RosenborgSlotIllustreretVejledning

A.MICHELSEN K O N G E L IG HOF- OG O R D E N S J U V E L E R E R

BREDGADE 11 HJØRNET AF PALÆGADE K j ø b e n h a v n TELEFON NR. 229 G R U N D L A G T 1 8 4 1

KOPIER I GULD OG SØLV EFTER GJEN- STANDENE FRA DE DANSKE MUSÆER

292547641

101Københavns kommune

fi> (O o

ILLUSTRERET

CO © O) o> GO

SAMLINGEN I KJØBENHAVN

O^Ókb h

ROSENBORG SLOTS FACADE MOD KONGENS HAVE.

DE DANSKE KONGERS KRONOLOGISKE SAMLING PAA ROSENBORG SLOT ILLUSTRERET VEJLEDNING VED

DR. PHIL. P. BROCK INSPEKTØR OG SLOTSFORVALTER AUTORISERET UDGAVE MED 212 B ILLEDER VED F. HENDRIKSENS REPRODUKTIONS ATEL IER

KJØBENHAVN A U G U S T B A N G S B O G H A N D E L H. H. TH IELES BOGTRYKKERI

01 ob

S a m tid ig er d e t a n set fo r h en ­ sig tsm æ ssig t, ve d A ffattelsen a f en illu streret V ejledn in g a t g iv e denn e en s a a d a n S k ik k e ls e , a t den k a n ben yttes b a a d e som eg en tlig K a ta lo g u n d er selve B e­ sø g et og fø r og efter dette tjen e til h en h o ld svis fo ru d g a a e n d e og efterfølgen de S tu d iu m a f S a m - lin g en s h isto risk e og k u n stn e - _ *■' risk e S k a tte. D er er d e r fo r—f r a V ed den i A a r et i 901 fo re­ ta g n e tid ssva ren d e O m o rd n in g er A d g a n g e n til R o sen b o rg ble­ ven g jo r t lettere fo r de B esø g en ­ de, idet disse nu ik k e — sa a led es som tid lig ere — beh øve a t m elde sig fo r u d i slu ttede og b eg ræ n ­ sede H old , m en en k eltvis k u n n e m ø d e i de fa stsa tte A a b n in g s- tider.

,

ROSENBORG SLO T set fra Indgangen.

C h ristian den F jerdes T id in d til N u tid en — m e d d e lt k o rtfa tted e B io­ g ra fie r a f h v e r K onge, sæ rlig t m e d H e n b lik til de i S am lin g e n o p ­ b eva red e M in der om dem og deres S læ gt. D e rim o d h a r den æ ld re T id, fra C h ristiern den F ørste in d til F red erik den A n den in k lu sive, p a a G ru n d a f a t der fra denn e P eriode k u n er o p b e v a re t fo rh o ld s­ vis fa a M inder, ik k e egn et sig til en sa a d a n sam m e n hæ n g en d e h i­ sto risk F rem stillin g . * E n S tje r n e i F o r te g n e ls e n b e t y d e r , a t M a le r ie t e tte r G je n s ta n d e n f in d e s b la n d t I llu s tr a tio n e r n e .

ROSENBORG SLOT set fra Kongens Have.

CHRISTIAN IV i Sam tale metl en Ingeniør. Rosenborg Slot i Baggrunden. K o n g C h r i s t i a n d e n f j e r d e kjøbte i Aaret leoe endel udenfor Kjøbenhavn mellem den daværende Nørre- og Østerport liggende Smaahaver og Grunde for der at anlægge en kongelig Lysthave, der skulde træde i Stedet fo r den ældre, der laa i Nærheden af N ikolajkirke, men som var bleven udlagt til Byggegrunde til Boliger for Kongens Skibsfolk. E fter at der i den nye Have var blevet opført forskjellige mindre Bygninger, paabegyndtes i Aaret 1610 Opførelsen af selve Rosen­ borg Slot, der im idlertid først 1624 fremtræder med dette Navn. Slottet er opført i nederlandsk Renæssancestil af røde Mursten med Ornamenter af Sandsten; det bestaar af tre Etager foruden Kjælderen og er prydet med fire Taarne, et omtrent 80 Alen højt ved den vest­ lige Hovedfacade og tre mindre ved den østlige. Skjøndt der i T i­ dernes Løb er foretaget enkelte Forandringer med Hensyn til Slottets Ydre, er dette dog i det Væsentlige bevaret i den oprindelige Skik­ kelse. Det Indre er derimod endel forandret, idet der af flere af

8

Christian den Fjerdes Efterfølgere, som have boet paa Slottet, er givet forskjellige Værelser en anden Udstyrelse end den oprindelige. Disse Forandringer have dog medført den Fordel, at man nu ved en Vandring gjennem Slottets Værelser faar et Overblik over de vexlende Tiders Smag og Mode, som selvfølgelig ogsaa her i Landet har været paavirket andet Steds fra. Man gaar saaledes fra Renæssancetiden i de første Værelser i Stueetagen, hvilke væsentlig endnu staa i den op­ rindelige Skikkelse, over til Barokstilen i Slutningen af det 17. Aar- hundrcde (Ludvig den Fjortendes Tidsalder) for derpaa i det 18. Aarhundrede at gjennemgaa Rokokotiden (Ludvig den Femtendes Periode) og de derefter følgende Perioder (Ludvig den Sextendes, den franske Revolutions og Kejserdømmets Tider) lige op til vor egen Tid. Udsmykningen af Værelserne i de forskjellige Tidsalderes Stil danner saaledes en ypperlig Ramme om de i disse opbevarede Minder om Danmarks Kongehus fra de senere Aarhundreder, hvilke udgjøre de danske Kongers kronologiske Samling. Allerede i Frederik den Tre­ dies Tid lagdes Grundvolden til dette interessante historiske Familie- musæum, der efterhaanden i Tidernes Løb ved at optage de følgende Kongers Efterladenskaber er voxet op til en Samling af stor ku ltu r­ historisk Betydning. Hertil kommer, at disse henfarne kongelige Per­ soner, Slægt efter Slægt, lige til Begyndelsen af det 19. Aarhundrede, have færdedes i de samme Værelser, som nu indeholde deres Portræt­ er, Dragter, Vaaben, Møbler, Kostbarheder og andre synlige Minder om dem, og for de Besøgendes Øjne fremmanes der saaledes Billeder fra længst forsvundne Tider med disses Glæder og Sorger, med betyd­ ningsfulde Begivenheder i Danmarks og Hovedstadens Historie og med det daglige Livs Færden. Gjennem Indgangsdøren paa den østlige Side træder man ind paa Slottet i DEN NEDERSTE ETAGE i 1. ST ENGA N G EN , den lange, ilisebelagte Korridor, der er forsynet med et smukt Stuk­ katurloft, tildels bevaret fra ældre Tid. Her mindes man strax om Slottets Bygmester 1. Kong Christian den Fjerde , der tilligemed sin Dronning Anna Catharina* er fremstillet paa et stort Maleri, udført af Peter Isachs. Endvidere gjenkalde forskjellige Portræter og Buster Erindringen om hans Slægt og Tid. Her findes saaledes et stort Maleri med hans 2. Stamtavle fra hans Tiptipoldeforældre, 3. to prægtige Broncebuster af hans Forældre Kong Frederik dert Anden* og Dronning Sophie*,

9

Buster i Marmor a f KONG CARL I og DRONNING H ENRIETTE MARIE a f England.

10

4. to Relieffer i A labast af ha n s F a d e r Frederik den Anden, 5. to M a rm o r b u s te r a f h a n s Søstersøn Kong Carl den Første a f England* og de n n es Dronning Henriette Marie *, 6 ,7 . P o r t r æ t e r a f h a n s Søstre: Dronning Anna a f England og Hertuginde Elisabeth afB runsvig- Wolfenbiittel, 8. h a n s Svig erfo ræ ldre Ludvig Munk og Ellen Marsvin*, 9, 10, 11. h a n s S ø n n e r Valde­ m a r Christian, Hans Ulrik Gyl- denløve og Ulrik Christian Gyl­ denløve i:, Helten fra K jø b en h av n s Belejring, 12. h a n s F a s te r Kurfyrstinde Anna a f Sachsen, 13. h a n s F a r b r o d e r Kong Mag­ n u s a f L ieflands Gemalinde, den ru ssisk e Prinsesse Marie. Om F o rm y n d e r r e g e rin g e n u n ­ d e r h a n s M in d re a a rig h e d m ind e P o r tr æ te r n e a f R ig s ra a d e rn e 14. Niels Kaas og Jørgen Rosen- krands. 15. Som en E rin d r in g om h a n s Moder haves en Skabsdør a f Ege­ træ, h v o ri det d a n sk e og det mek- len b o rg sk e V aaben e r u dskaa- re t; den h i d r ø r e r fra Nykjøbing Slot p a a Falster, h v o r D ro n n in g Sophie boe d e som Enke. 16. E n Rytterstandard (an b ra g t oven ov e r S tam tavlen) med C h ri­ stian den F jerd e s Navnechiffer og In d s k rifte n : NON IMPVNE ME LACESSES (man u d æ s k e r mig ej ustraffet) m in d e r om T red iv eaa rs- k rigen s T id ; den h i d r ø r e r fra He K irke ved Ringkjøbing.

ELLEN MARSVIN, Kirstine Munks Moder.

ULRIK CHRISTIAN GYLDENLØVE, Christian IV’ Søn med Vibeke Kruse.

11

Efter Wolfgang' Heimbachs Maleri.

ARVE HYLD INGEN VED KJØBENHAVNS SLOT 1660.

12

I Stengangen findes iøvrigt syv højryggede med Guldlæder betruk­ ne Stole med Krydsfødder (paa nogle af disse Stole paa Bagsiden Frederik den Femtes kronede Navnechiffer) og syv mindre Stole med lavere Mygge, indbyrdes noget forskjellige, forsynede med Krydsfød­ der, de sex betrukne med Guldlæder, den syvende med simpelt Læ­ der, samt et mindre Bord af Træ med Krydsfod og med Indlægning paa Pladen. Fra den anden Halvdel af det 17. Aarhundrede hidrøre et firkantet florentinsk Mosaikbord, et Bord med Krydsfod og med en Gibsmosaikplade, hvori et Danmarkskort, udført af Francesco Bruno fra Neapel, samt et Bord, i hvis Gibsmosaikplade ses Dron­ ning Sophie Amalies Navnechiffer og det danske og det brunsvig- lunehorgske Yaaben. A f Portræter fra denne Periode findes 17. F rederik den Tredie, 18. Christian den Femte (et Brystbillede og et Knæstykke), 19. Dronning Charlotte Am alie med en lille Prinsesse ved Siden, 20. Dronning Charlotte Amalies Broder L andgrev Carl a f Messen, 21. Prins Jørgen, 22. Hertug Christian A lbrecht af Holsten-Gottorp og hans Gemal­ inde, Frederik den Tredies Datter Frederike Amalie. Endelig mærkes som historiske Malerier 23. Stormen p a a K jøbenhavn 1659, 24. AruehyIdingen 1660 af Wolfgang Heimbach®, 25. Processionen efter A rvehgldingen og 26. Christian den Femte i Højesteret. Under Loftet: Tre sexarmede Messing-Lysekroner. Gjennem Døren i den nordre Ende af Stengangen, over hvilken er anbragt det danskeVaaben iidskaaret i.Træ, saaledes som dette var i Christianden Fjer­ des Tid (medens det danske Vaaben, malet af Lambert van Haven i Christian den Femtes Tid, er anbragt over Døren i den modsatte Ende), kommer man først ind i et stort Værelse, som sædvanligvis kaldes Christian den Fjerdes Au­ dienssal, men som i Inventarielisterne fra Christian den Femtes Tid og til langt ind i det 19 . Aarlmndrede benævnes Dronningens Gemak. Forinden vi imid­ lertid betragte denne Sal nærmere, er det, for at følge den kronologiske Orden, i hvilken Gjenstandene ere anbragte, rigtigst først at begive os ind i 2. TAARNKAMRET til Højre, eller Dronningens Kabinet, da Minderne fra de ældre Konger af det oldenborgske Hus for en væsentlig Del ere anbragte her. Gulvet i dette Taarn- værelse er belagt med gullandske Fliser, Fodpanelet er af Egetræ og prydet med forskjellige Malerier, deriblandt nogle mandlige og kvindelige Portræter samt et Par Afbildninger af Hunde. Væggene ere betrukne med gront, vatret Mor

13

STENGANGEN.

14 med paatrykte Guldblomster; paa Dørens indvendige Side er malet to veneti­ anske Prospekter; Kaminen, der er af mørkt Marmor, er foroven prydet med Christian IV’ Navnechiffer og tvende Marmorfigurer, og paa Kamingesimsen findes en smalhalset Porcelænskrukke med kunstige Blomster og Frugter. I Loftet, der er rigt udstyret med Billedskjærerarbejde i Træ, findes et Maleri, fremstillende Medoro og Angelica efter Ariosts Orlando furioso; omkring dette er anbragt fire forgyldte Træringe. Naar det er blevet fortalt, at Omhænget om Christian IV’ Seng eller Køje har været anbragt i disse Ringe, da er dette vist­ nok urigtigt, idet Inventarierne Intet indeholde herom. Det er overhovedet usikkert, om Christian IV har haft sit Sovekammer i dette Værelse. Man har nemlig i den senere Tid antaget, at Kongens Soveværelse har været det mørke Værelse bag ved det store Taarn. At Christian IV neppekanliave soveti en Køje paa Rosenborg, fremgaar af Samtidiges Beretninger om hans sidste Sygdom her. Hans Sengested, til at skrue sammen, opbevaredes i et af de øvreTaarnværelser indtil 1759 , og hans Sengs Tilbehør, der tidligere havde haft sin Plads i et af Væg­ skabene i den saakaldte Audienssal, blev solgt ved Auktion i Aaret 1786 . I Taarnkamret, i hvilket der af Møbler fra Christian IV’ Tid findes fireTabu- retter med Fløjlsbetræk, hvori Kongens Navnechiffer, opbevares fra de ældre oldenborgske Kongers samt Christian IV’ Tid følgende Portræter og Kostbar­ heder : FRA KONG CHRISTIERN DEN FØRSTES TID ( 1 4 4 8 — 1 4 8 1 ). 1. Under Glas: Det oldenborgske Drikkehorn *, der angives at være et Arbejde af Billedhuggeren DanielAretæus,hvem Kong Christiern I ind­ kaldte til Danmark fra Corvey i Westphalen, har maaske været bestemt som Gave til de hellige tre Konger i Køln, hvis den Mægling var lykke­ des, som Christiern I havde paataget sig med Hensyn til nogle mellem Ærkebispen og Domkapitlet i denne Stad opstaaede Tvistigheder, i hvilken Anledning han foretog en lang og kostbar Udenlandsrejse i Aarene 1474 og 1475. Forsøget paa at bilægge disse Stridigheder fik im idlertid ikke det forønskede Udfald, og derfor blev Hornet forment­ lig ikke anvendt efter den oprindelige Bestemmelse; det opbevaredes senere i lang Tid i Oldenborg, men ved den sidste Greve Anton Gün­ thers Død i Aaret 1667 tilfa ld t det Kong Frederik I I I af Danmark som en af de nærmeste Arvinger til Grevens Land og øvrige Efterladen­ skaber; det kom dog først i Slutningen af Christian V’ Tid fil Kunst- kamret i Kjøbenhavn, hvorfra det i Aaret 1824 blev afgivet til Rosen­ borg. Et gammelt Sagn beretter, at Hornet allerede i Aaret 989 skal være kommet i den oldenborgske Families Besiddelse, idet en Bjerg­ nymfe skal have vist sig for Grev Otto, der i en øde Egn var faren vild paa Jagten, og have tilbudt ham en T rylled rik af Hornet; D rik­ ken kastede han bort, men Hornet beholdt han som Minde om sit Æventyr. —Hornet, der er af forgyldt Sølv med indgraverede fanta­ stiske Dyreskikkelser, har ved sin Indfatning og sit Laag som et Hele

DET OLDENBORGSKE HORN. Angives at være forfrerdiget a f Daniel Aretæus for Christiern I.

nærmest Form og Udseende af en gammel Borg med Riddere, Skjold­ bærere og citharspillende Damer i Vinduerne og med Borgvægtere

16

paa Udkig i Taarnene. Det er forsynet med nogle Indskrifter udførte med Munkebogstaver, deriblandt de hellige tre Kon­ gers Navne. 2. Paa Væggen: M iniaturbil- lede af Dronning Dorothea, fo r­ mælet med Kong Christopher af Bayern, senere med Kong Chri- stiern I; Kopi malet af Andreas Thornborg efter Maleriet paa Altertavlen i Thurø K irke eller maaske efter Wolfgang Heim- bachs Kopi efter dette; skal have tilhø rt Klevenfeld og ejedes se­ nere af Konferensraad Thom­ sen. 3. ISkabetA :EnLokafKong Christiern I ' Haar, indfattet i Sølv. (Fra hans Kiste i Roskilde Domkirke.)

FRA KONG HANS’ TID ( 1 48 1 — 1 5 1 3 ).

4. I Skabet A : En Guldmedaillon, omgiven af Rubiner og Smarag­ der; paa Forsiden i ophøjet Arbejde en emailleret Fremstilling af Set. Georgs Kamp med Dragen , paa Bagsiden Josef og Maria knælende ved Christusbarnets Krybbe; antages at have henhørt til Insignierne af en ældre (muligvis den af Kong Hans baarne) Hosebaandsorden.

FRA KONG CHRISTIERN DEN ANDENS TID ( 1 5 1 3 — 1 5 2 3 ).

5. Paa Væggen: Portræt af Christiern II* med den gyldne Vlies i et Baand om Halsen og en Nellike i Haanden; Brystbillede, angives at være malet af Albrecht Durer. 6. I Skabet A : Et Guld-Knivskaft med Christiern I I ’ Navnechiffer og 7. En med en usleben Safir prydet Guldring, hvorpaa er graveret tre Kroner og Indskriften ave maria gr. (o: gratia plena) med Munke­ bogstaver; antages at være Dronning Elisabeths Brjdlupsring; den er funden i et kongeligt Chatol og kom paa Kunstkamret 1772.

17

TAARNKAMRET eller DRONNINGENS KABINET.

18 FRA KONG FREDER IK DEN FØRSTES TID ( 1 5 2 3—1 5 3 3 ). 8 . I Skabet A : En Kaardeklinge med Kong Frederik I ’ Navn ogTitel samt Aarstallet 1530. 9. Sølvbeslaget til et Knivskaft smykket med Kong Frederik F kro­ nede Navnechiffer. FRA KONG CHRISTIAN DEN TRED IES TID ( 1 5 3 4 — 1 5 5 9 ). 10. Paa Væggen: Christian III*, Brystbillede, graveret paa en Sølv­ plade af Jacob Binck 1535. 11. I Skabet A: Relief-Portræt i Metal; Indskrift: CHRISTIANUS. III. 1559. 12. Et lille Taffeluhr*, som har tilhø rt Dronning Dorothea; det er anbragt i en firkantet, sølvforgyldt Kasse med Aarstallet 1556; paa den ene Side er graveret det danske Vaaben med det sachsiske i Midten, paa den anden ses en Astronom fordybet i Beregninger over Sol, Maa- ne og Stjerner, som skinne paa Him len; Bagsiden er smykket med en Fremstilling af Retfærdigheden. 13. Et Sølvbæger og en Sølvtallerken med Christian I I I ’ Vaaben; fundne 1716 udenfor Østerport. FRA KONG FREDER IK DEN ANDENS TID ( 1 5 5 9 — 1 5 8 8 ). 14. Paa Væggen: To Portræter af Dronning Sophie*. 15. I Skabet A: En Ongxkamé med Frederik I I ’ Portræt; paa Bag­ siden hans Navnechiffer. 16. Hosebaandsordenens Insignier , tilstillede Frederik I I af Dron­ ning Elisabeth af England 1582. Den pragtfulde Halskjæde er sam­ mensat af 26 smaa, runde Skjolde, hvert med Ordenens Motto: HONI SOIT QVI MAL Y PENSE omkring en i Midten anbragt emailleret Rose; i Kjæden hænger Ordenstegnet i Guld, fremstillende Set. Georgs Kamp med Dragen®, ligeledes med Ordenens Motto. PaaKnæbaandet, der er af blaat Fløjl og kantet med hvide Perler, er Ordenens Motto i Rubiner, og Guldspændet er ligeledes prydet med Diamanter og Ru­ biner. 17. Set. Georgs Kamp med D ragen , Gruppe i Émaille, besat med Diamanter, synes at henhøre til Hosebaandsordenen. 18. Frederik I I ’ Elefantorden*, det ældste bekjendte Exemplar af denne Orden. (Opbevares blandt Regalierne.)

19

19. Et Kompas i en sølv­ forgyldt, aflang Æske med Aarstallet 1573; paa Laagets udvendige Side et kronet F. 20. En Kniv med Skaft af Ibentræ, hvori med Sølv er indlagt, paa den ene Side Frederik IF Navnechiffer FS (o: Fredericus secundus, og ikke, som Nogle antage, Fre­ derik og Sophie, da det her forekommer før hans For­ mæling) og Aarstallet 1570, paa den anden Side ses hans Valgsprog: MHZGA(meine Hoffnung zu Gott allein). 21. Et lille Taffeluhr med Fred e rik II’ Navnechiffer O g Aarstallet 1576 ; det er sig­ neret som Uhret fra 1556.

C h r is t ia n

h i .

G raveret i en Sølvplade a f Jacob B in ck 1535.

22. Et stortGlasbæger* ,hvori er ind­ ridset endel Navne og Valgsprog, deri­ blandt Frederik I I ’, og Aarstallet 1568. 23. En Guldring med en blaagrøn Ædelsten, hvilken ved Undersøgelsen af Frederik I I ’ Lig i Roskilde Dom­ kirke i Aaret 1857 fandtes i Kisten, og som senere paa Kong Frederik V II’ Befaling blev optagen i Samlingen. 24. Dronning Sophies Toiletspejl , indfattet i en med Granater og Ame- thyster prydet, sølvforg 3 ddt Ramme. 25. Hendes sølvforgyldte Spiseske, forsynet med hendes Vaaben, et kro­ net F og SKZD (o: Sophia, Königin zu Dänemark). 26. Et Knivskaft af Guld, sort email- leret og med hendes kronede Navne- chiffer. 27. Endel Sølvtallerkener , alle med Bunde af Rav, hvorpaa findes det dan­ ske og nogle tyske Vaabner; de bære

D RO N N IN G D O R O T H E A S T A F F E L U H R 1556.

Indskriften : S M Z B G H Z B V L 1585 (o: Sophia, Markgräfin zu Brandenburg, geborene Herzog­ in zu Braunschweig und Lüne­ burg). De ere formodentlig over­ sendte Frederik I I som Gave fra den nævnte Fyrstinde, der var en Datter af HertugVilhelm af Bruns­ vig-Liineborg, og Christian I I I ’ Datter Dorothea, og som i Aaret 1579 blev gift med Markgrev Ge­ org Frederik af Brandenborg. 28. En Sølvtallerken, som har hørt til Frederik I I ’Jagttaffel; den

er prydet med Jagt­ scener i op­ højet A r­ bejde samt med Kon­

D RO N N IN G S O P H IE , C h ristian IV ’ M oder, i Enkedrng't.

gens kronede og sammenslyngede Navnechiffer. Funden 1708 i Kastelsgraven ved Kjøbenhavn. 29. En Sølvkande med Laag med Frederik I I ’ Navnechiffer. 30. En prægtig udarbejdet Guldhalskjæde. 31. Et Armbaand af Guldperler og guldind­ fattede Agatperler. 32. En Balsambøsse bestaaende af et email- leret Dødninghoved, hængende i en Perlesnor, tildels sammensat af Dødninghoveder af Koral. 33. Et Bæger af en graa Stenmasse, hvilende paa tre Fødder, dannede af Figurer, som holde Vaabenskjolde; i Laaget Meklenborgs Vaaben. 34. I Skabet B: Et Uhr, forfærdiget i 1561, anbragt i en firkantet, forgyldt Metalkasse, der hviler paa Løvefødder og er prydet med for- skjellige Ornamenter og Figurer i drevetArbejde, samt det samme Mærke, Steffen Brenner’s, som Uhrene fra 1556 og 1576; paa Kassens Bund­ plade læses: »Anno 1584 gaf Konning Frederick den Anden til Danemark och Norge &c. sin Søn Kristian dete Segeverk. «Hertil hører et Etui.

F re d e rik I I ’ store G LA S B Æ G ER . (15 T om m er højt).

2 1

35. En forgyldt Messing - Globus, udført 1572 af Jo- siasHabrecht,an­ tages atvære fo r­ æret Christian IV a f Tycho Brahe i 1589. I Audienssalen opbevares : 36. Et udmær­ ket smukt forar­ bejdet Skab a f Ibentræ*, hvori er indfattet forgyld­ te Metalplader,til dels med indgra­ verede bibelske og mythologiske Optrin, dels med Figurer i ophøjet Arbejde; paa den udvendigeSide af Klappen Aarstal- let 1580. Arbej­ derne ere udførte efter: »Biblische Figuren des alten vnd newenTesta- ments, gantz

SKABAF IBENXRÆ

m ed b ibelske Kom positioner, drevne i M etalplader 1580.

i .. kunstlich geris- sen Durch den weitberhümpten Vergilium Solis zu Nürnberg, Frank­ fu rt am Main 1560.« Skabet blev i 1775 afleveret uden Fod og i en meget forfalden Tilstand fra Christiansborg Slot til Kunstkamret, hvor det henstod upaaagtet, ind til det ved Konferensraad Thomsens For­ anstaltning istandsattes; Fodstykket er saaledes nyere. Ovenpaa dette Skab er anbragt et saakaldet Krone-Uhr. 37. To Bøddelsværd1, udførte af Johannes Wundes i Solingen i Slut­ ningen af det 16. Aarhundrede. 38. Nogle Vaaben fra Frederik I I ’ Tid : to Geværer i:, detene en Kugle­ riffe l med Aarstallet 1585, forsynet med en i Guld indfattet Lorgnet, 39. et Par Pistoler”-1 med tilhørende Nøgle, hvorpaa Aarstallet 1585, 2 .. . , . (I A udienssalen.)

22 40. to Kaarder*, den ene med Aarstallet 1576 (den saakaldte oldenborgske Kaarde fra Grev Anton Günthers Rustkammer, tilkommen 1864 fra Frederik V II’ Vaabensamling), den anden udført 1584 af Andreis Munsten i Solingen, og 41. tre Hirschfængere fra 1585 og 1586; til den ene af de sidstnævnte hører en Skede, hvori to Knive og et Jagtinstrument. 42. En Kommandostav af Træ med Metal­ indlægninger, der fremstille Kronborg Slot og endelJagtscener; øverst KRONBVRG, længere nede M H Z GA, T IW , Frederik I I ’ Navnechif­ fer og Aarstallet 1587. Ved Kronborgs Indta­ gelse 1658 blev den med andet Bytte ført til Sverig og var derefter i mange Tider sporløst forsvunden, ind til den endelig fo r endel Aar siden fandtes i Stockholm. Med Hensyn til Kon-

E T B Ø D D E LS V Æ R D fra F re d e rik I I. ’s T id.

gens paa Kommando­ staven anbragte andet Valgsprog T IW , T reue ist W ildb ra t, bemær­ kes, at man tidligere har antaget, at der her­ ved sigtedes til Kon­ gens Hund, som skulde have ført NavnetW ild ­ brat, og som man end­ og mente var afbildet paa et af Malerierne paaFodpanelet i Dron­ ningens Kabinet: men det er senere paavist, at Indskriften skal læ­ ses: »Treue« og ikke »treu«.

1584.

1576.

F R E D E R IK I I ’ K A A R D E R .

(Vaabnene opbevares i et Vægskab i Audienssalen.)

23 FRA KONG CHR IST IAN DEN F J E R D E S T ID (1 5 8 8 —1 6 4 8 ). i

C H R IS T IA N IV og D R O N N IN G A N N A C A T H A R IN A . M aleri a f Peter Isachs. (Se Steng'ang'en.)

Christian IV, Søn af Kong Frederik II og Dronning Sophie, blev født den 12. Aprill577. Efter at være bleven valgt til Thronfølger, besteg han ved Faderens Død 4. April 1588 Thronen under Formynderskab af fire Rigsraader, og da han var bleven myndig i Kongerigerne, overtog han selv Regeringen i disse 1596, hvorefter han blev kronet i Frue Kirke i Kjøbenhavn 29. August s. A .; Dagen efter blev hans Søster Augusta (født 1580, død 1639) formælet med Hertug Johan Adolph af Holsten-Gottorp (født 1575, succederede 1590, død 1616). Store Fest­ ligheder fandt Sted i Anledning af Kroningen og Formælingen. Aaret efter, 27. November 1597, formæledes Christian IV med Prinsesse A n n a C a th a rin a , født 26. Ju n i 1575, Datter af Administratoren af Magdeborg, Joachim Frederik, se­ nere, 1598—1608, Kurfyrste af Rrandenborg, der med sin Gemalinde og sine Døtre havde overværet Kroningen. Af Kongeparrets Eørn blev Christian ud­ valgt til Thronfølger, men døde førFaderen, Frederik besteg Thronen efter ham 1648, og den yngste, Ulrik, blevi en Alder af 22 Aar snigmyrdet 1633 i Schlesien. Nogle Aar efter Dronning Anna Catharinas Død, der indtraf 29. Marts 1612, indgik Christian IV 1615 et morganatisk Ægteskab med K irs tin e M u n k , født 6 . Ju li 1598, Datter af Ludvig Munk til Nørlund og Lundegaard og Ellen Marsvin.

24

Kirstine Munk fik senere Titel af Grevinde af Slesvig og Holsten, men blev 1629 paa Grund af Utroskab for­ vist til Boller ved Horsens, hvor hun døde den 19. April 1658. Af Kirstine Munks Børn blev Datteren Anna Catharina (født 1618) forlovet med Rigshofmesteren Frants Rantzau, der druknede i Graven ved Rosen­ borg 5.Novbr.1632,hvorfor Anna Ca­ tharina døde det næste Aar af So rg ; Leonora Christine blev gift med Korfits Ulfeldt, og SønnenValdemar Christian faldt i Slaget ved Lublin 1656 i en Alder af 34 Aar. Christian IV, der havde faaet en ypperlig Opdragelse, røbede tidligt Forkjærlighed for Søvæsenet. Han lod foretage fire Opdagelsesrejser til G rønlandogsendtel618 OveGjedde til Ostindien, hvor han erhvervede Kolonien Trankehar, der i Christian V IIF Tid blev solgt til England. Han færdedes selv stadig paa Rejser, navnlig til Norge; to Gange besøgte han England, hvis Konge, Dronning Marie Stuarts Søn Jakob I (som skotsk Konge Jakob VI) 1589 var

bleven formælet med Christian IV’ Søster Anna (født 1574, død 1619), og som efter sin Thronbestigelse i England 1603 ved Greven af Ruthland havde sendt Svogeren Hosebaandsordenen. Christian IV befordrede med Gavmildhed Vi­ denskab, Kunst og almennyttige Foretagender og varetog med stor Flid sine mangfoldige Fyrstepligter. Han var enkjmdig Bygmester og har som saadan sat sig mange Minder rundt om i Landet; særlig maa her naturligvis fremhæves Rosenborg Slot. Christian IV’ Søn Christian, født 10. April 1603, der som ovenfor bemærket var udvalgt tilThronfølger underNavn af Christian V(electus), blev 5. Oktober 1634 formælet med Prinsesse Magdalene Sibylla af Sachsen (født 23. December 1617); de boede mest paa Nykjøbing Slot paa Falster; Prinsen døde paa en Baderejse til Bøhmen 2. Ju n il6 4 7 ; hans Enke blev senere, 1652, gift med Hertug Frederik Vilhelm af Sachsen-Altenburg og døde 6 .Jan u ar 1668. ChristianIV førte tre Krige: 1611—1613 medSverig, den saakaldte Kalmar- krig, 1625—1629 deltog han i Trediveaarskrigen, og 1643—1645 var han atter i Krig med Sverig; i sidstnævnte Krig mistede han i Søslaget paa Kolbergheide 1. Ju li 1644 Synet paa sit ene Øje. Efter et kort Sygeleje døde han paa Rosenborg Mandag 28. Februar 1648. 1. Portræt af Christian IV som B a rn , malet af Hans Knieper.* 2. Portræt af Christian IV, malet af Peter Isachs. 3. Christian I V staaende med en Hund ved Siden; malet 1638 afA.M. 4. Tre Malerier med Christian IV tilhest i Forgrunden; i Baggrun­ den henholdsvis Kronborg ( dette Billede angives at være malet af

25

Stenvinkel), Kalraar Kastel og Rosenborg*. 5. Et Billede med en Tur­ nering ; i Forgrunden en Ryt­ ter, som antages at fremstille enten Christian IV eller Søn­ nen, Prins Christian. 6. Christian IV ’ Brystbil­ lede; Kobberplade, stukken af Albert Haelwech efter Carl van Manders Billede. 7. Christian IV med Kom­ mandostav iHaanden; Kobber­ plade, stukken af H.A. Greys; paa Pladens anden Side Ole Worms Portræt, stukket af Haelwech. 8. Mindre Brystbillede a f Christian IV, udført af Bailly. 9. Christian IV, hel Figur, dannet a f lutter meget smaa Boqstaver, udførtl640afHans , , T y , . Wechter fra Erfurt. Dette Bil-

D R O N N IN G A NN A C A T H A R IN A OG D EN U D V A LG T E

p r in s C h r is t ia n .

Antages m alet a f Jacob van Dort. lede indeholder alle de tolv Kapitler af Prædikerens Bog, Salomons Ordsprogs 25. Kapitel, Visdommens Bogs 5. Kapitel og før­ ste Kongernes Bogs 3. Kapitel. 10. Christian IV som Lig, Maleri paa Lærred; Udkastet hertil, Akva­ rel, udført 1648 af J. G. Reinold fra Strasborg 11. Portræt af Dronning Anna Catharina og den udvalgte Prins Christian, udført 1611; antages at være malet af Jacob van Dort*. 12. Portræt af Dronning Anna Catharinas Hund, malet 1598. 13. Portræt af den udvalgte Prins Christian tilhest, malet paa Kob­ ber, som det angives, af Stenvinkel; i Baggrunden Nykjøbing Slot og Guldborgsund med Færgen; Pendant til Christian IV ’ ovenfor nævnte Billede af Stenvinkel. 14. Et Portræt, der antages at fremstille Prins Ulrik og at være malet af Heimbach. 15. Et stort, allegorisk Maleri af Adrian van der Venne, fremstil­ lende Christian IV som Fredsmægler 1643. 16. Christian IV ’ Skrivekalender af Træ med Aarstallet 1638; den er forsynet med en Dør, paa hvis udvendige Side Kongens Portræt.

26

17. PaaVæg og SkabA: Et Messing Fyrfad med Aarstal- letl636, Christian IV ’ Navne­ chiffer og ELINORE KIER- STINE samt et tilsvarende stort Messingfad; liave hørt til hendes Udstyr. 18. Et Tinfad med Chri­ stian IV ’ kronede Navnechif­ fer, omgivet af Aarstallet 1638, og med Kongens uægte Søn Hans U lrik Gyldenløves og dennes Hustru Regitze Grubbes Vaabner og Navne­ bogstaver (H V G, R G). 19. Et Tinkrus med Chri­ stian IV ’ Navnechiffer, So­ phie Elisabeths Navn, Aars­ tallet 1633 og Kjøbenhavns Slots Navn (fundet 1890 ved Gravning i Gothersgade). 20. To B lomsterstykker a f Lapværkog 2 afbroderetSilke.

K IR S T IN E M U N K, C h ristia n IV ’ anden H u stru .

21. Hornene a fe n Hjort, som den 28. December 1611, opskræmmet ved de svenske Troppers Fremrykning mod Kalmar, søgte T ilflugt i Staden og saaledes reddede den danske Besætning fra Overrumpling. 22. En Stanglygte med Christian IV ’ Navn; benyttet af Kongen paa Flaaden. 23. I Skabet B: Christian IV ’ Kompas i en rund Kasse; paa Laa- get C R 1595. 24. En Sølv-Skibslygte med Christian IV’ Navnechiffer. 25. To Sølv-Natlamper i Form af Skibe. 26. En tohanket Kande afchinesisk Porcelæn; paa Laaget, i en sølv­ forgyldt Belægning, en Indskrift fra Aaret 1723, ifølge hvilken Kan­ den er udført 1621. Den er hjembragt fra Ostindien af Ove Gjedde. 27. Tvende Hundehalsbaand, som have tilhø rt Frederik I I ’ Datter Hedvig og hendes Gemal Kurfyrst Christian II af Sachsen. 28. En sølvbeslaaet Smørkande af brændt og glasseret Ler med Aarstallet 1639 og Kurfyrstinde Hedvigs Mærke, et kronet Ottetal (o: det ottende Bogstav i Alfabetet, H). 29. En Sølv - Vægtskaal med tilhørende Lodder, benyttet af Chri­ stian IV til Afvejning af Guld og Sølv til Møntmesteren.

27

C H R IS T IA N IV ’ E M A IL L E R E D E A L T E R K A L K og H E R T U G IN D E AUGU STAS GU L D A L T E R K A R .

28 30. To Elfenbensfløjter, en Kniv, hvis Skaft er dannet af Narhvaltand, en Papirkniv og en Traadvinde a f Ben. Disse Gjenstande angives at være udførte af Christian IV. 31. Et Sølvbæger fra Aar 1600 med en Ind­ skrift, ifølge hvilken det er forfærdiget til Min­ de om et Væddemaal mellem Christian IV og fire af hans Hofmænd om »30 Daller forvden Svig Hov fyrst auff dem sig drvcken drack Fraa Blide Maanets den 6 DagT ill Paasky thet fogangen Aar«; udført af Kongens Guldsmed paa Frederiksborg Gabriel Brockmuller. 32. Et Sølvbæger* med Kirstine Munks Navn, udført af Hendrich Langemach. 33. E t lille Sølvkrus * med Laag med K ir­ stine Munks Navn og Aarstallet 1653 samt med Fremstillinger af den dydige Lukretias Historie.

34. Christian IV ’ Rejsespejl; paa Bagsi­ den hans kronede Navnechiffer og Valgsprog i Emaille. 35. Et Par smaa Timeglas indfattede i emailleret Guld med Christian IV ’ Valgsprog og Aarstallet 1633. 36. En Pokal a f Lapis lazuli. 37. Et emailleret Guldbæger, besat med Ædelstene. 38. En Agatpokal* fra 1620 med det wiirttembergske Vaaben. 39. Et Bæger, dannet a f en Kokosnød %hvorpaa Fremstillinger af Kvindens Skabelse, Syndefaldet og Uddrivelsen af Paradis. 40. Forskjellige Bægre, Skaale og lignende Gjenstande af Guld, Sølv, Glas®, Bjergkrystal, Blodjaspis, Serpentin, Jade og Agat, deriblandt et lille Agatbæger med Kirstine Munks Navnechiffer, et sølvforgyldt Bæger med Christian IV ’ Navnechiffer, en Skaal a f Serpentin med forgyldt Laag, hvorpaa Christian IV ’ Navnechiffer, Aarstallet 1643 og »Fried- richsburgk«, et Guldbæqer med Christian IV ’ Navnechiffer og Aars­ tallet 1644. 41. Et lille Uhr, hvilende paa fire Delfiner. 42. Mindre Portræt af Christian IV, Knæstykke. 43. Tvende Sølvmedailloner med Christian IV ’ og Dronning Anna Catharinas Portræter. 44. Portræter af Christian IV og Kirstine Munk®, udførte 1623. 45. M iniaturportræ ter af K urfyrst Christian I a f Sachsen og hans Gemalinde Sophie a f Brandenborg samt deres Vaabner. E T B Æ G E R m ed Syndefaldet skaaret i en Kokosnød.

29 46. Hertuginde Augustas, Christian IV ’ Søsters, Guldalterkar fra 1632*; Kalken er forsynet med et emailleret Dødninghoved. 47. Christian IV ’ Alterkalk af Guld®, overordentlig smukt emailleret. 48. En lille Sølvklokke med Chri­ stian IV ’ Navnechiffer. 49. En Bordklokke af Bjergkrystal. 50. En rund, graveret Sølvplade. 51. To sølvbeslaaede Klædebørster, der maa have hørt til Dronning Anna CatharinasUdstyr, idet de foruden det brandenborgske Vaaben, omgivet af Aarstallet97(o: 1597,da hun blevfor- mælet med Christian IV), bære hendes Forældres, den daværende Adm ini­ strator af Magdeborg, Joachim Fre­ deriks og dennes Gemalindes, Catha­ rina af Brandenborg - Kustrins sam­ menslyngede Navnebogstaver I F—K (smign. Dronning Anna Catharinas Navnechiffer AK, i Stedet for AC, paa Kisten fra 1599 i Audienssalen) samt Moderens Titel K G M Z B) Kathari­ na, geborene Markgrafln zu Branden- burg); den ene af dem er desuden for­ synet med Christian IV ’ Navnechiffer. De have oprindelig været bevarede sammen med Minderne fra Søslaget paa Kolbergheide.

E T SØ LV K R U S m ed K irstin e M unks N avn . 1653.

S Ø LV B Æ G E R m ed K irstine M unks N avn.

3. D R O N N I N G E N S G E M A K E L L E R D E N S A A K A L D T E A U D I E N S S A L .

Væggene i dette Værelse ere af Egetræ ; to og tyve joniske Pilastre, ligeledes af Egetræ, bære Loftet; dette er, ligesom Mellemrummene mellem Søjlerne, smykket med talrige Malerier, som antages atvæ re udførte af Momper og Breu- gh el; de ere af meget forskj elligt Kunstværd og indeholde dels Fremstillinger af bibelsk Indhold, dels Jagtscener, Landskaber, Prospekter, Allegorier osv.; paa et af disse Billeder ses Aarstallet 1613. Over Kam inen, der er af Sandsten og

30

K A M IN E N I A U D IE N S S A LE N .

Marmor, findes Christian IV’ Navnechiffer og Aarstallet 1615. Gulvet er belagt med tavlede Marmorfliser. Fra Vinduet i den østligeVæg fører et 75 Alen langt Talerør til det tilsvarende Værelse i Stueetagens sydlige Ende. F ørsti Inventa­ riet af 1830 benævnes Salen »Forsam lingsstue«. I dette Værelse findes sex S to le i hvis guldindvirkde Fløjlsbetræk ses Chri­ stian IV’ Navnechiffer og Valgsprog: R FP (regn a firmat pietas, Gudsfrygt styr­ ker Rigerne) og fire T a b u re tte r med tildels lignende Betræk, sam t et aflangt B o r d med Skiferplade, hvori et saakaldet Muntespil er indgraveret. Foran Kaminen to M e s s in g - B r a n d r y tte r e med tilhørende I ld ta n g og S k u ffe. Under Loftet en sexarmet M e ssin g -L y se k ro n e . 1. En kolossal Broncebnste af Christian IV*; den skal være udført i Gluckstadt af en fransk Kunstner og blev 1788 afgiven fra Kunst­ kamret til Christiansborg Slot, hvorfra den ved Branden 1794 blev reddet af nogle norske Matroser, som bare den over i Holmens Kirke, hvor de satte den paa Alteret. 2. Et Maleri, fremstillende et Syn, som Christian IV havd e den 8. De-

32

cember 1625 paa Ro­ thenburg ; medens han bad til Gud for Protestantismens Sejr, saa han Chri­ stus med Tornekro­ nen om Hovedet og med Rørsceptret i Haanden; i Billedets Ramme er indsat en Seddel,hvorpaaKon- gen selv har skrevet, hvad Maleriet frem­ stiller. 3. EtMaleri,frem­ stillende Christian IV ’ Drøm Natten før Slaget i Listerdyb. 4. Et stort Uhr,ud- fø rtl594 af IsakHab- recht i Strasborg *; det er forsynet med Sangværk og endel bevægelige Figurer; øverst staar Set. Pe­ ters Hane. 5. En stor jern- beslagen med grønt Fløjl overtrukken/ft- ste*, hvorpaa Kong Christian IV ’ og Dronning Anna Catharinas sammen­ slyngede Navne- chiffre og Aarstallet 15.99. Funden i Odense og foræret Samlingen af Apo­ theker, Etatsraad Lotze 1882. 6. En Sølvfontæ­ n e *, som antages at

E t H JØ R N E A F A U D IE N S S A LE N m ed C h ristia n IV ’ Broncebuste og den fløjlsb etrukn e Kiste fra 1599.

33

have tilhø rt Dronning Anna Catharina; Hoved­ partiet dannes af tre ottekantede,korinthiske med Haner forsynede Søjler, der bære en Kup­ pel, under hvilken Ak­ tæon, der overrasker Di­ ana og hendes N ym fe ri Badet; ovenpaa det paa Kuppelen anbragte Rø­ gelsekar Aktæon med Hjortehoved; det Hele, der er af drevet Sølv, hviler paa en med Sølv- Ornamenter prydet Ibentræs - Basis, hvori flere Toiletskuffer, og er anbragt paa et med forskjellige Sølvsirater smagfuldt udstyret Ibentræs-Bord. C H R IS T IA N IV ’ G JE N N E M S K U D T E H U E fra Slaget paa Kolbergheide. — K n ip lin gen antages at væ re engelsk H oniton.

C H R IS T IA N IV ’ B L O D P L E T T E D E K N IP LIN G S K R A V E . Antages at væ re k niplet i Tønder.

7. Et Bord med Marmorplade, drejede Ben og Krydsfod, herpaa: 8. Et stort Sølvkrus, tildels forgyldt, udført 1584 for Hertug Julius af Brunsvig-Wolfenbuttel, Svigerfader til Christian IV ’ Søster Elisa­ beth, samt

34

9. Et stort sølvforgyldt Drikke- kar, udført i Brunsvig, fremstil­ lende Christian IV tilhest ifærct med at stikke til Ringen. Hestens Hoved, foran prydet med detdan- skeVaaben og det kongelige Nav­ nechiffer, danner Laaget, Forbe­ nene Hanken, den øvrige Del af Hesten det egentlige Bæger; un­ der Hesten Hofnarren. Ringen er anbragt paa en mellem to Søjler ophængt Snor; paa disse er der graveret endel fyrstelige og ade­ lige Yaabner og Navne. Forfær- diget til Minde om Ridderspillet, CHRISTIAN IV> f l ø j l s t r ø j e baaret i siaget der blev opført ved Christian IV ’ paa Koibergheide. Kroning 1596. Endvidere det S. 21 omtalte Ibentræs-SAa£ med Kroneuhret. I fire Vægskabe

opbevares Drag­ ter, Vaaben m. m. samt 10. Minderne om Søslaget paa Koi­ bergheide den 1. Juli 164-4, bestaa- ende af Christian IV ’ gjennem-

skudte, blodplet­ tede Hue * med Aarstallet 1642, hvilken han bar i det Øjeblik, han blev saaret om­ bord paa Trefol­ dighed, en rød Fløjls Hue med hans Navne­ chiffer, hvilken han tog paa efter at Være bleven for- I • K aarde, der antages at have tilh o rt G ustav A dolf. , , j j

2. C h ristia n IV ’ A dm iralskaard e m . Skede og Instrum en ter. 1617. 3 . Kongens Kaarde, som han sk a l have baaret i Slaget v. Lu tter am B.

bunden, O g

eil Hue

35

1 og 2. F R E D E R IK I I ’ TO K U G L E R IF L E R , den ene m ed A arstallet 1585, forsynet m ed en guld in d ­ fattet Lorgnet. — 3. C H R IS T IA N IV ’ E L F E N R E N S IN D L A G T E R IF F E L .

med en grøn Taftes Lap for det ene Øje, hvilken han har baaret som Re­ konvalescent; endvidere hans blodplettede Fløjls Trøje med Halskra­ ven og den ene Manchet*, Lommetørklædet med hans Navnechiffer og Aarstallet 1644, hans Skjorte, Brystdug og Pudevaar samt et Par røde Fløjls Tøfler, der fra gammel Tid af have været opbevarede sammen med fornævnte Gjenstande. Endelig mærkes to smaa hvidt emaille-

36

rede Guldhænder, holdende et lille Stykke Malm og et lille Stykke Jern; disse Metalstykker, der ere Stumper a f den danske Malmka­ non og a f den svenske Jernkugle , som ram­ te denne i Slaget, tra f Kongen i Panden og Øjet og bleve, efter at være udtagne af hans Hoved, baarne som Øresmykker af V i­ beke Kruse eller af hendes og Kongens Datter Elisabeth So­ phie Gyldenløve, der senere blev gift med Claus Ahlefeldt. 11. Christian IV ’ AdmiraIskaarde * m. tilhørende Fløjlsske­ de, hvori forskjellige Instrumenter med Aarstallet 1617 og Navnet C T D E M D (o: ChristophTrechs- le r der E lter Mecha- nicus Dresden). 12. EnKaarde, hvis Skede har Form af en Stok; Parerstan- gen danner en Stridshammer, og Fæstet ender i enMu- sketgaffel; paa den eneSide afParerpla- den det danske, paa den anden det bruns­ vigske Vaaben. For-

I SØ LV D R E V E T F O N T Æ N E (R O S E N V A N D S B E H O LD E R ). Den iig'urlige D ekoration fre m stiller A ktæ on, d er o verraske r D ian a og hendes N ym fer i Badet. Fontæ nens Fo d og Bord er udført i Ibentræ rig t dekoreret m ed Sølvornam enter.

37 færdigeti Aaret 1590 for Hertug HenrikJu- lius af Brunsvig og antagelig sendt hertil som en Foræring i Anledning af hans For­ mæling med Christian IV ’ Søster Elisabeth. 13. To Geværer, hvis Skæfterere indlag­ te med Elfenben, og som ere forsynede med det danske Vaaben og Aarstallet 1596; de ere formodentlig en Gave til Christian IV, i Anledning af hans Kroning, fra Grev Hie­ ronymus Schlick, Herre til Passow ogWeis- kirchen, da de tillige bære dennes Navn. 14. Et tildels lignende Gevær * med Aars­ tallet 1632. 15. En Iiaarde , hvilken Christian IV skal have baaret i Slaget ved Lutter am Baren- berg!!:, og en Sørgekaarde, han har baaret ved Prins Christians Begravelse 1647. 16. En Iiaarde , der skal have tilhø rt Kong Gustav II Adolf* af Sverig; udført i Solingen af Johann Tesche Wiersberg. 17. Tvende andre Iiaarder, af hvilke den ene, udført af Juan Martinez i Toledo, fo r­ modentlig har tilhø rt Christian IV ’ Broder U lrik, den anden er den, med hvilken Grev Anton Gunther af Oldenborg fik Bidder­ slaget af Kejser Rudolf II, og som kom til Kjøbenhavn med det oldenborgske Rust-

s a n g v æ r k .

u h r

m e d

U dført 1594 a f Isa k H abrecht i kammer. 18. Et Krudthorn med Christian IV ’ Navnechiffer, nogle Iiaardegehæng, et E tui, indeholdende en Kniv og en togrenet Gaffel. En Dør i Audienssalens søndre Væg fører ind til 4 . D R O N N I N G E N S L A K E R E D E G E M A K E L L E R D E T S A A K A L D T E C H R I S T I A N D E N F J E R D E S A R B E J D S V Æ R E L S E . Væggene i dette Værelse ere af Egetræ; i Fyldingerne findes endnu den op­ rindelige Dekoration, japan ske — eller som de kaldes i Inventarierne: indian­ sk e— Figurer og Skibe, malede paa grøn Grund, muligvis, ligesom de over Do- 3 , strasb org .

38

rene til Audienssalen og det mørke Værelse fra gammelTid af anbragte chinesiske Porcelænsfigurer, Erin­ dringer fra Ove Gjeddes Rejse til O stindien; den røde, skildpaddelig­ nende Farve mellem Fyldingerne er derimod vistnok fra en senere Tid. Det rigt dekorerede Gibsloft, der er forsynet med Christian IV’ Navne- chiffer og Danmarks Vaabern, synes at skrive sig fra Aar 1636, men de tre i Midten anbragte Malerier, der indeholde mythologiske Frem stil­ linger, ere maaske fra en senere Tid. Gulvet er belagt med tavlede Mar­ morfliser. Den smukke Sandstens­ kamin er i den nyere Tid bleven re­ staureret med Maling og Forgyld­ ning. I Inventarierne nævnes der Intet om, at Værelset, der nu alm in­ deligvis kaldes Christian IV ’ Ar­ bejdsværelse, har været benyttet af Kongen hertil. Over Dørene til Audienssalen og det mørke Værelse henholdsvis fem og tre chinesiske Porcelænsfigurer. 1. Portræt af Christian IV* malet i hans 33. Aar af Jacob van Dort.

C H R IS T IA N IV i hans 33. A ar. M aleri a f Jacob van D ort.

2. Christian IV tilhest i fuld Rustning; Carl van Manders Skizze til Maleriet paa Valdemars Slot paa Taasinge; fra Enkedronning Caro­ line Amalies Bo. 3. Christian IV tilhest , i Baggrunden Frederiksborg. 4. Portræt af Christian IV som ældre*; Kopi efter Carl van Mander. 5. Brystbillede af Christian IV, broderet af Frederik IIP Hof-Perle- stikker Claes Harder. 6. Portræter af den udvalgte Prins Christian * og hans Gemalinde Magdalene Sibylla*, Brystbilleder, antages at være malede af Carl van Mander. 7. Magdalene Sibylla, hel Figur. 8. En forgyldt Metalplade med en allegorisk Fremstilling af A lli­ ancen mellem Danmark og Sachsen, udført af David Conrad. 9. En forgyldt Metalplade med et Portræt af Christan IV ’ Søster, Kurfyrstinde Hedvig a f Sachsen, udført af David Conrad; omkring Billedet læses: A W E G G E WW S N SW , o: Alles wie es Gott gefällt, E r w ird wohl schaffen nach seinem Willen. 10. Portræt af Leonora Christine Ulfeldt*, Kopi, udført 1869 af

39

D EN U D V A L G T E P R IN S C H R IS T IA N OG H AN S G E M A LIN D E M A G D A LEN E S IB Y L L A . Antages m alede a f C a rl van M ander.

Do rph ; Originalen tilhører hendes Sønnesøns Datters Sønnesøn Grev Waldstein- Wartembergs Enke i Wien. 11. Tvende M iniaturpor- træter af Korfits Ulfeldt. 12. I Skabet C: Et i Anled­ ning af Prins Christians For­ mæling 1634 benyttet fuld­ stændigt Ridetøj'* af sort Fløjl udstyret med en talløs Mæng­ de ægte Perler og Ædelstene og rig t broderet med Guld, paa Stigbøjlerne Christian IV ’ Navnechiifer (maaske udført af Perlestikker Gert Osserin). 13. I Skabet D: Gjenstan-

de, som væsentlig have tilhø rt den udvalgte Prins Christian : to Pistoler med Prinsens Nav­ nechiffer og R. P .l 623, en BøsC H R IS T1A N IV SOM Æ L D R E . K opi efter C a rl van M ander. 3 *

40 se, ligeledes med hans Navnechiffer og S. R. 1635,en Kaarde*, hvis email- lerede Fæste dannes af en diamant- hesat Slange, som holder et rødt Hjerte i Munden, en Kaarde, hvis Knap bestaar af et emailleret Drage­ hoved (Klingen udført af Peter Mii- nich i Solingen), et Par forgyldte, emaillerede Sporer og et Livgehæng med emaillerede, diamantbesatte Slanger og Beslag; disse Kaarder, Sporer og Livgehænget have tidli­ gere urigtigt været henførte til Kong Christian V.

14. En Bag laderiffel, som er ud­ ført i Flensborg den 28. Maj 1646 af Peter Kaltlioff og er forsynet med et sammenslynget F3. 15. Paa Væggen: Et stort Tohaandssværd* med Christian IV’ Navn paa Klingen. 16. Møbler o. desl.: Christian I V Skrivebord , frelst ved Frederiks­ borg Slots Brand 1859; paa Bordet ligge under Glas: Kongens Skrive­ kalender fra 1616 (afgiven fra Museet for de nordiske Oldsager i 1885) og et egenhændigt Brev * fra ham dateret Rosenborg den 24de Marts 1633; dette Brev, hvori Kongen udelukkende taler om Rosenborg og sammes Have, er i 1885 afgivet fra Gehejmearkivet. 17. Et firkantet Ibentræs -Bord, indlagt med Sølv og Perlemoder, hvilende paa fire drejede Ben forbundne ved en Krydsfod; antages at have tilhørt Dronning Anna Catharina. 18. Et Toiletspejl i en Ibentræs-Ramme, prydet med Christian IV’ og Dronning Anna Catharinas Brystbilleder, FIDES, SPES og CHA- RITAS og Dronningens Navnechiffer i drevet Sølv. 19. En med to Fløjdøre forsynet Kalender fra 1591, udført af Pe­ trus Fischer. 20. Et Skab af Ibentræ med Indlægning af Elfenben og Skildpadde, hvilende paa fire drejede Ben forbundne ved en Krydsfod; indven­ dig paa Dørene og paa Forsiderne af Skufferne bibelske Fremstil­ linger, malede paa Kobber. 21. Et lille slebet Spejl i forgyldt Ramme; det er kjøbt ved Boller og siges at have tilhørt Kirstine Munk. 22. Sex fløjlsbetrukne Stole. 23. I Vinduerne og paa Væggene: Relief i Elfenben, fremstillende

41

C H R IS T IA N IV ’ A R B E JD S V Æ R E L S E eller D RO N N IN G EN S L A K E R E D E G EM AK.

V'j'T " " . V

I. j

t*V+jJ p M U t H ü M * ,

4ßwwwiwwi

CyVU^Uv^ K * ^ ^ / fu t«*v^&WH r$*$G*™ "*t£tv**>*iWU£ flr\1)'

l*™* $*S

0 iji t t t f ^J J f pC t / l i f t e j r * J ) i '. jW f ^ /

Zb

j*fä~t{v'1

<«|^ » / f v

tf/jn*

9 u//^&*v«^ $***

E G E N H Æ N D IG T B R E V F R A C H R IS T IA N IV . Rosenborg' 24. M arts 1633.

GJENGIVELSE AF BREVET: M : D a u it1), S kaall, deele, haffuen, ym ellom , Siig, O ch siine, Suenne, saat, E n h u e r, ued, h u ilck e n , Pladtz, hannem , tilkom m er, H annem , Sielffuer, Saauel, som , hu er, udaff, suennen, Skall, h o llis, Sex p liixfo lck , fraa, den, 1 A p rilis, y n d till, S : Jo h a n n is O ch siiden, tre, in d till M ichaelis, M eiisteren, Saauel, som , Suennen, m ed, d erriss, P liixfo lck , S kall udaff, lau erss R a n d u u l2), huer, m orgen, M u n stris, W d i, haffuen, sk a ll, hand, hafrue, foruden, h u iiss, Som , hand, hertildagss, d eru di, hafft, hafruer, E tt B iied, fu ll, vdaff a lle, d ii sim p litie r, sonj, w o xer, her, y la n d iid , h u o ra ffh a n d sk a ll, tage, E n , des- Ingnation, afTD : P eter3) O ch safram dt, hand, ycke, E r saalediss, tlllpaass, huoss, E saiiass, fle iisk e r4) M : D auit, sk a ll, nu, strax sende, E n , vdaff, hanss, Suenne, hen, till, holbeck, O ch, d erfraa, hente, A ssp a rriu s, och dem , her, u d i haffuen, forplante Paa R o ssenborrig den 24 M artij A nno 1.6.3.3. C h r is t ia n

J) M ester D avid König, G a rtn e ri Lysthaven.

3) D r. m ed. Peter D id rik P ayn ck, H o f kem iker.

2) L a u rits R an d u lf, Slotsforvalter.

4) E sa ia s F leisch e r, A potheker.

43

P rin s C hristians K A A R D E H Æ F T E . C hristian IV ’ i G uld og P e rle r broderede S A D D EL OG P IS T O L H Y L S T E R . Æ delstensprydet K A A R D E H Æ F T E .

44

Apolio og Marsyas, hvorover det gottorpske Vaaben; Hovedfrem- stillingen i dette smukke Arbej­ de er udført 1624 efter et Kob­ berstik af Melchior Meier efter en Tegning af den florentinske Kunstner Francesco Rossi, og- saa kaldet Cecchino de Salviati (1510—1563). 24. En Kasse, indeholdende Trykkeredskaber og et Stempel med Christian IV’ Facsimile, be­ nyttet af Kongen, naar han paa Grund af Sagernes Mængde ikke havde Tid til at underskrive. 25. En Elfenbensmodel af Rosenborg. 26. I Montren H : Forskjellige Miniaturportræter a f Christian IV, deriblandt et udført 1611. 27. Fire Brystbilleder a f sam ­ me i Karneol, de tre indfattede i Guld. 28. To Miniaturbuster a f sam ­ me i Vox, den ene, signeret D B, udført 1648, den anden fremstil­

E T T O H A A N D SSV Æ R D m ed C h ristia n IV ’ N avn paa K lingen.

lende Kongen i Admiralsdragt med Signalpiben i enKjæde om Halsen. 29. Miniaturportræt af Dronning Anna Catharina med et kronet Tretal (o: Christian IV’ Navnechiffer, det tredie Bogstav i Alfabetet) paa Brystet; udført 1612. 30. Miniaturportræt af den udvalgte Prins Christian. 31. Miniaturportræt af sammes Gemalinde Magdalene Siby lla i en Guldkapsel, paa hvis Bagside er emailleret en hvid Ligkiste, hvorpaa der voxer Lilier. 32. Miniaturportræt af Christian IV ’ Søster Elisabeth paa en Guld­ plade, paa hvis anden Side et Brystbillede af hendes Gemal Hertug Henrik Julius a f Brunsvig -Wolfenbiittel ; udført 1612. 33. Brystbillede af Gustav A do lf * af Sverig i Guld og Emaille; paa Bagsiden hans kronede Navnechiffer; benyttet som Hæderstegn. 34. Gustav A d o lf tilhest, skaaret i Konkylie; paa Bagsiden den sven­ ske Løve.