KøbenhavnsSporveje_1911-1936

den ringeste — Lovgivningen kendte ikke Be­ grebet Sporvogne. Indenrigsministeriet »havde intet at erindre imod og vilde ikke have taget i Betænkning at meddele Tilladelsen, saafremt man i den gældende Lovgivnings Bestemmelser havde troet at finde Bemyndigelse til dertil at knytte en Eneret.« Et Lovforslag til vor / ørste Sporvejslov blev derfor forelagt Rigsdagen, god­ kendt af denne og udstedt den 23. Januar 1862 som Lov, med Bemyndigelse for Ministeriet til »at meddele Koncession til Anlæg af Sporveje til Benyttelse ved Hestekraft.« Hermed var der fri Bane for Løjtnant Gardes Koncession. Cand. theol. Larsen havde ikke over­ holdt Kravet om, at hans Sporvej skulde være udført i Praksis senest 2 Aar efter Tilladelsens Udstedelse. Andragender fra ham om Forlæn­ gelse af Fristen var blevet afslaaet, og dermed var han ude af Sporvejssagaen. Under 11. Marts 1862 udstedtes derefter tvende Koncessioner for Løjtnant i Infanteriet C. F. Garde, nemlig en til Anlæg og Benyttelse af en Sporvej fra St. Annæ Plads til Frederiksberg, og en Koncession til et Sporvejsanlæg fra St. Annæ Plads over Østerbro til Taarbæk. Sporvejsplanen skulde nu bringes ud i Livet, og hertil udkrævedes to Ting, nemlig Penge og fornøden teknisk Indsigt. I denne Hensigt havde Garde søgt Forbindelse med den i Hamburg bo­ satte Civil- og Marineingeniør A. F. Møller, til hvem han under 24. Marts 1862 med Indenrigs­ ministeriets Godkendelse havde overdraget alle sine Rettigheder, dog under Forudsætning af at denne inden et halvt Aars Forløb opfyldte visse nærmere fastsatte Betingelser. Møller tog straks fat paa Værket, og i Juni Maaned samme Aar udgav han en paa tysk affattet Afhandling, hvori han dels gav en Beskrivelse af de i forskellige Byer i England, Frankrig og De forenede Stater i Amerika etablerede Sporvejslinier, dels meddelte, at det var hans Agt at indføre lignende »i det europæiske Continents vigtigste Hovedstæder«. Af væsentlig Interesse er det ogsaa, at han i sin Afhandling udtrykkelig gør opmærksom paa, at en Vogn efter Loubats System —: altsaa det af

serede han et Par Aar, men den 27. Februar 1860 sendte han i Tilslutning til de fem tidligere et nyt, meget omfangsrigt Andragende ind, denne Gang gaaende ud paa »Tilladelse til at lægge en Hestebane med enkelt Spor og samme Sporvidde som Kjøbenhavn—Korsørbanen, fra dennes Station ved Kj øb enhavn deels til Frede­ riksberg, deels ad Philosophgangen, Stormgade langs Thorvaldsens Musæum, Højbro, Gammel­ strand, :/: alternativt Slotspladsen og Holmens Bro :/: Holmens Kanal, Kongens Nytorv, Bred­ gade, Toldbodvejen til To l dboden samt Espla­ naden, langs Strandvejen til Taar bæk, med Ene­ ret til paa Sporet at benytte særegne for dette construerede Befordringsmidler med Forrang paa Sporet for disse.« Løjtnant Garde havde altsaa set, at Vimmelskaftet ikke egnede sig for Spor­ vogn, havde fundet Vejen om ad Slotsholmen og samtidig faaet Øje for, at Østerbro trængte til Sporvejsforbindelse, ja at denne Trang i Vir­ keligheden naaede ad Strandvejen helt ud til Taarbæk. De Aar, der var gaaet siden første Andragen­ des Indsendelse, havde Garde benyttet til at sætte sig nærmere ind i Sporvej dsdrift, og ifølge hans Andragende er det Køretøj, han vilde be­ nytte, ikke en egentlig Sporvogn, men en Vogn af samme Slags, som man brugte i Paris, d. v. s. en Vogn, som var opfundet af Louba t, og som baade kunde bevæge sig paa Skinner og almin­ delig Landevej, hvilket var opnaaet ved, at For­ hjulene ikke som paa almindelige Skinnekøre­ tøjer havde en fast Flange, men derimod en Ringflange, som kunde bevæge sig i en Fals i Hjulkransen, og som ved fjedrende radielt stil­ lede Kautsjuklegemer trykkedes ned i Sporrillen, naar der kørtes paa Skinner, og op i Hjulkran­ sen, naar der kørtes paa almindelig Landevej. Denne Gang var Stemningen gunstig for Gar­ des Projekt i alle Instanser, og der var mange, thi foruden Kommunalbestyrelsens Erklæring indhentedes Erklæringer fra Krigsministeriet, der »hørte« flere militære Afdelinger, og fra Køben­ havns Amt, men dette var dog ikke nok, der var endnu een Vanskelighed tilstede — og det ikke

1 8