HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

A. W. ANDERSENS SYDHAVNSPROJEKT

4 9

Til Flådens leje fandtes et indløb på 22 fod, ellers måtte man nøjes med 14, og det var kun i løbet. Ved bolværkerne var dybden ringe, og den aftog, jo længere sydpå man kom. Blot ét sted i hele havnen kunne et fuldskib gå til kaj. Men det kneb også med kajplads i almin­ delighed, navnlig for dampskibene, af hvilke man kun kunne tage 12 ad gangen. Resten måtte vente, som så mange af de andre skibe, op til 1 1 dage var ikke ualmindeligt, hvad der jo nok kunne bringe en reder til fortvivlelse. Desuden var havnen så fuld af grunde, at blot et skib skulle forhale fra et sted til et andet, måtte man have lods. De to broer var i lige grad besværlige for land- som søtrafikken. Og dertil kom Toldbodbommen, en pontonbro, der flere gange dag­ lig spærrede havnen for at lade Orlogsværftets arbejdere passere. Det tog mindst en halv time hver gang. Endelig hvilede enevældens ånd tungt over havneadministrationen, og skibsfarten tyngedes af talrige afgifter, hvoraf skibsafgiften var dobbelt så høj som i det øvrige land. De offentlige kajer var få. Langt det meste af bolværksarealet var private »pladser«, af hvilke adskillige har bevaret deres »plads«navn til vore dage. Havde man ikke selv plads, måtte man leje sig ind, og det var dyrt. Pladslejen, har Andersen regnet ud, svarede til en grund­ pris på 5 rdl pr. alen2. Det led han under i sin egen forretning, som omfattede import af kul, hør og hamp samt vin. Sit kuloplag lejede han ind på Jacob Holms Plads i Strandgade og på Halbergs Plads ved Knippelsbro, hør og hamp oplagredes i den bygning i Strandgade, hvor også kontoret var. Og endelig for at det ikke skulle være løgn, lejede han et krudttårn på Amager, da han havde forhandlingen fra Frederiksværk krudtværk. Lossegrejer var det også skralt med. An­ dersen købte et udrangeret skib af Grønlands Handel og anbragte det på kulpladsen monteret med kraner. At købe en af disse privilegerede pladser var altfor dyrt. I 1852 drog Andersen ud for at se på havne. Først til England, hvor han havde gode forbindelser, derefter til Frankrig og Holland, overalt søgende at tilegne sig det bedste og nyeste inden for vand­ bygningsvæsenet. Da han efter hjemkomsten havde fordøjet sine er­ faringer, besluttede han sig for et sydhavnsprojekt. Fra Estakademe skulle der graves et løb med tilstrækkelig dybde ud til det dybe vand i Køge bugt. Men det var kun den ene side af sagen. I det uhyre lavvandsområde syd for Langebro skulle fyldet fra uddybningen læg