FamilieminderMuusBruunFaber

I det hele var det naturligvis en stor Husholdning, med tysk Guver­ nante, fast Syjomfru og diverse Gaardskarle til Landmændenes Betje­ ning. — Nede i den ene Sidefløj var det store Køkken og ved Siden deraf Karlenes Spisestue, hvor jeg kun altfor gerne søgte ned om Aftenen, og hvor der i den nærmeste Tid efter Jul hver Aften spilledes Kort om Juleæbleskiverne, som Dagen igennem opbevaredes i Bord­ skufferne. Kontoret var Helligdommen, som jeg saa hen til med stor Respekt, og ligesaa muntert som jeg tumlede mig i Butikken, paa Lofterne eller helst paa Tømmerpladsen, ligesaa forsigtigt saa jeg hen til Kontoret. Fader var en alvorlig og ret streng Mand. I Familien saa jeg ham nærmest kun ved Middagsbordet, og naar han bagefter fik sig en Middagslur i den store Lænestol, skulde jeg vel vogte mig for at gøre Støj. Men i sin Forretning levede han. Der var han ikke alene den ansete og dygtige Mand, men frem for alt den Mand, der i fuldeste Maal nød sine Kunders — Landmændenes — Tillid og Fortrolighed. I de Tider herskede der endnu et ret patriarkalsk Forhold mellem Købmanden og de Bønder, der handlede hos ham, og Fader var vokset op med dette Tillidsforhold. — Lad mig til Belysning heraf fortælle et lille Træk fra hans tidligste Købmandsliv. Som ung 24-aarig Mand begyndte han Forretningen i Kerteminde. En af de første Dage, da han stod paa sit Kontor, kom en gammel, hvidhaaret Bonde ind ad Døren. Træskoene havde han ladet staa ude paa Butikkens Brostens­ gulv, og der stod han nu i sin hvide Vadmelskofte, Knæbuxer og graa Strømper med den røde Toplue i Haanden. Han saa lidt paa den unge Købmand og saa sagde han: Tør jeg spørge, er det vor nye Fa r? For Far blev denne gamle Bondes Appel til det patriarkalske Til­ lidsforhold et Varsel og en Rettesnor for hele hans Forretningsførelse, og det var med ikke ringe Glæde og Stolthed, at han til sit 50-aarige Købmandsjubilæum modtog en Hilsen fra en Kreds af Bønder, der i samtlige 50 Aar kun havde handlet med hans Forretning.

93