KøbenhavnsSporveje_1911-1936

Vesterbros triste, for snævre og mørke Gader op­ stod, Østerbro kom først senere med i Spekula­ tionen, og Bebyggelsen fik derfor her et noget andet Præg. Demarkationsliniens Ændring fulgtes af en voldsom Tilvækst af Folketallet, thi nu var der blevet Plads i København. Den aarlige Tilvækst i Procent havde i H eraf Fødsels- Indvandrings- overskud overskud 1801— 1834 været 0,50 0,26 0,24 1834— 1840 0,22 0,28 -d-0,06 1840— 1845 °>97 0,25 0,72 1845— 1850 o,45 0,07 CO CO cT 1850— 1855 2,06 0,32 L74 og blev i 1855— 1860 L56 0,89 0,67 1860— 1870 L57 0,74 0,83 1870— 1880 2,62 0,83 L79 1880— 1885 3,58 L38 2,20 Der skete aabenbart noget i København, Byen var ved at udvikle sig fra Hovedstad til Storstad, den krævede og fik mere Plads, men herved blev Afstandene inden for Byens Omraade større og Trangen til praktiske Befordringsmidler stærkere, hvorfor det var af Betydning at finde et billigt og tilfredsstillende Massebefordringsmiddel. Problemet var ikke specielt københavnsk. Dro­ sker og Omnibusser fandtes her saavel som i de fleste større Byer, men overalt var Gadebrolæg­ ningen i en beklagelig Tilstand. Vognene skump­ lede og larmede — Gadestøjen maa den Gang have været værre end nu — og den hullede Bro­ lægning gjorde det vanskeligt at trække svære Læs, saaledes at tospændige Omnibusser kun kunde medføre forholdsvis faa Passagerer, me­ dens firspændige var dyre i Brug og ubekvemme at styre i snævre Gader. Imidlertid var Jernbanernes Æra indledet med Aabningen af Stockton—Darlington Banen i 1825, og man var herved blevet opmærksom paa, dels at man ved at sætte en Flange ( fremstaaende Kant) paa Hjulene kunde tvinge dem til at følge et Spor, dels at den jævne Løbebane, som Skin­ nens Overflade dannede for Hjulet, i høj Grad

Olde- eller Bedsteforældres Omnibusser saa ud •— Køretøjernes Navne var utvivlsomt det mest pragtfulde. Heller ikke Omnibusserne kunde i Længden slaa til. Folketallet steg, Baggaarde udfyldtes med Baghuse, Kældere og Kviste toges i Brug til Beboelse, men alligevel var Knapheden paa Boliger saa stor, at der i mange Gader boede over 27 Beboere paa 100 □ Alen Grundareal (68 Mennesker paa 100 m2), og dog laa lige uden for Voldene et bredt, saa godt som ube­ bygget Bælte, der strakte sig til 1000 Alen hin­ sides Falkoner Allé og Jagtvej, men her maatte ikke opføres grundmurede Bygninger, thi Køben­ havn var en Fæstning, og i Kanonskuds Afstand fra Voldene maatte kun findes lav Bebyggelse af saa let Karakter, at den med kort Varsel kunde tilintetgøres, saa en Fjende ikke her kunde finde Dækning. Men ved Loven af 6. Januar 1852 om »Fastsættelse af en Demarkationslinie udenom Kjøbenhavns Befæstningsværker« æn­ dredes Bestemmelserne saaledes, at Demarka­ tionslinien blev rykket ind mod Byen, idet Ter­ rænet uden for Søerne og uden for en Linie fra Sortedamssøens østlige Hjørne ad Citadelsvej til Sundet samt uden for en Linie fra Set. Jørgens Sø’s sydvestlige Hjørne til Kalvebodstrand — et Areal paa ca. 10 Kvadratkilometer — blev fri­ givet til almindelig Bebyggelse. Imellem den nye indrykkede Demarkationslinie og Volden blev de gamle Demarkationsservitutter bestaa- ende, hvilket synes uforstaaeligt, da »Fæstnin­ gens« militære Værdi jo sikkert var blevet Nul. Men Fæstningen blev opretholdt endnu nogle Aar. I 1856 nedreves dog Nørre Port, Vester Port og Amager Port faldt i 1857 og Øster Port i 1858, men først i 1872 begyndte Voldenes Sløjfning. Loven af 1852 gav Plads for »Broernes« Be­ byggelse, og denne fandt Sted med forbavsende Hast. De gamle Lystgaarde derude, Ravnsborg, Blaagaard, Solitude, Forhaabningsholm, hvis Navne nu mindes ved Gadenavne, jævnedes med Jorden, lige saavel som »Blegmændenes« og »Markmændenes« Smaahytter, og Nørre- og

1 6

Made with