HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

B IEDERMEIERKONCERT

4 5

Efter Liszts bortrejse rykkede de lettere kunstarter ind på Det kgl. teater i form af en tryllekunstner hr. Ludvig Dobler,™ som i august måned afholdt 6 »Forestillinger af tilsyneladende Trylleri«. Han havde vældig succes. Forestillingerne begyndte med, at han affyrede en pi­ stol, og straks tændtes alle stearinlys i de anbragte kandelabre, og den effektfulde slutning bestod i, at han fra en gammel flad hat tilkastede damerne et væld af buketter. Begejstringen var så stor, at Lumbye komponerede en »Dobler Zauber Galop«, som siges at være blandt Fumbyes bedste kompositioner. I 1841 havde operarepertoiret bestået af »Fille Rødhætte«, »Søvn­ gængersken«, »Tryllefløjten«, »Den stumme i Portici«, »Fra Diavolo«, »Den hvide Dame«, »Jægerbruden« og »Robert le diable«. Man skulle egentlig tro, at publikum med et så rigt udvalg måtte være mættet, men dette var ingenlunde tilfældet. I midten af november kom et italiensk operaselskab til byen. De begyndte deres forestillinger ude på Vesterbro nye morskabsteater og fik et enormt tilløb. I godt 60 år havde der ikke været italienske operasangere i København, sidst i Sartis og Scalabrinis dage. Den italienske opera var blevet afskaffet 1778 ved kongelig befaling og med følgende salut »den behager ei Os og ei heller vort Folk«. Nu var behovet blevet stort, fordi man var vel bekendt med de nyere italienske operaer gennem Det kgl. teaters repertoire, men sam­ tidig havde man slidt så stærkt på de hjemlige sangere, at man trængte til lidt fornyelse. Det nye selskab, der var under ledelse af direktør Giovanni Savio, havde et stort repertoire af de gængse operaer, .og da de efter indbydelse af kongen blev overflyttet til Hofteatret, der i lange tider kun havde været benyttet som koncertsal, kom der en vir­ kelig skarp konkurrence til Det kgl. teater. De medvirkende populære kunstnere var sopranen Felicita Forconi, tenoren Pietro Rossi og bas­ sen Napoleon Ton e m.fl. Det har - uanset den store succes - nok ikke været et helt førsteklasses ensemble, meningerne herom er lidt delte. Vore egne sangere forsøgte at tage konkurrencen op, og i maj 1842 op­ førte danske kunstnere »Figaros Bryllup« på Det kgl. teater, udført på italiensk med stort held.14 Publikum, der forlængst havde lært sig de italienske omgangsformer ved operaopførelser, agerede bravt med, man råbte bravo, da capo eller bis, der blev tilkastet blomster til de udførende og da tæppet faldt efter slutningskoret »corriam tutti a