HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

RUNDTUR I KØBENHAVN

91

bro, hvor vi var inde på Holmens kirkegård. Aftenen var imidlertid gået os på, og vi fik ikke mere at se end monumentet over de . . . »Helte af anden April, der kæmped m e d baronen fra Thems og Nil« blandt hvilke også var vor ledsager, Thurahs bedstefader, kaptajn Albert de Thurah . . . (1 76 1 - 1 80 1 ) . . . Han kommanderede den dag skibet »Indfødsretten«. . . . [Efter té på Kongens Nytorv] i Det kongelige Teater, hvor vi i musernes tempel endte dagen. . . . V i fik en god plads, men den var også dyr. I begyndelsen jeg kom derind, var jeg lidt genert, thi her var anderledes fint end i Kasino, det vil sige fint selskab. Dog det gik snart over. Det første stykke som blev givet var etatsråd Hauchs tre­ akts skuespil »Æren tabt og vundet«. Hovedrollen »Gustav Adolf« gaves af professor Nielsen,70 en af vore dygtigste skuespillere. Seatons rolle gaves af hr. Wiehe,7G og Seatons forlovedes, Julie Hamiltons rolle, af mad. Holst.77 Endnu aldrig, ihvor ofte jeg har set teatralske forestillinger, har jeg set noget lignende. Det var godt, gjorde et rart indtryk, og jeg kan sande de ord, der står over scenen »Ej blot til lyst«. Til slut gaves et lille én-akts syngespil af Hoffmann78 »Skatten« eller »stå ikke på lur«, hvilket stykke ret løsnede latterens bånd, og man fik lungerne ordendig rystet. Hvem i alverden kan dog lade være at le af den gamle Gironte, der fra sit kighul iagttager sine to piger, når deres elskere er hos dem og tror den gamle er langt borte. Hvem kan lade være at le af ham, når han har købt huset alene for skattens skyld og har givet en uhyre sum for samme i det håb, at det kom igen, og så, da han med Crispie opdager skrinet, kommer tillige med ham slæbende på det, akkorderer med ham om at ville give ham to hundrede rigsdaler, hvis han vil afstå alt, afstå sin fordring på det halve, og med ham står at ville åbne skrinet, slås med ham om at få hånden først i skatten og finder til sin store forfærdelse skrinet tomt. Sikken et ansigt han satte op, og sikken et grin - eller om forladelse - latter. Naturligvis endte det hele med, at handelen med huset gik ind igen, og han gav sit minde til en forbindelse med et par forlovede, som hidtil ikke havde haft hans bifald. Girontes rolle gav hr. Schram'9 og Crispies hr. Phister.80 . . .«. 4 .10 : »Allerede i Odense blev vi gjort opmærksom på et musæum, der for tiden er i København, nemlig Henry Dessorts anatomiske Mu­ sæum81 fra Leipzig . . . I dag [til] morgen blev der lejlighed. V i gik