FamilieminderMuusBruunFaber

maatte allerede i 1797 sælge den, da han blev udnævnt til Told­ inspektør og skulde flytte ind i Toldinspektørboligen paa Toldbod­ pladsen. Med Jemflid havde han arbejdet sig frem og røgtede med utrætte­ lig Pligttroskab de Opgaver, der blev lagt paa ham, til Tider saa meget, at det var ved at gaa ud over hans Helbred, men saa meldte han sig ind i en selskabelig Forening, spillede Kegler, hvori han drev det saa vidt, at han i 2 Aar fik sin Middags- og Aftensmad og flere andre Udgifter betalt ved Gevinst fra Spillet, og han erfarede tillige, at skulde han være frisk og munter til sit Arbejde, skulde han have stærk Bevægelse i frisk Luft. Det har derfor sikkert været ham til megen Gavn at arbejde ude i sin Have paa „Nygaard“ . I sine Optegnelser glemmer han ikke at mindes dem, der havde været gode imod ham og hjulpet ham paa hans Løbebane, og i hans Beret­ ning til Ordenskapitulet udtaler han, at han med ydmygst Sindelag erkender, at han ikke har gjort uden sin Pligt, og at hans højeste Ønske har været at kunne have udrettet endnu mere til den konge­ lige Tjenestes Fremme. Men at ogsaa hans Forhold til hans Med-Embedsmænd og Under­ givne har været godt, viser den Tale, hvormed der ved hans 50 -Aars Embedsjubilæum den 1 4 . Oktober 1832 overraktes ham en Sølv­ pokal, og hvori der omtales de hengivne og taknemmeligeFølelser, med hvilke Pokalen overraktes ham til Minde om detkærlige For­ Hans Muus har i en Helskinds Bog i Oktav Format, der nu ejes af hans Sønnesøns Søn, Thorbjørn Muus 15 i Odense, fortalt om sin Slægt og sit Livs Begivenheder indtil 1 8 1 3 . Foruden disse Optegnelser, der her gengives in extenso, indeholder Bogen spredte Bemærkninger om Kerteminde Skipperlaug og endel Sentenser og lignende, som saa ofte træffes fra den Tid. hold, hvori han stod til Giverne og de til ham. 1 . Maj 184 1 døde Hans Muus i København.

15