KulturskildringerFraKøbenhavn_1916
23
Fanger skulde underholdes af de uvisse Indtægter ved Byfogedembedet (et Forhold, der vedvarede lige til 1771, da Arresthuset kom ind under Hof- og Stadsretten), og Byen fik ingen Godtgørelse for den Benyttelse af Arrest huset, Staten gjorde med de udenbys Forbrydere. Men Arresthuset var tillige Slutteri, hvor Gældsarrestanter indsattes. I det gamle Arresthus var der ikke gjort synderlig Forskel paa de to Slags, almindelige Fo rb ry dere og Gældsarrestanter, »de skikkelige og brave Bor gerfolk«, som for »ærlig Gerning« var satte fast — »Honoratsfolk« kalder Resen dem ved Omtalen af Ar resthuset — , og »begge Dele var meget slet forvarede« (et andet Sted hedder det dog i 1684, at der var »ad skillige Værelser efter Folks Kondition«). Men med Tiden var Fordringerne stegne. Nu skulde der være Skel mellem de to Klasser. I det nye Arresthus blev der i Etagerne indrettet anstændige Rum for Gældsarre stanter og for dem, der sad for »dubiøse Sager«, hvortil f. Eks. henregnedes dem, der midlertidig arresteredes for daarligt Forhold i Hjemmet og Mishandling af Konen eller for brud t Ægteskabsløfte, Kvinder, som var dømte for Lejermaal og ikke betalte deres Bøder, ogsaa Folk, der for Afsindighed foreløbig skulde forvares. De egent lige Forbrydere, der sad paa Vand og Brød, og de gro vere Misdædere naaede derimod ikke — eller skulde ikke naa — højere end i Kælderen, hvor der var ind rettet 11 strenge Fangehuller. Om Lokalerne i Arrest huset henvises for øvrigt til den nærmere Beskrivelse S. 27. Medens Forbryderne som nævn t underholdtes af det offentlige, var det Kreditorernes Sag at underholde de af dem indsatte Gældsarrestanter. Forholdene i det nye Arresthus skulde altsaa være bedre end i det gamle. Men — ideale var de langtfra. Eller rettere sagt, var de bedre, maa de have været rent ud forskrækkelige i det gamle. Allerede de Bidrag, som
Made with FlippingBook