KulturskildringerFraKøbenhavn_1916
74
nogle Dage efter denne Klages Indgivelse kunde Løbeck komme med en, der sagde Sparto til Præstens. Tirsdagen den 18. Marts 1766, da der var paabudt S ø r g e g u d s t j e n e s t e i alle Landets Kirker i Anledning af F r e d e r i k V.s L i g f æ r d , var Arrestanterne med Lø beck og nogle Folk fra Byen forsamlede i Kirken. Da Præsten endnu ikke var kommen, boldt Degnen Qvist- g a a rd Indledningsbønnen, bvorpaa man sang to Salmer. Da Præsten stadig lod vente paa sig, tog man atter fat paa Salmesangen, og først da man var i Færd med den fjerde Salme, kom Rothenborg ganske d rukken , som Løbeck siger. Han vaklede op ad Kirkegulvet, maatte holde sig ved Alterskranken, faldt paa Trappen op til Prædikestolen og afleverede, efter at have indtaget en højst besynderlig Stilling*), en Vrøvl etale, hvori der ikke af Vejerhuset et Skur, hvor de døde Mennesker, der fandtes i Kana lerne, knnde henlægges, til de var besigtigede og kunde bortføres. Men da Kammerherreinde Piessen (vistnok Louise, den senere Over- hofmesterinde) i 1752 beklagede sig over den Inkommoditet, der til føjedes hende ved, at disse Lig oplagdes i Boden ved Vejerhuset lige ud for hendes Sovekammervindue, fik Kæmneren Ordre til at indrette et Sted dertil i Materialgaarden i Kattesnndet. Her var saa Drukne- huset indtil 1795, da Materialgaarden lagdes i Aske under den store Brand. I den følgende Tid blev Ligene bragte til Vartov eller til Almindeligt Hospital, indtil der i Efteraaret 1796 indrettedes et Væ relse dertil i Buinen af det afbrændte Arresthus; da Ruinen ned brødes i de første Aar af det 19. Aarh. for at give Plads for det nye Raad- og Domhus samt Arresthus, opførtes i 1806 det bekendte Druknehus ved Langebro. Endnu skal dog omtales, at Magistraten efter Forslag fra Kancelliet i 179 1 gav Kæmneren Ordre til at efterse, om der til saadanne Ligs Optagelse kunde opføres Fjælehytter paa to udpegede Steder, ved Nyhavn (eller paa Pladsen mellem Havne gade og Kvæsthuset) og ved Blaataarn; men disse Skure blev vistnok aldrig opførte20). *) »Han vendte R mod Væggen og laa med den højre Arm ud over Prædikestolen«, som et Vidne under Sagen udtrykte sig; Generalfiskalen sagde mere net, at »Underdelen af Ryggen var sat mod Væggen«. Løhecks Tjenestepige vidnede dog, at »han altid plejer at ligge sig ud over Prædikestolen«.
Made with FlippingBook