KøbenhavnsSporveje_1911-1936

Haandafbrydere, Automater, Hovedsikringer og Stikdaaser i de ældre Vogne er blevet moder­ niseret og omkonstrueret for at kunne taale de større Strømstyrker. I Lynafledernes Jordledning er indbygget Silitmodstande for at formindske Kortslutningens Voldsomhed, og der er forsøgs­ vis indført en helt ny Type, Kathodefaldsafle- dere, der er bygget efter et fra de ældre helt afvigende Princip. I Aarene 1915/1925 er samt­ lige Ledningsinstallationer for at opnaa bedre Isolation ændret efter mere tidssvarende Prin­ ciper. Endelig føjes for Tiden et helt nyt Led til de ældre Vognes elektriske Udstyr. Som en direkte Følge af de gode Erfaringer, man i Sporvejenes nye Bogievogne har indvundet med Anvendel­ sen af elektromagnetiske Skinnebremser som Nødbremse, indbygges disse Bremser nu ogsaa i de ældre Motor- og Bivogne. Dette Arbejde er endnu ikke afsluttet. Pr. 1. April 1936 er ialt 118 Motorvogne og 36 Bivogne af den ældre Type forsynet hermed. Ligesom man for Vognenes elektriske Udrust­ ning kan fremhæve Motorer og Strømfordelere som særlig vigtige og som de Dele, der har gen- nemgaaet den største Udvikling, kan man for den mekaniske Udrustning anføre Bremse- og Grusapparater som de Dele, der er undergaaet størst Forbedring i Tidens Løb. Motorvognenes Driftsbremse er den elektriske Kortslutningsbremse, men desuden findes en deraf uafhængig mekanisk Haandbremse, som i normal Drift kun tjener til at tage den sidste Fart af Vognen, naar den elektriske Bremses Virkning, ved Motorernes lavere Omdrejnings­ tal, nærmer sig Nul, og til at fastholde Vognen under Stilstand. Udover de Forbedringer af den elektriske Bremse, der er en Følge af forbedret elektrisk Ud­ rustning, har den elektriske Bremse ikke under­ gaaet Forandringer. Der har dog et Par Gange været anstillet Forsøg for at afgøre, om man burde gaa over til et helt andet System for Driftsbremse til Motorvogne, første Gang saa- ledes allerede i 1906, da den forøgede Bivogns­

trafik som omtalt Side 87 bevirkede en saa stærk Opvarmning af Motorerne og dermed føl­ gende mange Reparationer, at man undersøgte, om man ved Indførelse af Lufttrykbremse, hvor Trykluften produceredes af en særlig Motor­ kompressor, kunde aflaste Motorerne for Arbej­ det ved Bremsningen og reducere den skadelige Opvarmning. Med Magistratens Billigelse anstil­ lede Akkumulatorselskabet Forsøg med en Vogn, udrustet med Lufttrykbremse, og denne Vogn kørte i adskillige Aar. Resultatet blev dog, at man valgte at anvende Motorer, tilstrækkelig stærke til at bestride Arbejdet ved Bremsningen, fremfor at indføre det ret komplicerede Anlæg med Lufttryk. Et senere Forsøg, der tildels tjente samme Formaal, nemlig med en Olietryksbremse (»Gifa« Bremse, se nedenfor) endte ogsaa nega­ tivt. Som særligt Motiv til at bibeholde den elek­ triske Bremse som Driftsbremse kan foruden dens Prisbillighed — idet den ikke medfører Slid paa Bremsedele — tillige anføres dens Driftssikker­ hed, naar den passes rationelt ved bestemte pe­ riodiske Undersøgelser og Eftersyn, samt den Egenskab, den har frem for mekaniske Bremser (Trykluft, Cifa etc.), at den sjældent giver de haarde Opbremsninger, som sætter Flader paa Hjulene og giver støjende og ubehagelig Kørsel. Haandbremsen betjenes paa alle Vogne ved en lodret Spindel, anbragt i et til Perronblikket fæstet Rør og forsynet med en Skralde oppe ved Haandsvinget, samt et Palhjul nede ved Gulvet. Idet Haandsvinget drejes, vikles en Kæde, der er befæstet til Undervognens Bremsedele, op om den nederste Del af Spindelen, hvorved Brem­ sen trækkes an, og ved Hjælp af Skralden og Palen kan Vognstyreren, naar Kæden strammes, stadig holde Haandtaget i Nærheden af Krop­ pen og derved have god Magt over Bremsen. Oprindelig blev Trækket fra Haandbremsens Kæde gennem et System af Vægtstænger overført til 4 Bremse- klodser af Støbejern, der trykkedes mod Hjulene med et samlet Tryk af ca. % af den fuldt besatte Vogns Vægt. I Forbindelsesstængerne mellem de to til hver Aksel hø­ rende Bremsebjælker, der ophængt i Undervognen bar Bremseklodserne, var anbragt Efterspændingsapparater, 89