KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

194

sikredes Studenterne paa Regensen, en Ret som de be­ holdt lige til 1792, og som næ rm ere fastsloges ved kgl. Res. af 6. April og 21. Decbr. 1714. B landt andet be­ stemtes det, at Professorerne skulde udnævne en F o r­ m and for S tudenterne, der skulde skiftes til at gøre Tjeneste uden Klammeri og T ræ tte ; de skulde finde dem i, at Lig bo rtbares af Naboer eller Venner, n aa r disse gjorde det uden Betaling, heller ikke m aatte de formene S tudenterne fra de andre Kollegier at tage Del i Ligbæringen, hvis det udtrykkelig forlangtes, eller Lavene i at bære deres Lavsbrødre og Fam ilie, Svende og Drenge; der m aatte ikke betales mere end 1 Rd. og ikke under 2 Mark til hver Student, men fattige Lig skulde de bære for intet af kristelig Kæ rlighed1). Disse Bestemmelser gav im idlertid ofte Anledning til Fo rtolkn inger og Rivninger mellem S tudenterne og Magistraten, og især voldte de f a t t i g e L ig , som de skulde besørge i Jo rden aldeles gratis blot af kristen Kærlighed, ikke saa sjældent Sammenstød. E t af de voldsomste er vistnok det, der fandt Sted i 1742. Den 13. Novbr. 1742 bad Jo h an n e Nielsdatter Magi­ straten, om den vilde forunde hende, der havde faaet tilstaaet fri Jo rd til hendes ved Døden afgangne Mand Peder Jensen S chü tz, nogle Mænd til at bortbæ re Liget, da S tudenterne havde vægret sig ved at gøre det. Ved Mødet i Magistraten Dagen efter v a r der stor »Opstandelse« over denne Studenternes Modvillighed. Grunden til deres Vægring var, at de ansaa Manden for at høre til Skræderlavet, hvorfor det tilkom dette at tage sig af Liget; men paa Mødet blev det godtgjort, at h an aldrig havde været i L a v e t, og Raadm and Gabriel H ilm an holdt for, at m an skulde indanke Sagen for Konsistorium , da det var S tudenternes Pligt at bære Liget efter Forordningen af 1714. Efter lange F o rhånd -