KøbenhavnsSporveje_1911-1936

formindskede den Kraft, der udkrævedes til at fremføre Køretøjer, saaledes at man paa Skinner med et Lokomotiv kunde trække en Række Vog­ ne — et Tog — og med et Par Heste en temmelig stor Vogn. Den Tanke laa da nær, at man med Skinner kunde tilvejebringe en jævn Kørebane i de ujævne Gader. Skinnerne maatte blot forsæn­ kes, saa deres Overkant nogenlunde flugtede med de toppede Brosten, og i Skinnerne maatte dan­ nes en Rille til at optage Hjulflangen, der sik­ rede, at Hjulene fulgte Skinnerne. Den første Hestebane anlagdes 1832 mellem New York og dens daværende Forstad Haarlem, men fik iøvrigt en kort Levetid. Først 20 Aar efter gentoges Forsøget — nu med Held — og faa Aar senere fandtes Sporvogne og Sporveje, d. v. s. Vogne til offentlig Personbefordring kø­ rende paa Spor i offentlig Vej eller Gade ikke alene i Amerika men ogsaa i Europa, nemlig i Frankrig (Paris, Rouen) og England (Liver­ pool, London, Limerick, Cork o. s. v .), og Kend­ skabet til det nye Befordringsmiddel spredtes vidt gennem Artikler og Beskrivelser i Aviser og tekniske Tidsskrifter, der ogsaa kom interesserede i København for Øje. Det siges saaledes, at Georg Carstensen — Tivolis Grundlægger — har interesseret sig for de nye Vogne, som han maa- ske har set i New York paa sin Amerikarejse. Der ses dog ikke at have foreligget noget An­ dragende fra ham til Myndighederne om Spor­ vejskoncession —- han døde desuden i Januar 1857 — men hans Ven, Løjtnant C. F. Garde, fremsendte allerede den 6. Februar 1857 sit før­ ste til Kongen stilede Andragende om Tilladelse til Anlæg af en enkelt Sporvej fra Højbro gen­ nem Vimmelskaftet, Vesterbro og Frederiksberg Allé til Smallegade med en Sidebane til Jern­ banen samt Eneret til paa Sporet at benytte for dette konstruerede særlige Transportmidler, dels for Personer indtil 120, dels for Kreaturer og Varer. Andragendet forelagdes Borgerrepræsen­ tationen, som efter indhentet Erklæring fra Po­ litidirektøren samt Brolægnings- og Vejkommis­ sionen i Mødet den 20. April 1857 med 30 Stemmer mod 1 erklærede sig mod Andragendet.

Løjtnant Garde var imidlertid ikke den ene­ ste Ansøger om en Sporvejskoncession. Litte­ raten, Bladudgiver, Skoleholder, cand. theol. Peter Larsen, født 1810 i København, havde i 1855 indsendt Ansøgning om Eneret paa An­ læggelse af Sporvej efter en af ham angiven Konstruktion samt paa Anvendelse af et af ham angivet Apparat til at holde Vognene paa Spo­ ret. Princippet for Opfindelsen bestod i, at der i Vejbanen anbragtes flade Jernskinner —- Løbe- skinner — hvorpaa almindelige Vognhjul kunde løbe. Midt imellem Løbeskinnerne anbragtes en tredie Skinne — Styreskinnen — forsynet med en Rille, og en paa Hjulakslen anbragt Stang bar et lille Styrehjul, som ved at trykkes ned i Styreskinnens Rille skulde tvinge Vognhjulene til at følge Løbeskinnerne. Ved at hæve Styre­ hjulet blev Køretøjet uafhængigt af Skinnerne og kunde da fortsætte sin Vej som almindeligt Køretøj. Cand. theol. Larsen opnaaede den 8. Februar 1856 en Eneretsbevilling (Patent) til Udnyttelse af Konstruktionen, og Aaret efter den 17. Februar 1857 indsendte han et til Kon­ gen stilet Andragende om Ret til Anlæg og 10 Aars Koncession paa Drift af en Sporvej fra Vesterport til Frederiksberg efter hans Konstruk­ tion. Sagen sendtes Magistraten til Erklæring, behandledes i Borgerrepræsentationen og afgjor­ des den 29. September 1858 med, at Kommu­ nalbestyrelsen anbefalede 10 Aars Koncession med Forpligtelse til, at Anlægget skulde være taget i Brug inden Forløbet af 2 Aar. Den 22. November 1859 ^ cand. theol. Larsen derefter ved kongelig Bevilling en tiaarig Tilladelse til Anlæg af en Sporvej efter det af ham angivne Princip, en Tilladelse, som det dog aldrig lyk­ kedes ham at udnytte, og det turde være tvivl­ somt, om Opfindelsen bragt ud i Livet havde vist sig at være praktisk. Det eneste, Larsen op­ naaede, var saaledes at blive den første Bevil­ lingshaver for Sporvejsdrift i Danmark. Løjtnant Garde tabte ikke Modet ved sit før­ ste Uheld, men blev ved med at indsende An­ dragender. I 1857 indsendte han saaledes yder­ ligere 4, dog stadig uden Held. Herefter pau­

2

1 7