FamilieminderMuusBruunFaber

„Muhamedanernes bibelske Legender“ . I sin Fortale siger han bl. a., „at han har fundet Værket saa interessant og saa rigt paa Belæring og Oplysning om Islamismens hele Aand og Væsen, at det vel fortjente at kendes i en videre Kreds“ . Samme Aar udgav han „Erindrings­ blade til Forelæsninger over den italienske Malerkunsts Historie“ (83 Sider). Han havde i Vinteren 1855 holdt en Række Forelæs­ ninger i Odense, og de er et smukt Vidnesbyrd om al den Viden om Kunsthistorien, han havde samlet paa sin lange Rejse. Det kan be­ mærkes, at han i disse to Bøger ændrede sit Navn fra C. G. W. Faber til C. G. V. Faber. Af langt senere Arbejder kan nævnes, at han søgte at udnytte sine Evner til at skrive i bunden Stil til at udarbejde en Oversættelse af Goethes Faust. Han fuldendte Oversættelsen, men da udkom P. Han­ sens Oversættelse, og hans Arbejde blev derved omsonst. Senere fore­ tog han en Oversættelse fra Italiensk af Ludovica Ariostos berømte store Digt, den rasende Roland, Orlando furioso. Det var et mægtigt Værk skrevet paa 8-liniede Vers, udkommen 1 53 2 °S meget berømt i Renæssancens Historie. Det bestaar af c. 40 Sange, hver paa 7 0— 9 ° Vers. Heller ikke her havde Fader dog ved sin Oversættelse litterært Held. Da han havde oversat de første 10 Sange med i alt 856 Vers, undersøgte han vistnok Muligheden for en Udgivelse, men uden Held. Han nøjedes da med at faa et Brudstykke trykt i Odense Katedral­ skoles Aarsprogram 1881. Det var c. 200 Vers af de sidste 20 Sange, som dannede et mere afsluttet Parti. En historisk forklarende Indled­ ning viser Faders store Kendskab til Renæssancens Italien, men blev ikke trykt; de mere end 1000 8-liniede Vers, som han oversatte, er bevarede, og de viser ved deres naturlige og velklingende Form hans stilistiske Talent. For at fuldstændiggøre Omtalen af Faders Skrifter maa nævnes, at han i 1883 i Kirkehistoriske Samlinger offentliggjorde en Redegørelse for et Skridt, Biskop Faber i 1838 havde gjort ved at indsende en

105

14