HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

1 7 6 OVERSIGTER OG ANMELDELSER Kristian H vidt, Svend Ellehøj og Otto Norn red.: Christiansborg Slot 1-2. Ud­ givet af Folketingets Præsidium. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck. København T 975 • 4 J 4 & 407 s. III. Pris 398,00 kr. Medens Amalienborg, Charlottenborg, Frederiksberg Slot og Rosenborg for­ længst er gjort til genstand for solide monografier, har ingen hidtil vovet sig i kast med en historisk skildring af »rigets første hus« eller de skiftende bygnings­ anlæg på Slotsholmen. Forståeligt nok, for her er opgaven uendeligt mere kom­ pliceret, da den kalder på eksperter fra flere discipliner: arkæologien og faghisto­ rien samt arkitektur- og kulturhistorien. Det er derfor overordentlig glædeligt, at Folketingets Præsidium har benyttet 125-året for den første Rigsdags sammen­ træden som anledning til at udgive et monumentalværk om Absalons borg, Køben­ havns Slot og de tre Christiansborg-komplekser. T il at løse denne opgave har man sammensat et team af 11 videnskabsmænd, hvoraf tre har forestået tekst­ redaktionen, een billedudvælgelsen og de øvrige »skriveriet«. Værkets bogmæssige tilrettelæggelse er lagt i hænderne på Erik Ellegaard Frederiksen. T il omslag er af uforståelige grunde valgt et tapet fra et inferiørt rum ved Hofteatret; da tapetet gengives stærkt formindsket, får man et umiskendeligt indtryk af ny­ rokoko, hvilket næppe er hensigten. Dertil kommer, at omslaget ikke harmonerer med ryggens elefantenhaut og de pompøse titelbogstaver. Det indre er ulige mere vellykket. Her er utallige smukke opslag, satsbilledet er overordentlig behageligt og læsevenligt; i den brede margin findes de til teksten hørende noter samt min­ dre illustrationer og billedtekster. Ombrydningen er fremragende, idet tekst og billeder følges ad på bedste vis. Man kan blot undre sig over, at det pragtfulde format intetsteds er udnyttet til at bringe helsidesplancher — en del kort og planer ville have vundet herved. Farvegengivelserne er ret uskarpe, og de sort­ hvide reproduktioner er desværre heller ikke af høj kvalitet, hvilket antagelig skyldes det valgte specialtfremstillede papir. T il værkets fortrin hører et frem­ ragende noteapparat, fyldige billedtekster samt bagest i bind 2 nyttige oversigts­ planer og profilsnit. T il slut følger billedfortegnelse samt grundige registre. Der er desuden et engelsk resumé, og billedteksterne er iøvrigt oversat til samme sprog. Hans Stiesdal lægger veloplagt ud med det første borganlæg på Strandholmen, idet han dog slår fast, at det er »næsten utænkeligt«, at der ikke skulle have eksisteret en befæstning ved landsbyen Havn inden Absalons tid. Stiesdal peger forsigtigt på muligheden af, at denne borg kunne have ligget ved den senere Østervold udfor vore dages Magasin. Kilderne til beskrivelse af Absalons borg er få, vi har kun selve ruinen, udgravningsrapporter fra tiden efter århundredskiftet samt nogle få middelalderlige pavebreve m.m. I anledning af Christiansborg- værkets udarbejdelse har Nationalmuseet imidlertid ladet en række løsfund og bygningsdele opmåle, således at disse vigtige kilder nu kan gengives i stregteg­ ninger. Udover den kendte kridtstensmur har der været bygninger af det dengang nye materiale, tegl. Nogle af de fundne søjler og kapitæler var udført i kostbare stensorter som gnejs, sandsten og poleret granit — det har simpelthen været det bedste, tiden kunne præstere. Alt dette peger på eksistensen af et biskoppeligt palatium med borgkapel, økonomibygninger o.s.v. Anlæggets udstrækning og form

Made with