KøbenhavnsSporveje_1911-1936

des med B 14/30. De var paa 8 kW, var topole- de med to Følgepoler (Magnetpoler uden Be­ vikling) og havde haandviklet Anker. Det var en af de første Sporvejs-Motortyper, der an­ vendtes i Europa. De næste Motorer, kaldet G .E .52 og D. 14/20, var af lignende Størrelse, men havde 4 Magnet­ poler og skabelonviklet Anker. Disse Typer blev anvendt ved Elektrificeringen omkring 1901. Herefter fulgte Motortyperne G. E. 58 og D. 54, der var paa henholdsvis 12,5 og 14 kW, men iøvrigt af lignende Konstruktion som de forrige. De blev anskaffet 1907/08. Disse Typer var de sidste, der blev anskaffet af Aktieselskabet. Ved Overtagelsen var derfor langt den største Del af Vognene udrustede med 8 kW Motorer, og den største Motor var som nævnt paa 14 kW. Grunden til, at man forøgede Motorerne fra 8 til 14 kW, var, at man oprindelig ikke havde regnet med Kørsel med svære Bivogne. Efter- haanden som Bivognskørslen steg, og der kom flere og flere store Bivogne, blev Motorerne der­ for for smaa. Da den elektriske Bremsning bi­ drog stærkt til at opvarme Motorerne, under­ søgte man i 1906, om man ikke kunde indføre en anden Bremse, f. Eks. Trykluftsbremse i Ste­ det for den elektriske, og derved skaane Mo­ torerne, men det blev opgivet, og man maatte i Fremtiden regne med Anvendelse af stærkere Motorer. Kort efter Overtagelsen i 1 91 1 skete der et væsentligt Fremskridt i Motorkonstruktionen, idet der blev anskaffet Motorer Type D. 56 paa 13 kW og forsynet med 2 Vendepoler. Den der­ ved forbedrede Kommutering satte Motorerne i Stand til bedre end de ældre Typer at taale Overbelastninger og muliggjorde Anvendelsen af Feltsvækning til Opnaaelse af større Vognhastig­ hed. Dette benyttedes her for første Gang. Mo­ torerne havde endvidere Ringsmørelejer i Stedet for de ældre Motorlejer til Fedt- eller Væge­ smøring. De ældste Motorer B. 14/30 blev kas­ seret. Under Krigen blev i 1918 anskaffet 40 Mo­

torer B. 10/2 af lignende Type som D. 56, men paa 16 kW. Det høje Prisniveau i Efterkrigsaarene gjorde det vanskeligt at foretage Nyanskaffelser af Mo­ torer, og man blev derved tvunget ind paa en rationel Forbedring af de eksisterende, et Ar­ bejde der paabegyndtes i 1919, og som beslag­ lagde de elektriske Værksteder i flere Aar. Ændringerne, der gik ud paa Indbygning af 4 Vende­ poler samt Rullelejer, tilsigtede ikke saa meget en For­ stærkning af Motorerne som en Forbedring af deres Kom­ mutering, hvilket var blevet paatrængende nødvendigt ved den stigende Togvægt. Indbygningen af Rullelejer skulde tillige afbøde de efterhaanden talrige Motorskader foraarsaget ved, at Ankerlejerne blev slidt, hvorved An­ keret blev slebet itu paa Magneterne. Den almindelige Indbygning af Vendepoler mulig­ gjorde en tilsvarende Anvendelse af Feltsvækning, hvor­ ved Vognenes Maksimalhastighed sattes op fra ca. 26 km/T til ca. 35 km/T, en Forøgelse, som de forbedrede Motorer kunde udholde. Forstærkning og Ombygning af Motorer omfattede ca. 600 Stk. og blev afsluttet 1926 . I dette og de nærmest foregaaende Aar blev desuden anskaffet ca. 100 nye Motorer, de fleste ventilerede og udført paa danske Fabriker. Disse Forbedringer af gamle Motorer og An­ skaffelser af nye udgjorde Grundlaget for en Forøgelse af Rejsehastigheden, som blev paa­ begyndt, da Arbejdet med Motorforstærkningen var afsluttet i 1926. Sporvejenes nyeste Vogne, som senere skal omtales, satte atter Rejsehastigheden til Vejrs, og for at sætte de gamle Vogne i Stand til ogsaa at følge med her paabegyndtes i 1932 en endnu ikke afsluttet 2. Moderniseringsperiode for de gamle Motorer, hvorved deres Effekt og Hastig­ hed atter øgedes, og samtidig blev der indkøbt to nye Motortyper AT 40 s fra A/S »Titan«, København, og T. O. 6 fra Thomas B. Thrige, Odense. Forstærkningen af Motorerne sker denne Gang ved en Omvikling, hvorved de forsynes med sværere, asbestisoleret Bevikling samt ved Ind­ bygning af Ventilatorer. Naar Arbejdet med denne Forstærkning er afsluttet i 1937 , vil en Oversigt over Motorernes Ændringer se saa- ledes ud : 8 7