i Operahuset eller f.eks. på Københavns Slot. Det er også uvist, hvor ofte der blev spillet. For­ mentlig spilledes 13 gange i sæsonen 1706 og 7 gange i 1707. Teater­ sæsonen var særlig i karnevalstiden og i tiden indtil fasten. Det lader sig fastslå, at kongens fødselsdag blev fejret i bygningen to gange, i 1706 og 1708.26 Operahuset havde ingen succes, selvom der var offentlig ad­ gang. Dette bekræftes af, at teatermanden Anders Gamborg i de­ cember 1703 i et andragende om at blive teaterleder her nævnte, at der ». . . skulle vel komme fleere folk, om det blef begyndt på en anden maade«. Dog blev det ikke Gamborg, der havde medvirket til at færdiggøre indretningen og maskinerne i Operahuset, men derimod David Vincentz, der udnævntes til teatermester. 1 1706 fik »projektmageren« Gamborg et andet teaterprivilegium.27 Når Operahuset aldrig opnåede større succes, skyldtes det bl.a., at de sceniske og tekniske forhold allerede ved åbningen ikke var i orden. I sommeren 1704 måtte ydermere scenen, loger, gulve, døre m.v. ændres, og teatret med dets maskineri forandredes. Logernes loft forsynedes med gips. I årene 1706-1708 fungerede bygningen, men »publikum var for lille og for lidet interesseret til at holde en saadan kunstanstalt paa fode, selvom kongen var stærkt interesseret i dens bestaaen«. Ydermere har hoffet, for hvem teatret også i høj grad var beregnet, formentlig fundet Opera­ husets beliggenhed for afsides. Desuden mærkedes konkurrencen i hovedstaden fra de tyske vandretrupper med deres lettere tilgæn­ gelige stykker, der blev spillet i det tyske sprog, og som sagtens kunne tiltrække et større og mere broget publikum.28 Den sidste forestilling i operahuset fandt formentlig sted den 11. oktober 1708 på kongens fødselsdag. I »Nye Tidender som Kiøben- havns Post-Rytter frembar« berettes i hvert fald:

95