HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

162 OVERSIGTER OG ANMELDELSER dansk skoghar. Det foreslåede personnavn, der forresten kun kendes een gang i Danmark, og det mere almindelige personnavn Skogh kan ikke sammensættes i en form med -r-. Det første led i navnet kunne også være identisk med det »Skowthorp«, der opføres under Ballerup embedsmandslen i Roskildebispens jordebog fra ca. 1370, således at Skovlunde egentlig var et oprindeligt ’Skovtorp- lunde’. At -torp i førsteleddet på et sammensat stednavn optræder kun som et -(e)r- er ikke påfaldende, derimod ville det være underligt at se det tilgrund­ liggende navn godt hundrede år efter at den afsvækkede form er dokumenteret, hvorfor den sidste tolkningsmulighed får stå hen i det uvisse. Støvnæs Allé (København Nordvest) er opkaldt efter det gamle navn på Sokkelund herred, Støvnæs, som vi skriver det nu. Navnet har imidlertid intet med et næs at gøre, og det er derfor ikke lønnende at lede efter lokaliteter, der har heddet sådan. Navnet er behandlet af Kristian Hald i Festskrift til Peter Skautrup i 1956 p. 23 ff., hvor det påvises at være et oprindeligt substantiv gida. *styfni, der betyder ’område med stubbe’. Det »s« der forekommer, er et genitivs-»s« fremkaldt af sammensætningen med det følgende ord herred.. Først senere er navnet blevet misopfattet som et navn på -næs. Syvendehusvej. »Sywendorp«, som indgår i Syvendehus og i Roskildebispens jordebog nævnes umiddelbart inden det ovennævnte »Skowthorp«, har ikke som af Zinglersen foreslået noget med udflytning af 7 bønder at gøre. Forleddet er det i middelalderen velkendte personnavn, der i normaliseret form skrives Siundi; det betyder egentlig »den syvende«, se Danmarks gamle Personnavne sp. i247ff. Til Toftøjevej i Vanløse knyttes den bemærkning, at det er uvist, hvad »øje« har betydet. Forklaringen kan dog ses hos Ib Lumholt a.a. p. 35. »øje« er et substantiv, der betyder øgning, jordtillæg, her altså om jord som er lagt til den oprindelige toftej ord. Torøgel (Torøgelvænget) kan ikke indeholde gudenavnet Thor, da det ville have været føjet til efterleddet med et »s«. Forleddet er snarest det ord gida. *thor(a), som indgår i ønavnene Thurø og Torø (se Nudansk Ordbog). Dette ord betyder forhøjning. I øvrigt er det ganskeubeviseligt, om Thor som hævdet har været Hedebolandets mest yndede gud. I al fald berettiger tilstedeværelsen af stednavnet Torslunde ikke til en sådan antagelse, selv om dette navn faktisk indeholder gudenavnet. Tunet i Husum er som formodet et konstrueret navn. Det fremgår af Fælles­ udvalget angaaende Gaders Benævnelse’s indstilling til Københavns borgerrepræ­ sentation, se borgerrepræsentationens forhandlinger 1947-48 p. I035ff. Vierdiget i Dragør er næppe af hollandsk oprindelse. Forleddet er snarest sub­ stantivet veger ’vidje’, der indgår i adskillige danske stednavne. Under Vimmelskaftet nævnes et af dens tidligere navne Tyskemandegade. Dette navn kendes senest omkring år 1500 (1498 16/11 Københavns Diploma­ tarium IV nr. 248) og bortfalder ikke som anført først omkring 1689. I forbindelse med navnet Ægirsgade nævnes navnet Læsø med den i vestnordisk litteratur, folkeetymologisk betingede tolkning som Hlér’s 0 , hvor Hlér er et