KulturskildringerFraKøbenhavn_1916
127 han d ling sm a ad e ; i alt F a ld var de b rændemæ rked e for Livet. Lange va r en af dem, der gik til Bunds. Lad være, at h a n havde gjort det alligevel, lad være, at h an var et Menneske, der særlig trængte til at isoleres, en Tvang sarbejd sanstalt af den Art va r sikkert ikke det rette Sted for ham . I vore Dage var h a n vel komme t paa et D rankerasy l eller en S ind ssyg e an s ta lt; men saa- danne Institutioner kendte m a n jo ikke videre til d en gang, og den Slags Patienter anbrag tes i Arrest- og Tug t hu se sammen med and re Forbrydere. Regering og Ma gistrat spillede dengang ganske anderledes end nu F o r syn for det enkelte Individ og b landede sig ind i helt private Fo rho ld . Ofte indsattes Fo lk i Tug thu se t paa ubestem t Tid blot paa Foræld res, Værgers eller P a a rø rendes Anmodning, især n a a r de tilbød at betale for Synderens Opho ld derinde. Man komme r til at tænke paa Bastille og Lettres de cachet. Gudbevares, hos os foregik det naturligvis un d e r langt mere beskedne Former. Men havde m a n gode Fo rb indelser i Politi, Magistrat eller Kancelli, og va r m an en anset Mand, gik det selvfølgelig glattere. Dog heller ikke det var nødvendigt. Bosing hørte til den dengang ikke meget re nomme rede Skuespillerstand, og han fik dog med Lethed Lange derind. Og der er som sagt mange lignende Hi storier; m a n kund e plukke en køn lille Buket ud af Tugthu sets P rotokoller og Breve. løvrigt henviser jeg til, hvad der i »Prinsessen i Møens Tugthus« er sagt om Institutionen. Christian Pedersen Lange, som er født i København og vistnok 1749*), debuterede 1773 paa det kongelige *) Se et Politiforhør 1. Sept. 1795 (Politidirektørens Forhørs- prot., Landsarkivet). Efter al Sandsynlighed er han en Søn af Peder Philipsen Lange, som var Tjener hos Kammerherre Chr. v. Støcken
Made with FlippingBook