LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

■ r -,r ■: i.imhp. •mmmmmmmm u 'mu'i m . i l

HW w W b WHII

tRAADHUS> 13IBL10» \T H E R / ExLi „ iiR is

DE STATSGARANTEREDE DANSKE LIVSFORSIKRINGS-ANSTALTER

F E S T SKR I F T VED HALVHUNDREDAARSDAGEN FOR ANSTALTERNE AF 1 8 4 2

UDGIVET AF

LIVSFORSIKRINGS- OG FORSØRGELSES-ANSTALTEN AF

1871

UNDER L ED E LSE AF S. H E R T Z S P R U N G

K J Ø B E N H A V N

T R Y K T I T H I E L E S B O G T R Y K K E R I

1892

D e n i M a j 1842 aabnede Direktionen fo r » Livrente - og Forsør­ gelses-Anstalten a f 1842 « samt fo r »Livsforsikkringsanstalten i Kjø­ benhavns sine Kontorer, efterat Kongen d. 10 Marts s. A. havde stadfæstet Planerne fo r disse to Søsterinstituter. Den førstnævnte Anstalt paatog sig strax Forsikringsrisiko , medens den anden fore­ løbig indskrænkede sig til at indsamle Forsikringsbegjæringer og først begyndte at løbe Risiko en Del Maaneder senere. — Da man i Slutningen a f Treserne ønskede Anstalternes Virksomhedsomraade ændret i flere Retninger, valgte Lovgivningsmagten den Form at op­ rette en ny Anstalt, » Livsforsikrings- og Forsørgelses-Anstalten a f 18 7 /«, som i sig optog de to ældre og derfor er at betragte som en udvidet Fortsættelse a f dem. Det danske statsgaranterede Livsforsikringsinstitut fylder saa- ledes den 1 Maj 18(42 sit halvtredsindstyvende Aar, og det er i denne Anledning, at nærværende Bog fremtræder som Festskrift. Men forøvrigt har Bogens Tilblivelse en dybere liggende Grund.

VIII

Naar det nemlig a f og til i Anstalten har været ønskeligt at søge Oplysning om et eller andet vedkommende det nuværende Livs­ forsikrings- og Forsørgelsesvæsens Forhistorie, har det gjennemgaaende vist sig, at de trykte Samlinger ikke slaa til. Adskilligt — og ofte ingenlunde det uvigtigste — a f hvad der i saadanne Spørgsmaal har Betydning, foreligger kun i haandskrevne Aktstykker, som tilmed jævnlig ere spredte paa forskjellige Steder og vanskelige at finde. Under disse Omstændigheder er det i Anstalten fø lt som et Savn, at der ikke i en enkelt Bog haves samlet dels Hovedtrækkene a f vort statsgaranterede Livsforsikringsvæsens Udvikling i Tidernes Løb, dels fo r saadanne Enkeltheders Vedkommende, som endnu bestandig frembyde Interesse, det nødvendige Materiale til deres Belysning. Festskriftet skulde afhjælpe dette Savn. Det behandler de kongelige danske Anstalter f r a deres første Spire i i6yy, og det har været Opgaven at inddrage saa meget under dets Omraade, at det kan give Oplysning om alle Emnets væsentligere Punkter, enten direkte eller ved Henvisning til Kilder, hvor det nærmere kan findes. Herved er da ogsaa taget særligt Hensyn til de Formaal, Staten har søgt fyldestgjort ved Anstalterne, navnlig forsaavidt angaar Embedsstandens Enkeforsørgelsespligt. En udtømmende Behandling a f de mange Forhold, som Bogen omfatter, har der ikke kunnet være Tale om. Men det ligger des­ uden i Sagens Natur, at det har sine store Vanskeligheder at naa blot den Grad a f Fuldstændighed, som i og fo r sig er mulig med den Begrænsning, der allerede dikteres a f Hensynet til Bogens Om­ fang . Især fo r den ældre Periode gjøre disse Vanskeligheder sig gjældende. Det er næsten umuligt at vinde Sikkerhed fo r , at man paa disse Enemærker f a a r alt det væsentlige med, eftersom det stundom

IX

beror paa rene Tilfældigheder, om dette eller hint Dokument bringes fo r Dagen. Det har imidlertid ikke manglet paa Bestræbelser fo r at undgaa, at Bogen skulde lide føleligt herunder. Manuskriptet afsluttedes ved Begyndelsen a f Aaret 1892 . Der er, saavidt ske kunde, taget Hensyn ogsaa til de seneste Forhand­ linger og Afgjøreiser, som have foreligget indtil dette Tidspunkt.

Festskriftet har

ikke kunnet komme

til Verden uden megen

Medvirkning a f forskjellige Kræfter

iblandt Anstaltens Personale.

Mellem cand. jur. J . M unthe B run , idet den hele historiske Oversigt, der optager de fire første Afsnit eller mere end Halvdelen a f Bogen, skyldes ham. Hr. Munthe Brun har ikke blot indsamlet det herfor til Grund liggende vidtløftige Materiale a f Arkivalier og Tryksager, men har ogsaa foretaget dets Bearbejdelse og saagodtsom helt igjennem konciperet den herhenhørende Text. Kontorchef J. C. H ansen har sammenarbejdet den i ottende Afsnit meddelte Driftsoversigt, til hvilken Assistent A. B rendstrup har tilvejebragt de fleste a f de tabellariske Op­ stillinger. Lægemeddelelserne 1 niende Afsnit ere forfattede a f An­ staltens Læge, dr. med. G. G. S tage . Endelig ere de personal- historiske Oplysninger 1 Tillæget samlede a f Assistent S. E lvius , som ogsaa har ydet virksom Bistand ved Fremskaffelsen a f Kilderne til den historiske Oversigt. Ved Omtalen a f Forhold og Tilstande 1 Anstalterne a f 1842 er der benyttet flere Oplysninger, som Kasserer V. A. G uldbrandsen har meddelt, og paa forskjellige Punkter er der desuden a f andre givet Bidrag angaaende Enkeltheder. En betydelig Del a f det fornødne Stof har maattet søges udenfor Anstalten. Navnlig har R igsarkivet været os en vigtig Støtte, ikke blot ved dets rige Samlinger a f Aktstykker, men tillige disse maa i første Række nævnes Assistent,

X

særlig ved den Redebonhed, hvormed dets Embedsmænd personlig have medvirket til at f a a de ofte dybt hengjemte Arkivalier bragte frem. Ogsaa hos det store kongelige B ibliothek og andetsteds er der indhentet nyttige Oplysninger. Tegningen a f Vignetter og øvrige dekorative Illustrationer samt Kompositionen a f Bindet skyldes H ans T egner . Reproduktionerne og Portræterne ere udførte i Xylograf H endriksens Atelier. Samtlige de Institutioner og Mænd, som saaledes hver paa sin Vis have bidraget til Skriftets Indre og Ydre, bringer jeg herved Anstaltens og min egen bedste Tak. Forsaavidt Retskrivningen angaar, har jeg at bede den vel­ villige Læser om Overbærenhed. Vi leve jo netop nu i denne Hen­ seende i »een haard oc ond tijd «, og der har, som fø r sagt, været mange, baade ældre og yngre Hænder i Virksomhed ved Textfrem- stillingen. Kjøbenhavn, i Februar 1892 . S. Hg.

I NDHO LD

STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 1842

Side ' FØRSTE AFSNIT: 1653— 1770........................................................................................................... 3 ANDET — : 1770—1812.............................................................................................................. 29 TREDJE — : 1812—1842.............................................................................................................. 65 1871 I AARENE 1842—92 FJERDE AFSNIT: S ta tu tm æ ssig O rg a n is a tio n ....................................................................................... 129 FEMTE — : A d m in is tra tiv e o gP e r s o n e lle F o r h o l d ............................................................. 231 SJETTE — : T a r i f m a t e r i a l e t ................................................................................................................... 257 SYVENDE — : L o k a l e f o r h o l d .................................... 269 OTTENDE — : D r i f t s o v e r s i g t ........................................................................................................................ 285 NIENDE — : M e d d e le ls e r f r a L æ g e n ............................................................................................... 3 ’ I ANSTALTERNE AF 1842 OG

T ILLÆG

S t a t u t e r . . ............................................................................................................................................................................... 335 F in a n t s m in is t r e ................................................................................................................................................................... 3 6 ’ B io g r a fis k e O p t e g n e ls e r om A n s t a lt e r n e s Em bedsm æ nd..................................................................... 3^3 R e g i s t e r .................................................................................................. 379

F Ø R S T E AF SNI T

1653— 1770

I

M e d e n s egentlige Livsforsikringer først sent vandt Indpas her i Landet, træffer man allerede næsten et Par Aarhundreder forinden Forsikrings­ foreninger, hvis Formaal var at yde Interessenterne en vis aarlig Renteindtægt af en indskudt Kapital. Den første Spire til saadanne Forsørgelser maa siges at være fremkommet saa tidligt som i Midten af det 17de Aarhundrede. I Aaret 1652 havde Frederik III’s bekjendte Generalpostdirektør en af denne udkastet Plan til en Art Renteforsikring, der efter ham benævnedes Tontine. Grundtanken heri var, som bekjendt, at der af et vist Antal Del­ tagere indskydes en S um, hvoraf Renten hvert Aar uddeles til de til enhvei Tid levende Interessenter, saaledes at Renten for den enkelte voxer for hvert Dødsfald, der indtræffer, indtil den sidstlevende nyder hele Renten af den samlede Indskudskapital. Da Interessenterne kunde være af meget forskjellig Alder, maatte de, for at Ubillighed kunde undgaas, inddeles i Klasser, saa at kun Personer af omtrent ens Alder kom til at dele Renter sammen og ikke med Personer af en anden Aldersklasse, eller ogsaa maatte de ældre Inter­ essenter strax faa en højere Rente end de yngre. Den sidste Ordning vai den retfærdigste, naar Kapitalen — hvad i alt Fald oprindelig var Tilfældet — tilfaldt Tontinens Opretter. Senere brugtes ogsaa den Fremgangsmaade, at Kapitalen, naar Medlemsantallet var svundet ind til et vist Minimum, deltes K l i n g e n b e r g i Amsterdam truffet Italieneren T o

P o f v e l

n t i og med ham drøftet

4

STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 1842

mellem de da levende, og i saa Fald vare de to nævnte Fremgangsmaader lige anvendelige1). Samtidig med, at T o n t i ved Ediktet i Biois 1653 erholdt Tilladelse til at oprette den første Tontine i Frankrig, lykkedes det F r e d e r i k III for en lignende Plan, og da der herved var en Mulighed for Staten til at erhverve en større Sum Penge paa en Gang, tog Kongen Sagen i sin Haand og oprettede ved kgl. Brev af 1 Maj 1 6532) en af Staten garanteret Renteanstalt, hvori alle og enhver havde Adgang til at indtræde. DET FRUGTBRINGENDE SE L S KA B blev denne Anstalts Navn. I Indledningen af det kgl. Brev hedder det: »VI Frederick den Tredie / med Guds Naade / Danmarckis / Norgis / Wendes oc Gottes Konning / Hertug udi Sleszwig / Holsten / Stormarn oc Dytmersken / Greffve udi Oldenborg oc Delmenhorst / helse alle oc en huer / som dette læse oc forrekommer kierligen oc evindeligen med Gud oc Vor Naade / Vi gifver herhos Naadigst at vide / huorledis Os Elskelige Poffvel Klingenberg fo r nogen Tid siden / haffver giort Os en underdanigst Proposition oc Forslag / om et nyt oc icke til- forne funden Verck / som udi Vore Lande oc Riger saa oc Førstendomme / Slesz­ wig oc Holsten / bequemmelig oc vel anrettis oc i Verck stilles kunde / da efterdi saadant icke alleniste til det gemeene oc privat Beste sig strecker / men endocsaa it nyttigt Expedient oc Middel at være befindis / huorved i disse besuærlige Tider / foruden Vore Vndersaatters / oc særdelis de Fattigis Tyngsel / en anseelig Summa Penge til forneffnde Vore Rigers oc Landers oc dessen Indbyggeris Velfert kunde til veye bringis / ere Vi Naadigst til Sinds / fornæffnde Forslag udi Vore Riger / Førstendomme oc Lande at anrette oc stabilere lade / eracter derfor fornøden ved denne Publication alle oc en huer / saa vel Voris egne som fremmede / her om Voris Naadigste Villie at lade forstendige / huorledis oc paa huad maneer det anordnes kand / at huer Mand det betjmeligen kand faa at vide / paa det de deris egne / saa vel som Deris / dennem anhøriges Beste oc Velfert kunde i act tage / anseende saa vel Voris oc Vore Rigers / Førstendommes oc Landers Interesse / som deris egen Gevinst oc Fordeel (huilcke sig her udinden indlader /) jormodent- lig vel skal gifve en huer Anledning oc Aarsag i dette Verck godvilligen oc effter 1) Jfr. S. Hertzsprung Om Livsforsikringsvæsenet, særlig med Hensyn til dets nuværende Ud­ vikling i de nordiske Riger, Letterstedtske Tidskrift 1879 p. 97 ff. 2) Særtryk uden Titelblad findes i det kgl. Bibliothek; aftrykt i Wolfs Encomion regni Da- nici 1654 P* 39 1 ^ M a z a r i n s K l i n g e n - b e r g at interessere

FØRSTE AFSNIT: 1 65 3— 1770 5 Formuen en anseelig Capital at indlægge. Oc kand dette Verck formedelst den store Fordeel oc Gaffn / huilcken de sig der aff hafver at forvente / som sig der til bequemmer oc der udi ind træder / med ald skiel kaldis DET FRUGTBRIN­ GENDE SELSKAB.« Meningen var, at der skulde tegnes ialt 16000 Pladser paa 100 Rigs­ daler hver, fordelte i 8 Klasser efter 8 Aars Aldersforskjel, saaledes at første Klasse omfattede Børn under 8 Aar og sidste Klasse Personer mellem 56 og 64 Aar »oc der ofver<-<-. Af den indskudte Kapital gaves der 5 % Rente; men efterhaanden som Medlemmerne af en Klasse uddøde, voxede Renten for de efterlevende, indtil den længstlevende i Klassen nød dennes fulde Renteind­ tægt, 10000 Rdl. Selve Kapitalen hjemfaldt til Kongen. Det stod enhver frit for at indtræde paa en eller flere Pladser, » a ff huad Stand eller Qualitet, Nation eller Religion de være kunde, Mænd, Quinder, Vnge oc Gamle, Indbyggere eller Fremmede «, og for at befordre Værkets Fremme oprettedes der »underskeedlige Kammere « rundt om i Rigets Byer, hvor Ind­ tegning kunde ske, ligesom der tillagdes dem, der vilde entrere deri, Fritagelse for Arrest foruden andre Lettelser. Tillige paalagdes det Lehnsmændene, Gejstligheden, Adelen og Borgmestre og Raad i Kjøbstæderne selv at indtræde og at skaffe andre Interessenter. For yderligere at bevæge Folk til Deltagelse tilføjedes der Planen en »at saa fremt nogen icke alt fortjlig bortdøer, hand da kand hafve meeie Nytte oc Gaffn aff dette Verck, end om hand ellers Penge paa Rente udsatte, efftersom hand udi faa Aar, oc i særdeliszhed udi den sidste Classe udi sex Aar, saa megen Rente annammer, at hand hafver sit Capital igien udi sin Pung, oc derfoi uden Forhaabning, at hand endda Rigdom der ved kand erlange, hvilcket en huer som sig oc sine retteligen vil forrestaa, oc Formue hafver it hundiede Rigsdaler at om- bérge skal tilskynde sig udi dette Compagnie at begifve, oc der udi en eller fleere Platzer fo r sig oc sine at kiøbe, oc sig tilforhandle, anseendis hand aldiig kand effterlade sine Børn it bedre Arffvegods end dette samme, som hand udi dette Verck dennem monne tilkiøbe, oc bevjser da her med, at hand klogeligen oc med Betæncksomhed hafver effterfuldt den Gamle Regel, som siger. Mand skal sørge fo r de gamle Dage .« Til Sikkerhed for Rentebetalingen, der skulde ske hvert Aars Hellig- trekongers Dag, henlagdes visse af Rigets Indtægter til dette Brug, og Ud Tabel over den sandsynlige Dødelighed i første og i sidste Klasse, der lovede Rentens Forhøjelse i særdeles kort Tid, hvorhos det i selve Planen siges,

STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 1842

6

f ø r el s e n a f P l a n e n o v e r l o d e s t i l K L i NG E NB E RG s om P l a n e n s F o r f a t t e r m e d F o r ­ p l i gt e ls e til, »paa sin egen Bekostning oc Eventyr « a t f r e m s e n d e P e n g e n e til d e K a m r e , h v o r U d b e t a l i n g e n s k u l d e ske. Hv a d B e t a l i n g h a n s k u l d e h a v e for sit A r b e j d e , om t a l e s i kke, m e n h a n h a r s i k k e r t b e t i n g e t sig e n k l æ k k e l i g I n d ­ t æ g t i d e n An l e d n i n g . Endelig udstedtes der for Selskabet et kongeligt Garantibrev, der til yderligere Sikkerhed tillige underskreves af Rigens Raad. Af dette smukke Aktstykke meddeles hosstaaende en formindsket Gjengivelse. Som det vil ses var det i Virkeligheden ganske To n t i s Ide, Talen her var om, nemlig en Statstontine, idet Statskassen beholdt de gjorte Indskud mod at garantere Rentebetalingen, og Renten af den for hver Klasse fastsatte Indskrivningssum skulde fordeles indenfor selve Klassen blandt de til enhver Forfaldstid efterlevende. Den hele Indbydelse, der giver et interessant Billede af det primitive Standpunkt, Sagen da stod paa, ikke mindst med Hensyn til den anstillede Dødelighedsberegning1), viser ved sine høje og ofte gjentagne Lovprisninger af Værket, hvor stor Vægt man lagde paa Planens Realisation, hvorved Kronen vilde faa en Indtægt af i 600 000 Rdl. Men uagtet der og- saa fra Biskoppernes, Lehnsmændenes og den øvrige Embedsstands Side ses at være gjort ikke faa Anstrængelser for Sagen, strandede dog Planen paa manglende Tilslutning, idet knapt 5 % af de bestemte Indskud bleve tegnede. Der anføres i de indløbne Skrivelser meget hyppig Landets Fattigdom og dyre, haarde oc onde tijd «, ligesom de usikre og krigerske Udsigter utvivlsomt have været medvirkende til det uheldige Udfald. Staten opgav imidlertid ikke Tanken om gjennem Forsørgelsesvæsenet at skaffe sig større Pengemidler paa en Gang, og i Slutningen af samme Aar- hundrede gjordes et nyt Forsøg, denne Gang med egentlige Livrenter, altsaa en fast og uforanderlig Renteindtægt af indskudte Kapitaler. Kort Tid efter Tontinernes Fremkomst var nemlig Sandsynlighedsberegningen, den første *) Mortalitetsstatistik var dengang ganske ukjendt; det første Forsøg herpaa var P e t t y ’ s i 1662 udkomne Political Arithmetic, og først i 1693 udarbejdedes den ældste Mortalitetstavle af H a l l e y . Som Bevis paa, i hvilken Grad man dengang overvurderede den rimelige Afgang ved Dødsfald og dermed Stigningen i Renteindtægt for de Overlevende, kan anføres, at efter Dødelighedstavlerne for Livsforsikrings- og Forsørgelses-Anstalten af 1871 vilde der paa det Tidspunkt, da der efter Klingenbergs Antagelse kun skulde være 1 af 2000 Interessenter tilbage i første Klasse, være ikke mindre end 449 i Live, og i ottende Klasse 762 i Stedet for 1. Først en Snes Aar senere end paaregnet i Planen vilde Interessenttallet være smeltet sammen til 1. Om end Dødeligheden kan have været en Del større da end nu, fremgaar det dog tilstrække­ ligt heraf, hvor løs og upaalidelig den anstillede Beregning har været. »den

K ong F r e d e r i k d e n T r e d i e s G a r a n t i b r e v t i l » d e t f r u c t b r i n g e n d e S e l s k a b

Efter Originalen i Rigsarkivet. Maalestok 0,18.

STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 1842

8

mathematiske Basis for al Forsikring, bleven grundlagt af Franskmændene F e r m a t og P a s c a l og Hollænderen d e W i t t paa Grundlag heraf i Aaret 1671 udgav en Afhandling om Livrentetheorien, førtes Ideen praktisk ud i Livet, og der opstod i flere Stater Regjerings-Livrenteanstalter'), der ligesom Tontinerne aabnede Adgang for Statskasserne til strax at erhverve større Ka­ pitaler og altsaa i Virkeligheden tilvejebragte Statslaan. Dette Exempel efterfulgtes snart af den danske Regjering, idet der i Tiden fra 1690 til 1692 af den danske Kommissair og Konsul A b o e i Holland for Statens Regning afsluttedes et saadant Statslaan paa ialt 8 56 9 14 holl. Courant Gylden i Form af en Del Livrentekontrakter med Private, næsten udelukkende Hollændere. Regjeringen var imidlertid heller ikke denne Gang heldig i sine Be­ stræbelser. Man foretog nemlig lige saa lidt her som ved Tontineplanen af 165] nogen rationel Beregning over Levesandsynligheden, men byggede Planen paa et ganske løst Skjøn, uden at man havde Øje for den Væsensforskjel, der er paa en Tontine og en Livrenteanstalt, at hin kunde bestaa, uden Hensyn til, om Dødeligheden blev større eller mindre end beregnet, idet kun Rentens Stigning for Interessenterne blev influeret deraf, medens en Anstalt, der ga­ ranterede en bestemt fastsat Renteindtægt, maatte staa og falde med, at den formodede Dødelighed slog til eller ej. Ligesom det derfor er nødvendigt af Hensyn til en Livrenteanstalts Sikkerhed, at Renten aftager, jo større Chance der er for, at Vedkommende lever længe, og altsaa bliver mindre, jo yngre Interessenten er, saaledes maa Rentens Størrelse være nøjagtig bestemt efter, hvor stor Levesandsynligheden for hver Aldersklasse stiller sig. Dette savnede man imidlertid dengang Blikket for. Der ydedes alle Interessenter uden Hensyn til Alder den samme Renteindtægt, hvad naturligvis havde til Følge, at den væsentligste Tilgang bestod af unge Interessenter, der uddøde meget langsommere end paaregnet. Og .dernæst udbetaltes der ikke mindre end 12 Va % aarlig paa Livstid af den indskudte Kapital, noget der nu til Dags næppe vilde kunne opnaas i Livrente før efter det 60de Aar. Da Staten der­ for snart indsaa, hvor lidet rentabelt Foretagendet var, tilbagebetalte den i Aaret 1703 de fleste Indskud med 697 011 '/2 Gylden og beholdt af de 1 159 Interessenter kun 56, hvis Indskud udgjorde 1 6 90 0 Gylden, og af hvilke den yngste var 47 Aar, den ældste 67 Aar. Da Afviklingen trods dette trak i Langdrag, afsluttedes Rentekassen i Holland ved kongelig Resolution af H u y g h e n s , og da den berømte hol­ landske Statsmand og Mathematiker J.

>) Jfr, KARUP Handbuch der Lebensversicherung, Leipzig 1885.

9

FØRSTE AFSNIT: 16 5 3 — I 770

5 April 1725 '), og Udbetalingerne til de sidste Interessenter skete da direkte gjennem Statskassen. Den sidste Interessent, Cornelius de Vos, døde først den 27 Juni 1 732, 88 Aar gammel.

Et nyt Forsøg paa et Statslaan ved Hjælp af en Tontine gjordes endnu

Om

i Slutningen af det

17de Aarhundrede ved Forordning af 17 Marts 1694:

Capitaler paa Lif-Rente at optage. Ordningen var ganske i Lighed med den første Tontineplan; Selskabet skulde bestaa af 700 Portioner paa 100 Rigs­ daler, fordelte i 7 Klasser efter 10 Aars Aldersforskjel, og Adgangen stod aaben saavel for Danske som for Udlændinge. Direktionen skulde bl. a. be­ staa af Kongens Geheime Raad, Sjællands Biskop, Rector Universitatis og et af Magistratens Medlemmer, og til Sikring af Renterne bestemtes en Del af det stemplede Papirs aarlige Intrader. Da der imidlertid ikke meldte sig et tilstrækkeligt Antal Deltagere, maatte Planen opgives. II Foruden disse mislykkede Forsøg fra Statens Side træffer man nu om­ Skjønt nærværende Oversigt i det Væsentlige kun beskjæftiger sig med de Forsørgelses- og Forsikrings-Institutioner, som — hvad enten de vare op­ rettede af selve Staten eller ikke — have været nogle af hine private Foreninger omtales nærmere, da de i flere Henseender blev Forbillede for Statens Foranstaltninger. Initiativet til dem skyldtes Gejstligheden i de protestantiske Lande, idet denne Stand, der efter Reformationens Indførelse havde faaet Ret til at gifte sig, snart havde maattet være betænkt paa at sikre Enkerne, da disse ikke kunde leve af den ringe Pension, som lidt efter lidt bevilgedes dem af Kal­ dene. Der oprettedes derfor først herredsvis og siden stiftsvis egentlige Sel­ skaber, hvis Interessenter forpligtede sig til at betale en bestemt Sum en Gang for alle eller et vist aarligt Bidrag til Dannelsen af et Fond til Under- 0 Den indsendte Regnskabsoversigt approberedes af Kongen med disse Ord: »Wil haben diese Quitanz untergeschrieben. Wir wissen aber nicht, was Wir untergeschrieben ; nachdem Wu aber Uns beruffen auf der Cammer ihre Unterschrift, dass Unser Interesse in allem dabey observiit, so haben Wir wie gemeldet alle diese Quittungen unterzeichnet .« trent samtidig de første Spor til private Forsørgelsesforeninger. ga r a nt e r e de af denne, maa dog

10

STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 1 842

støttelse af Præsters Enker og undertiden ogsaa deres Børn. I Holland op­ rettedes det første Enkeselskab af 300 Præster i Aaret

1638; men det varede

en Snes Aar, før Exemplet blev efterfulgt i Danmark1).

Den ældste G E JS T L IG E ENKEKAS SE oprettedes FOR SJÆL LAND S

STIFT, idet Kongen under 28 Juli Foundation anlangende hvis til Præste-Encher [1 Siællands Stifft] er forordnet " 2). Herefter stod det enhver Præst s) i Stiftet frit for at indskyde fra 50 til 200 Slettedaler i Kassen, til hvis Grundfond Kongen skjænkede en Kapital af 1 500 Rdk, hvorhos han tillagde dem alle forfaldne Arveparter, Sjette- og Tiendepenge ved Stiftets gejstlige Jurisdiktion samt de gejstlige Bøder4). Enkepensionen begyndte først ved Naadensaarets Udløb og vedvarede, saalænge Enken hensad i Enkestand. Ægtede hun Eftermanden i Kaldet, hvad der var det almindelige, behøvede ingen ny Indbetaling at ske, og Pensionen begyndte paany, naar hun atter blev Enke. Blev Manden dømt fra Embedet, mistede Hustruen sit Krav paa Pension, og det samme gjaldt, naar Enken havde -¡>weret besofvet, førend hun kom udj Egteskab « eller var » berøgtet fo r Druchenskab, Letferdighed eller andre u-sømmelige gierninger saavelsom enten ud] sin husbonds lefvende lifve wed store brølluper, barseler, giæstebuder, ofverdaadighed i Klædedragt eller andre slige maader self hafver gifvet aarsag til egen Armoed, eller oc saa udj sit enche sæde sig i lige tilfald forseer .* Kunde noget saadant overbevises hende, tilbage­ betaltes den indskudte Kapital. Pensionens Størrelse fastsattes til 4 0 % af Indskudssummen, men kunde efter Direktionens Beslutning saavel forhøjes som nedsættes, hvorved det saaledes blev muligt under ugunstige Forhold at holde Kassen ilive ved at sætte Tæring efter Næring 5 ). Kassen bestyredes af 1659 meddelte Konfirmation paa »

Biskopen i Sjællands Stift og Provsten i Sokkelund Herred.

Den næste gejstlige Enkekasse oprettedes for LOLLAND OG FA L ST ER ved konfirmeret Fundats af 28 April 1694. Det paalagdes herved under Idømmelse

1) Se om de gejstlige Enkekasser H. Ussing, Kirkeforfatningen i de kgl. danske Stater III, 2det Bind, Sorøe 1787. 2) Samme Fundats paany konfirmeret 15 December 1670 og 28 April 1694. 3) Ved Reskr. 9 Februar 1720 tillodes det ogsaa Degne og Klokkere i Stiftet, derhavde stu­ deret, at indsætte fra 25 til 200 Sletdaler paa samme Vilkaar som Præsterne. 4 ) Senere tillagdes der Kassen de Kjendelser, som betaltes for Fritagelse for aabenbar Skrifte, og 1 Rdl. aarlig af hver Kirke i Stiftet, hvorover Kongen havde Jus patronatus, se aabent Brev af 14 Juli, 24 December 1660 og 24 September 1662; endvidere skjænkede Kongen Kassen Præste- gaardene paa Bornholm og Degneboligerne i hele Stiftet, der ved Vakance skulde afhændes til Eftermanden for henholdsvis 100 og 50 Rdl., se Reskr. 8 Maj 1731. 5) Procenten forhøjedes saaledes til 60 i Tiden fra 1720 til 1738, hvorefter den atternedsattes til 50, Reskr. 9 Februar 1720 og 21 November 1738.

FØRSTE AFSNIT: 1 65 3— I 770

af Mulkt alle Præster, gifte som ugifte, i de sex Provstier i Lolland-Falster at indbetale i Rdl. aarlig til Kassen, der under Tilsyn af Stiftamtmanden og Biskopen i F'yens Stift (hvortil dengang Lolland Falster hørte) bestyredes af samt­ lige Provster. Enkepensionen, der ej kunde undergives Arrest, beregnedes i det første Aar af Kassens Bestaaen til 4 Rdl., i det andet til 8 Rdl. og i de næste 4 Aar til 12 Rdl. aarlig; derefter fastsattes Hævningens Størrelse for 6 Aar ad Gangen, dog ikke udover 24 Rdl. aarlig. Viste det sig, at Kassen ej kunde bære saa store Pensioner som fastsat for Perioden, vare Enkerne pligtige til at lade sig nøje med en Kvotadel. Pensionen vedvarede, saalænge Enken førte et gud­ frygtigt og skikkeligt Levned uden noget aabenbart eller bevisligt Skamrygte, og ophørte ved nyt Ægteskab fra Vielsesdagen. — Denne Enkekasse fik imidlertid langtfra den Betydning som den sjællandske, idet der ikke længe efter oprettedes en Enkekasse for hele Fyens Stift paa bedre og mere favo­ rable Vilkaar (se nedenfor). For AARHUS ST IFT konfirmeredes under 10 November Enkekassefundats. Enhver Præst i Stiftet, Kapellaner, Rektorer og Geistlige Supposita « vare berettigede til at indtræde heri mod aarlig at erlægge 1 Rdl.; udeblev Bidraget i to Aar, fortabtes alt Krav paa Kassen. Senere blev Bidraget forhøjet til 2 Rdl. og Indtrædelsen gjort obligatorisk, ligesom Inddrivelse ved militær Exekution blev tilladt1). Enkepensionen løber fra Dødsdagen og vedbliver, saalænge Vedkommende hensidder i hæderligt og uberygtet Enke-Sæde. Gifter hun sig atter med en gejstlig Mand, kan denne, om han end ikke er i Stiftet, indtræde i Kassen; men forandrer hun sin Stand d: ægter en Verdslig, kan Indskud ej modtages. Pensionens Størrelse skulde i de to første Aar være 8 Rdl., i de tre næste 12 Rdl., derefter fast­ sattes Størrelsen for 5 Aar ad Gangen, dog at Enkerne maatte finde sig i Afkortning, hvis det var nødvendigt. Forflyttes en Præst til et andet Stift, kan han dog vedblivende betale til Kassen. Bestyrelsen bestod af 5 Provster, valgte paa 5 Aar, under Bispens og Stiftamtmandens Tilsyn. En hermed væsentlig ligelydende Fundats for VIBORG STIFT konfirme­ redes under 29 Januar 1705. Bidraget var ogsaa her 1 Rdl. aarlig og obligatorisk, dog kunde der, hvis 50 Medlemmer ydede 2 Rdl. aarlig, opnaas dobbelt Enkepension for dette frivillige Tilskud. Størrelsen af Pensionen, Betingel­ serne for at nyde den samt Kassens Bestyrelse var indrettet som for Aarhus

1703 en gejstlig

»andre

>) Reskr. 17 April 1739, 31 August 1742 og 4 Oktober 1754.

12

STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 1 842

Stift; kun kan mærkes, at ifølge en i Synoden betaltes Pensionen først efter Naadensaarets Udløb.

1 71 0 fattet Beslutning ud­

AALBORG ST IFTS gejstlige Enkekasse, hvis Fundats er konfirmeret den 19 August 1707, var ogsaa indrettet efter samme Mønster som den foregaaende. Indtrædelsen er obligatorisk; Bidraget er enten 1 Rdl. eller 2 Rdl. aarlig eller 50 Rdl. en Gang for alle, hvorved opnaaedes samme Hævning som ved aar- ligt Bidrag af 2 Rdl. Derhos kunde de daværende Enkemænd af Præste­ standen ved at indbetale 50 Rdl. sikre deres Børn, indtil disses 20deAar eller Giftermaal forinden, det samme, som vilde være tilkommet Enken, samt mod samme Indskud sikre andre gejstlige Enker Pension. Som en anden liberal Regel kan nævnes, at Giftermaal med en verdslig Mand ikke forhindrede fort­ sat Indbetaling til Kassen. Saalænge der ikke fandtes nogen særlig Enkekasse for R IBE STIFT, kunde dettes Gejstlige indtræde i Viborg Stifts Enkekasse. Stiftet fik sin særlige Enkekasse i Aaret 1 7 1 6, konfirmeret under 14 April. Indtrædelsen deri var kun for saa vidt obligatorisk, som de gifte Præster strax ved deres Ansættelse i Stiftet maatte erklære, om de vilde indskyde eller ej, da de ellers ikke siden kunde optages; men i Aaret 1747 gjordes det til Pligt for alle gifte Præster at indtræde, hvorhos de, der senere bleve gifte, skulde betale Medlems­ bidrag for saa mange Aar, som de i deres Embedstid i Stiftet havde været ugifte1). Betalingen var oprindelig 1 Rdl. aarlig for en halv og 2 Rdl. aarlig for en hel Enkepension; senere fastsattes Bidragets Minimum til 2 blivelse med Bidraget til den bestemte Termin medførte Fortabelse af alt Krav paa Kassen. I de tre første Aar (fra aarlig som hel Enkepension, og derefter bestemtes dennes Størrelse for hvert tredie Aar, dog at den normerede Sum ej var bindende for Kassen, hvis Midlerne ikke slog til. Pensionen begyndte først ved Udløbet af Naadens- aaret og ophørte ved nyt Ægteskabs Indgaaelse. En særlig Bestemmelse er den, at dør Enken, førend hun af Enkekassen har nydt tre Gange saa meget som Indskudets Størrelse, maa hendes Børn, om det begjæres, nyde det, som mangler heri; og det tilsvarende gjælder for Børn af Enkemænd, der efter Konens Død vedblivende indbetale til Enkekassen. Da imidlertid de to sidste Regler fandtes for byrdefulde for Kassen, forandredes de i Aaret at det kun var Børn under 12 Aar, der ikke havde andre Subsistensmidler, som kunde nyde dette Benificium, der yderligere blev indskrænket til kun at

Rd l. 1) Ude­

1720 at regne) gaves der 8 Rdl.

1741 derhen,

1) Konfirmeret Vedtægt 15 September 1747.

13

FØRSTE AFSNIT: 1653—1770

gjælde Faderens fulde Indskudsbeløb1). Fraflyttelse fra Stiftet berøvede ikke Vedkommende Ret til at fortsætte Indbetalingen, heller ikke Enkens Gifter- maal med en Gejstlig; derimod kunde en verdslig Ægtefælle intet sikre hende. Kassen bestyredes af Stiftsprovsten og fire Provster, valgte paa tre Aar, under Stiftamtmandens og Bispens Overdirektion. For hele FYENS STIFT paabegyndtes Indskud til Enkepension i Aaret 1 71 9; men Fundatsen blev først udarbejdet og konfirmeret den 10 August 1722. Den er væsentlig indrettet efter den sjællandske Enkekasses Mønster, men er i det hele mere liberal mod Interessenterne. Oprindelig var Ind­ trædelsen frivillig, og kun Præster, Rektorer, Sognedegne og de Klokkere i Kjøbstæderne, der tillige vare Kateketer, berettigede til at være Interessenter. Men i Aaret 1759 gjordes Indtrædelsen til Pligt, baade for gifte og ugifte, hvilket kunde fremtvinges ved Gjældsforfølgning, hvorhos Skoleholdere fik Til­ ladelse til at indtræde2). Indskudet bestod oprindelig i Kapital fra 25 til 200 Siet­ daler, for hvilket det dog var tilladt at udstede Obligation, og hvorpaa der kunde betales Afdrag paa mindst 10 Rdl. Senere tillodes det, at indbetale 5 eller 10 Rdl. aarlig i 15 Aar til en enkelt eller dobbelt Portion2). Døde Manden, før Gjælden var indfriet, toges det manglende af hans Stervbo, og om fornødent afkortedes det i Enkepensionen. Denne bestod af 40% aarlig af den indskudte Kapital og af 20 eller 40 Sletdaler, hvis der var sket Ind­ skud i 15 Aar af 5 eller 10 Rdl. Pensionen begyndte ved Naadensaarets Ud­ løb og ophørte ved nyt Ægteskab, men gjenopvaagnede, naar Vedkommende atter blev Enke, uden at nyt Indskud af den anden Mand var gjort, og uden Hensyn til, om denne var gejstlig eller verdslig, naar Enken blot levede ær­ lig og ikke forandrede den lutherske Religion. Giftede en Enkemand sig atter, skulde han oprindelig betale fuldt Indskud for den anden Hustru, men senere nedsattes dette til det halve2); betalte han aarlige Afdrag i 15 Aar, skulde han for den anden Hustru kun indbetale de Afdrag, der manglede i de 15 Aar, før Ægteskabet blev indgaaet. Forflyttelse fra Stiftet var uden Virkning paa Kravet mod Enkekassen. — Yderligere var det bestemt, at der kunde gjøres Indskud af indtil 200 Sletdaler for Børn, der vare gebrækkelige, blinde, stumme, uden Forstand, paralytiske og af Naturen ubekvemme til at lære og gjøre noget, og disse nød da samme Pension som Enken, saalænge de vare ugifte, og tillige i deres Ægteskab, hvis det skjønnedes fornødent. Kassen bestyredes af Biskopen og samtlige Provster. Af Hensyn til den

2) Konfirmation 7 December 1759 -

') Reskr. 4 August 1741.

14

STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 1 842

før omtalte Lolland-Falsterske Enkekasse bestemtes det, at der skulde holdes særlig Bog over de til denne Del af Stiftet hørende Indskud, saa at det i Virkeligheden var to Enkekasser, forenede under en Bestyrelse. Sluttelig kan anføres, at der i Norge oprettedes to gejstlige Enkekasser, for Aggershus Stift den 29 December 1732 og for Christianssands Stift den 21 September 1736, væsentlig paa samme Vilkaar som den sjællandske Enke­ kasse, dog at Mænd over 60 Aar vare udelukkede. III Medens saaledes den gejstlige Stand var bestræbt for ved egne Midler at sikre de efterladte Enker nogen Pension, kjendtes i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede noget saadant ikke for den øvrige Embedsstands Ved­ kommende, og det var her Staten, som alene maatte sørge for Underholdet af de verdslige, civile som militære, Embedsmænds Enker og Børn. Ganske vist var det i hvert enkelt Tilfælde overladt til Kongens Forgodtbefindende, hvad der kunde gives i Pension, idet der dengang ikke var nogen lovbestemt Ret til en saadan, og den samlede Pensionsbyrde kunde derfor til en vis Grad reguleres efter Statskassens Tilstand. Men da Pengemidlerne vare faa, føltes desuagtet Pensioneringen som en tung Byrde for Statskassen, der først senere henlagde visse Indtægter til Afholdelsen heraf1). Det af de gejstlige Enkekasser givne Exempel ledede da Tanken hen paa at formindske denne Byrde ved at opfordre de verdslige Embedsmænd til selv at yde deres Medvirkning til Enkeforsørgelsen. Imidlertid ansaas det ikke tilraadeligt, at en Forsørgelseskasse, der skulde omfatte et betydelig større Antal Interessenter end de lokale Stifts-Enkekasser, oprettedes som et privat Foretagende, over hvis rette Ledelse Regjeringen ingen afgjørende Myn­ dighed kunde have. Og dertil kom, at den Ordning, som hine Institutioner af Forsigtighed havde indført, at lade Enkepensionernes Størrelse variere efter Kassens Tilstand, i høj Grad forringede Betydningen af Forsørgelsen, medens det paa den anden Side ansaas ugjørligt at love en bestemt uforanderlig Renteindtægt, medmindre Staten traadte til og garanterede Overholdelsen af denne Forpligtelse. >) Se Fundation af 19 Juli 1712 » angaaende Det Kongel. Danske Postvasens Indkomsters aller- naadigste Henleggelse og Perpetuation til det i Ost-Indien begyndte og til Hedningernes Omvendelse intenderende gode Verk, saa og til gamle, fast udlevede Betiente samt fattige nødlidende Enker og u-myndige Fader- og Moderløse Børn , hvis Mand eller Foraldre i Kongens Tieneste have giort sig meriterede .«

15

FØRSTE AFSNIT: 1653 — 1770

Saaledes fremvoxede efterhaanden de statsgaranterede Forsørgelses­ kasser, der i Tidernes Løb udvikledes og omformedes indtil den Skikkelse, den nuværende fuldstændige Livsforsikringsanstalt har.

Som naturligt var, maatte

Mi l i t ær e t a t ens Embedsstand først og fremmest

være Gjenstand for Regjeringens Omsorg. Dels var denne Stand meget talrig, da de krigerske Tider medførte Nødvendigheden af en stor Krigsmagt, dels vare de militære Embedsmænds Enker og Børn særlig udsatte for at miste deres Forsørgere i en ung Alder, naar disse, som det i Datidens Sprogbrug hed, »bleve fo r Fienden t , saa at deres Understøttelse repræsenterede den langt overvejende Del af hele Pensioneringen. Desuden var det for denne Stands Vedkommende mindst besværligt at kontrollere, hvorvidt Indtrædelse virkelig fandt Sted og i hvilket Omfang. Støttet paa disse Betragtninger oprettedes da ved kgl. Anordning af 3 Juni 1 7071) den f ør s t e St at s - Enke kas s e , benævnt OFFICIER-ENKE- CASSEN. Det kunde synes mærkeligt, at overhovedet Tanken om Enkekasser saa tidlig blev virkeliggjort og i saa stort et Omfang, medens det varede næsten hundrede Aar, før de første Forsøg paa Livsforsikring fremkom herhjemme. I Virkeligheden hviler nemlig Beregningen af Enkepension paa langt flere usikre Forhold, end Tilfældet er ved Livsforsikring. Men Sagen var den, at man i hine Tider almindeligvis slet ikke havde Øjet aabent for saadanne Vanskeligheder og indrettede Enkekasserne efter et ganske uvidenskabeligt, løst Skjøn, der saa godt som altid i Tidens Løb viste sig uholdbart. Officers Enkekassen er et talende Bevis for, hvor uklart og primitivt man dengang greb Sagen an. I Indledningen til Forordningen udtales, » at som Officier Standen ei en Profession, der meere bør være Ære- end Pengekier, Hvoraf ofte følger, at mange efter deres Død sig ingen Middel til deres efterladte Enckers Nødtørft efterladet, det derfore vilde være sømmeligt, at de Encker, hvis Mænd til Landeis og Rigeis Tienneste a f tro og ærlig Nidkierhed deres liv tilsadte, efter deres Død (naai de ey bemidlede vare) nyder noget til Ophold, da paa det Enhver Ærekiær Officier som waaver liv og Blod fo r Vores Tienneste, og icke efterlader sig de Vilkoi at hånds Encke efter hånds Død der a f kand leve, maa vide, at Voies Kongelig

1) O riginalen er indført i Krigs-Kancelliets Protokol over udfærdigede Expeditioner for Aaret 1707 Nr. 556, aftrykt i Rosenstand Goiskes militære Reskripter.

i6

STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 1842

Naade sig endog til hånds efterlevende Encke og Børn strecker, ja fo r at giøre ald Wærden bekiendt, at Vi bær Kongelig Naade og Omsorg fo r eenhver der giør Os troe og reddelig Tienneste, saa at hånds Encke efter hånds Død kand conserveris, have Vi allernaadigst fo r got befunden Een Cassa, hvoraf Ubemidlede og fattige Officier-Encker deres Underholding kand nyde, at lade indrette, o- Som Grundfond for Kassen skulde der af enhver (gift og ugift) militær Betjent indtil Fændriker, Underkonduktører og Fyrværkere inkl. i alle Dele af Kongeriget, indbetales det første Kvartals Gage ved Ansættelsen og For­ bedringsgage ved Avancement samt den fulde Gage for den Ti d, en Officer udebliver efter udløben Orlov, hvorhos alle militære Straffebøder tilfaldt Kassen. Dernæst gaves der »<2/ sær Kongelig Naade å parte « en Foræring, -¡>at Vi ingenlunde tvivle paa, at jo Eenhver Høy Officier, som derom vorder besøgt, a f Christelig Kierlighed til dette Wercks desto bedre Fremgang, der til een liden gave giver .« Men ved Siden heraf kunde der gjøres særlige Indskud paa den Be­ tingelse, at der i sin Tid svaredes Enken visse Procenter deraf. Kassens Formaal var nemlig et dobbelt. Dels ydedes der Enkerne en Pension, hvis Størrelse ikke forud var bestemt, men var ganske afhængig af Kongens Forgodtbefindende, og hvortil de ved Indeholdelse i Gager, militære Bøder samt frivillige Gaver indkomne Beløb tjente til Grundfond, — en Ord­ ning, der altsaa var aldeles analog med de gejstlige Enkekassers, hvor der heller ikke gaves Interessenterne Krav paa et bestemt Pensionsbeløb for En­ kerne. Dels fik de, der yderligere indskjød en særlig Kapital, et Tilsagn om, at Enken, eventuelt Børnene i dennes Sted, efter Forsørgerens Død skulde nyde en bestemt Procentdel af Indskudssummen, uden at Kassens Tilstand skulde gjøre nogen Forandring heri. Den første Bestemmelse var imidlertid ved Fundationen bunden til en meget væsentlig Indskrænkning, idet Gage-Dekurtering kun skulde finde Sted, » saalænge den allerhøyeste Os freedelige Tider forleener «. Da derfor Krigen ud­ brød et Par Aar efter, faldt Indeholdelserne ifølge kgl. Resolution af 19 Ok­ tober 1709 bort, hvorved Enkekassen saaledes mistede sin Hovedindtægt. Først efter Krigens Slutning indførtes paany fra 1 Januar 1721 Indeholdelse i Officerernes Gage, dog kun af første Maaneds- og Forbedringsgage samt Halvparten') af Gagen, naar Vedkommende rejste i eget Ærende2). >) Forandret til '/4 af Gagen ved kgl. Resolutioner af 27 Februar og 26 Marts 1732 . 2) hvorhos det sagdes,

For yderligere at ophjælpe Kassen henlagde Kongen ved Resolution af 4 April 1730 en Del

af Indtægterne fra Gaarden Oldeshøfde til samme.

17

f ø r s t e a f s n i t : i 653 — '7 7 0

For Danmarks Vedkommende bestemtes dette ved kgl. Resolution af

Officier Enke

3 Januar

1721. I Norge indrettedes der imidlertid nu en særskilt

Cassa ved kgl. Reskript af 1 December s. A., til hvilken henlagdes lignende Gage­ indeholdelser og Bøder vedrørende norske militære Betjente, og hvis Bestyrelse skulde varetages af Direktionen for Qvæsthuus-Cassen. Det opsamlede Fond skulde anvendes til Officers-Enkers og -Børns Pensioner, hvis Størrelse hver Gang skulde bestemmes af Kongen. Den anden, egentlige nye Bestemmelse for den danske Kasse om Pen­ sioner for Enker ved særlige Indskud var ogsaa meget ufuldkommen. Der fastsattes intet bestemt Beløb for Indskudet, der saaledes kunde være saa stort og saa ringe, som man vilde, ligesom det ikke gjordes til Pligt over­ hovedet at indbetale noget, idet Anordningen nøjedes med at udtale, at Kongen ikke tvivlede paa, at Officererne ved deres Ægteskabs-Indgaaelse vilde betænke Kassen ydedes i alle Tilfælde Enken i Pension 5% af den indskudte Kapital i det første Aar, 6 % i det andet, 7 % i det tredie, 8% i det fjerde, 9% i det femte og siden fremdeles 1 0 % aarlig, saalænge hun forblev ugift, uanset In­ teressenternes forskjellige Alder og Aldersforskjellen mellem Ægtefællerne, og uden at der ved Indtrædelsen krævedes Bevis for Forsørgerens tilfredsstillende Helbredstilstand. Endelig skulde Kassen, naar en Interessent havde været to Gange gift, yde den anden Hustru Halvparten af den Enkepension, som den første vilde have faaet, uden at nyt Indskud gjordes ved det andet Ægteskabs Indgaaelse. Børneforsørgelsen var rent subsidiær, idet der kun ydedes Børn Under­ støttelse efter Enkens Død, hvilken Understøttelse svarede til Halvdelen af Enkepensionen og ophørte med Børnenes 15de Aar. Havde Manden væiet to Gange gift og efterladt sig Børn af begge Ægteskaber, var det kun Børnene af første Ægteskab, der efter Enkens Død fik Halvdelen af hendes Pension, og fandtes der kun Børn af sidste Ægteskab, hjemfaldt Pensionen ved Enkens Død strax til Kassen. Det ved Indeholdelse af Gage gjorte tvungne Indskud føltes af Officers­ standen som en tung Byrde, der næppe tillod den at gjøre yderligere frivillige Indskud'), og da der under Krigen kun tilflød Enkekassen ubetydelige Beløb ved militære Straffebøder, kan det nærmest siges, at hele Institutionen var suspenderet, indtil den paany vaktes til Live fra 1 Januar 1721. Men heller 0 Paa Grund af de yderst mangelfulde Arkivalia er det umuligt at faa nærmere Underretning herom. »med een Tilskud og Kiendelse, efter Stand og Vilkor.* Der

i8

STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 1 842

ikke i den paafølgende Tid synes den frivillige Pensionskasse at være blevet benyttet — noget, der for øvrigt ikke kan undre, da de 5 å 10 Procent, Kassen lovede i Enkepension af de hertil betalte Indskud, i Virkeligheden var meget lidt. Alt, hvad der opnaaedes ved Institutionen, var derfor alene en tvungen Medvirken til Statens ulovbestemte Pensionering af Enkerne. Som det fremgik af § 1 i Anordningen af 1707, var det kun Land­ militær-Etaten, for hvem Enke- og Pensionskassen var bestemt. For S ø ­ of f i c e r e r ne s Vedkommende bestemtes der i Aaret Gager skulde indeholdes det samme som fastsat for Landofficererne ved Rskr. af 3 Januar 1 721, for at danne et Grundfond til en særlig Enkekasse, hvorimod der ikke bestemtes noget om en Pensionskasse med frivillige Indskud, rimelig­ vis fordi Erfaringerne fra Landetatens Anstalt ikke opmuntrede dertil. Efterat det i Aaret 17 2 42) var blevet bestemt, at de i Søetaten faldne Straffebøder skulde tilfalde Søofficers-Enkekassen, tog denne sin Begyndelse fra 1 Januar næste Aar. Da Landmilitær-Enkekassen væsentlig kun fik Tilskud ved de tvungne Indbetalinger, viste den sig imidlertid snart ganske ude af Stand til at udrede Pension til det store Antal Enker, der meldte sig, uagtet Pensionens Størrelse som anført vilkaarligt kunde bestemmes af Kongen, og for at formindske denne Byrde fandt der snart en Omordning Sted, sigtende til at fremme den f r i v i l l i ge Pensionering af Enkerne, hvorved Pensionerne uden særligt Indskud kunde indskrænkes noget. Dette skete ved » som i Kiøben- havn skal oprettes, og med den forrige Land-Officier-Enke-Casse combineres*, da­ teret Hirschholm den 22 Maj 1 739?). I Indledningen udtales det, at om end » Land-Officier-Enke-Cassen vel og nu saaledes findes forbedret og forøget, at den allereede bestaaer a f en temmelig god Capital; Saa er det dog at beklage, at de fattige Officier-Enkers Antall nu omstunder des værre er saa stort, at Cassens samtlige, saa vel visse som u-visse Indkomster, ikke eengang findes tilstrækkelig nok til at kunde bestriide de allereede a f Os Allernaadigst bevilgede Pensioner, og langt mindre komme de mange endnu om Pension søgende fattige Officier-Enker til Hielp, med mindre de, med saa megen Fliid og Omhu, hidindtil samlede Capitaler skulde angribes, og denne >) Kgl. Befaling, kommuniceret ved Skrivelse af 5 Oktober 1723 . 2) Rskr. 27 Marts 1724 . 3) Fundationens Titel bestyrker den før fremsatte Formodning, at frivillige Indskud til Enke­ forsørgelse ikke tidligere havde været benyttede; i modsat Fald vilde Udtrykket: »en nye Pensions- Casse, som skal oprettes og combineres med den forrige Enke-Casse «, være ganske misvisende. 1723' ), at der af deres Fundation til en nye PENSIONS- CASSE FOR LAND-MILITAIR-ETATENS ENKER OG BØRN,

FØRSTE AFSNIT: 16 5 3— 177 0 19 gandske Indrætning derved Tiid efter anden gaae til Grunde; Des Aarsage have Vi da, til sligt endnu betimeligen at forekomme, og paa det tillige Vore samtlige kiære og troe Officerere a f Land-Etaten, maatte opmuntres til med saa megen des større Nidkiærhed, efter allerunderdanigst Pligt, altiid at findes redebonne til, deres Liv og Blod, fo r Vores Tieneste, at vove og opofre, naar de vare for­ vissede om, at, efter deres dødelige Afgang, deres sig efterladende Enker, ja end og ved samme Leylighed deres Børn, ikke skulle fattes den nødtørftige Subsistence, a f særdeles Kongelig Mildhed og Naade, været betænkte paa, de ved forbemeldte allereede oprettede Land-Officier-Enke-Casse giorte Anordninger, endnu didhen at forandre og forbedre, at efterdags, ungefær paa den Maade, som ved andre Civil- Etatens Enke-Casser er indført, en Pensions-Casse fo r Land-Militair-Etatens Enker og Børn maae indrettes, og med bemeldte Land-Officier-Enke-Casse combineres, samt at udi samme Pensions-Casse maae og skal antages visse Indskudde, a f hvilke den Indskydendes Enke eller Børn, i sin Liid, kunde nyde et tilstrækkeligt Udbytte, som en Pension til fornøden Subsistence .« Henvisningen til de andre Enkekasser for Civiletaten sigter navnlig til to da nylig ad privat Vej oprettede og ikke af Staten garanterede om end af Kongen konfirmerede Enkekasser, væsentlig bestemte for den Del af Embeds­ standen, der ikke tidligere havde haft særlig Enkekasse. Den første var GEIST- LIG OG VERDSLIG ENKEKASSE I JYLLAND, ogsaa kaldet Aalborg publiqve Men hvor lidet be­ tydende dette var, ses af, at Attesten herom ikke udstedtes af nogen Læge, men af tre Øvrighedspersoner eller Præster. Indskudet var fra 25 til 200 Rdl. og en hel Portion regnedes til 100 Rdl. Om ønskedes kunde der for Halv­ delen af Indskudet udstedes Obligation. Dør Manden, før Obligationen er indfriet, og kan fuld Dækning ikke faas i Boet, afkortes det manglende i Pen­ sionen. Udeblev Renterne af Obligationen i to Aar, fortabtes al Ret. Gifter en Enke sig igjen, betales der kun halvt Indskud for hende, og det samme gjælder, naar en Enkemand indsætter for den anden Hustru. — Af de gjorte Indskud gaves der 40% aarlig i Enkepension, dog at Afkortning kunde finde Sted efter Kassens Tilstand og Pensionisternes Antal. Pensionen begynder fra Mandens Dødsdag og vedvarer, saalænge Vedkommende viser ærlig og 1 ) Enkekasse, hvis Fundats konfirmeredes 13 Januar 1736. Heri kunde enhver at den gejstlige og civile verdslige Stand i Jylland indtræde paa Betingelse af, at de ej vare over 50 Aar 1), samt at de » havde deres Helbred «. Det er her første Gang, at Fordringen om Helbred er opstillet.

Indtil Udgangen af 1735 kunde ogsaa Personer under 60 Aar indtræde, dog kun med en

enkelt Portion.