KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

196

ten, E tatsraad Clir. B raem s Forslag Bud til Form anden tor at tale ham til Rette. Men der var intet Udkomme. Thi skønt m an demonstrerede for ham , at Manden havde været ludfattig og aldrig havde været inden for Lavet, erklærede han paa det bestem teste, at S tudenterne ikke vilde, endog han selv havde opfordret dem dertil. Men »ellers sagde h an , at for Betaling gjorde de det vel«, og at der behøvedes 20 Mand, som hver skulde have 2 $*). Saa maatte Magistraten give Ivøb. De to Raadstue- tjenere Rasmus Knudsen og Andreas Tho rning, der havde overværet Mødet, sendtes med Fo rm anden til Re­ gensen, hvo r alle S tudenterne var forsam lede i Gaarden for at afvente Resultatet af Underhandlingerne. R aadstue­ tjenerne havde de 6 Rd. 4 $ med i Lommen med det Paalæg først at søge at formaa dem til at gøre deres Pligt gratis, og hvis det ikke hjalp, skulde de aflevere Pengene til Fo rm anden , »dog uden nogen Fo rb ind tlig ­ hed og med al Reservation af fornøden P aatale saavel til Pengenes T ilbagebetaling som til S traf for det ud­ viste Forhold«. Man ser for sig Billedet af den gamle Gaard med Ambassadørerne og F jendens Hær lige over for hverandre. Udfaldet kunde ikke være tvivlsom t: Raadstuetjenerne kom tilbage uden Pengene, »men saa havde S tudenterne ogsaa straks gjort Anstalter til at bære Liget bort«. Derpaa aflagde Raadstuetjenerne *) Antallet af Bærere rettede sig vistnok efter, hvor lang Vej der var fra Huset til Kirkegaarden. Alle Lig, der fik fri Jord, b e­ gravedes paa de fra Pestens Tid stam m ende A ssistenskirkegaarde inde i Byen. Paa hvilken af dem denne Begravelse foregik, har jeg ikke kunnet finde; men der kan kun være Tale om Nicolai Kirkes Assistenskirkegaard, »Landgreven« i Borgergade, og Helligaandskir- kens, »Wismar« i Gammelmønt, da alene de sorterede under Magi­ straten (se om disse »Smaafolkskirkegaardene«). svar, som kunde indlade denne Sag for P olitim esteren, om den er af den Beskaffenhed, og hvis ikke, da for P olitikollegiet«.