FamilieminderMuusBruunFaber

ikke hele Armeen i Holsten, saa dog en Deel over fra Kiel, Apenrade, Flensborg, hvor der vare Fahrtøjer tilrede, til Lolland og Sielland. Ogsaa er det viist, at den Styrke man havde i Sielland, saa liden den end var, ikke blev rigtig anvendt til om ikke i Længden at hindre, dog at forsinke Fiendens Landgang. Ved Vedbek, hvor den skeede, er Egnen saaledes omgiven med Bakker, at nogle Morterer derfra vilde kunne givet Flaaden andet at tænke paa end at udskibe Tropper i sær Artillerie og Cavallerie, uden hvilket de Første ikke kunde nytte, men maatte vorde et Offer for Infanterie i Skoven og fra Højene, og fra vort skiøndt lidet Cavallerie; dette Sidste bestod dog af omtrent 40 af Siellandske Rytter Regiment, 100 Herregaards Skytter og nogle Gardere. Man fik siden at vide, at de Engelske Tropper for det meste bestod af Hanoveranere, som kiede af Engelsk Tieneste, strax havde overgivet sig ved mindste Modstand eller løbet deres Vej. Med For­ undring erfarede de, at de første ilandsatte Tropper ikke saae til et eneste Menneske i Egnen. Indvaanerne vare bortflygtede, og ikke ringeste Modstand. Skoven ved Eenrum og Dyrehaugen troede de var besat med Krigsfolk; men nej! Jægerne og Rytterne og noget Infanterie, som vare der /2 Miil i Nærheden, havde Ordre til ikke at løsne et Skud; Fienden maatte ikke irriteres, og General Peimann110, som havde General Commandoen, vilde ikke troe det muligt, at en Fiende satte Trupper i Land mellem 2 Fæstninger. Man siger, at en Græv Bernstorff111, Broder til Statsministeren105, og som var i Khavn, skal have raadet til ikke at giøre det første Skridt til Fiendtligheder, hvorfor ogsaa den Engelske Flaade blev i de 12 Dage, den laae ved Helsingøer og giorde Tilberedelser til Landgangen og udforskede den beqvemeste Leilighed, og havde Personer, deres Spioner, fra Khavn og Helsingøer og en Preusisk Consul 112 der boede ved Eenrum, om­ bord hos sig, forsynet med fersk Kiød, Fisk og andre Levnetsmidler. Ved Undersøgelsen under den Tiltale Generalerne Peimann og de Flere kom i, skal ogsaa bemeldte Raadførsel være moveret, og den og

4 4

Made with