292638507

TYPOGRAFERNES > ° SANGFORENING

28 J a n u a r 1 8 4 6 — 18 9 6

M I ND E S K R I F T VED J UB I LÆE T

F OR EN I NGENS S T Y R E L S E

KJØBENHAVN

THI E L E S B O G T R Y K K E R I

1896

a Typograferne i Fyrrerne følte Savnet af et Fristed, hvor man kunde samles for at udvikle Kollegialitets­ følelsen ved Selskabelighed og Sang, var Typograf Niels Hansen Thisted, senere Faktor i Berlingske Tidende, Manden for, at Tanken gik over til Handling, idet han den 28. Januar 1846 tilstillede sine Kolleger i Kjøbenhavn et Cirkulære, med Anmodning om, »at de iblandt dem, der maatte interessere sig for Sang, ville tegne deres Navne, for som Medlemmer at indtræde i et Selskab, der under Navn af: Typographia, skulle søge at danne en »typographisk Sangforening«.« Allerede den 7. Februar afholdtes det første Møde, paa hvilket Foreitingen dannedes under Navn T ypografernes S angforening med L. Abrahamsen og N. Guldbrandsen som Bestyrere og N. H. Thisted som Regnskabsfører. Det blev besluttet at betragte 28. Januar som Stiftelsesdag, og »at selvfølgelig Contingent blev at erlægge tillige for Januari Maaned«. Til Foreningens Dirigent blev foreslaaet Organist A. P. Berggreen, den bekjendte Salme- og Sangkomponist.

3

Medens Studenter-Sangforeningen skriver sig fra 1839, følger vor Sangforening sikkert efter den som det næst­ ældste Fagkor. Paa et nyt Møde 2 1. Februar s. A. meddelte Hr. Thisted, at Organist Berggreen havde tilbudt at lede Sangøvelserne uden Honorar, indtil Foreningens nye Pianoforte var betalt. Derefter vedtoges de af Bestyrelsen og Berggreen forfattede Love. Formaalet var, at øve »saadan Sang, der kunde forskjønne Selskabslivet og derved have en dannende Indflydelse paa Aand og Hjerte«. Indskud var 3 Mark, Kontingent 1 Mk. maanedlig, og Sangerne maatte bøde 8 Sk. Mulkt, naar de kom for sent eller udeblev, hvilken Mulkt ogsaa ikjendtes Medlemmer, der forstyrrede Sangen eller »indvirkede skadelig paa den gode Tone«. Sangerne maatte selv holde sig med Nodebøger. Bestyrelsen skulde bestaae af to »Musikkyndige« og en Kasserer. Berggreen prøvede samme Aften Stemmemidlerne hos de henved 80 Typografer, der ønskede at danne det nye Kor, et Antal, der snart formindskedes, da Berggreen tog Sagen saa grundig an, at Sangerne først skulde lære Noder og Pauser ved den sorte Tavle, og tillige holdt et meget alvorligt Repertoire. Paa et Møde 26. Mai 1846 vedtog Foreningen, at Dirigenten skulde lønnes med et Honorar, Organist Berg­ green selv kunde bestemme, ligesom det blev paalagt

4

/

Bestyrelsen at tilbyde Dirigent- posten til Musiklærer Chr. J. Hansen, hvis Hr. Berggreen ikke under disse Omstændig­ heder var villig til at fortsætte. Efter gamle Medlemmers Ud­ sagn kom der ligesom et frisk Pust over Foreningen, da C. J. Hansen, senere Kammermusikus og Komponist, tog Taktstokken. Øvelserne fremmedes med Liv, Dirigenten lod Koret prøve sine

Niels H. Thisted.

Kræfter bl. a. paa Ture i Dyrehaven, og snart lagde man ud til den forste Soiré i d’Angleterres Sal 3 1. Januar 1847, der var besøgt af ca. 500 Tilhørere. Festmaaltidet, der holdtes i Lille Kongensgade, hvor Lokalet smykkedes med Gutenbergs Buste, var besøgt af 74 Medlemmer; Listen over denne gamle Garde existerer, men kun faa af dem leve endnu: P. A. Holst, Lindberg og Olavesen. Naturligvis findes ogsaa paa denne Liste Navnene paa de Mænd, der senere i Tiden bleve Foreningens Æresmedlemmer: Abra- hamsen, C. V. Auener, N. H. Thisted og Trolle. Bogtrykkerne have fra første Færd været gode Støtter for Sangforeningen, først af Sympathi for Sagen og senere tillige for at honorere kjære Ungdomsminder fra deres

5

Foreningsliv. Da Sangforeningen paa Generalforsamlingen 2. Januar havde optaget Bogtrykkerne Carl Berling, Louis Klein og Bianco Luno som overordentlige Medlemmer, ind­ samlede disse tre Mænd 1 07 Rdl. hos Byens Bogtrykkere til Hjælp for Sangforeningens Afbetaling af Klaveret, der var kjøbt hos C. F. Sønderberg for 260 Rdl., men vanskeligt kunde betales af de almindelige Indtægter. En Indsamling blandt Typograferne til Instrumentet havde dog givet 71 Rdl., og paa et Møde i Marts s. A. betalte Medlemmerne dobbelt Kontingent for at faae Klaveret ud af Budgettet. Da Foreningen havde existeret et Aars Tid, var den forholdsvis velhavende hvad Mobilier angaaer. Foruden Klaveret, der med Tæpper og Lampetter værdsattes til 275 Rdl., ejede den en Lysekrone og 16 Lyselampetter, der have forhøjet Festernes Giands i de første Aar, medens Nodetavlen, 2 Lampeglas, en Svamp og en Lysesax have gjort Gavn almindelige Sangaftener. Det var mere om­ stændeligt at holde Koncert dengang end nu. Endskjøndt d’Angleterres Sal kostede 20 Rdl. i Leje et Par Timer, maatte man dog bringe Klaver med. Foruden at passe Lysekronen og alle Lampetterne ved mindre Festligheder i det gamle Balletkonservatorium i Ny Vestergade eller i større Skolers Gymnastiksale, har Styrelsen sikkert ogsaa maattet sørge for Opvarmning ved Møderne; Regnskabet for første Halvaar 1847 bevilger 3 Rdl. til Ildebrændsel.

6

Kontanter har man ikke havt Overflødighed af; sidstnævnte Regnskab melder: Underbalance i Rdl. 5 M. 5 S. Medlemsantallet var paa den Tid dalet fra i 46 til 107. Den energiske Kasserer N. H. Thisted gjorde Alt for at holde Foreningen oppe. 1 Begyndelsen af 1848 fremsatte han endog en Plan om at forene Sang­ foreningen med Hjælpekasserne,

uden Udgift for sidstnævnte. Man vedtog dog hellere at forsøge Kontingentforhøjelse og holdt forøvrigt et Par godt besøgte Koncerter om Aaret. Den 1 1. Marts 1848 modtog P. A. Holst Pladsen som »2den Direktør« istedetfor Hr. Guldbrandsen. I April fordobbledes Kontingentet. Krigsaarene vare imidlertid ikke gunstige for For­ nøjelsesforeninger, og i Slutningen af 1848 kom hertil den faglige Arbejdsnedlæggelse, der forringede Standens Ydeevne til slige Formaal. Bogtrykker Klein sendte sit Medlemsbrev tilbage, og Medlemsantallct dalede til ca. 40. I Mangel af andet Lokale holdt Koret Prøver i Thisteds Hjem. Paa et Møde den 3 1. Marts 1849 søgte man ved pt radikalt Coup at frigjøre det kjære Barn for Børne­

7

sygdommene: man slog det simpelthen ihjel. En Snes Medlemmer vedtoge enstemmigt, at den »nuværende Sang­ forening« var hævet; samme Aften vedtog sexten af disse Mænd, at »en ny Sangforening var dannet«; til disse sluttede sig strax tyve ældre Medlemmer. Historien kan godt lade denne nye Forening gaae i Et med den gamle, thi man kan ikke se anden Forskjel paa deres Virke- maade end at Indskudet faldt bort, Øvelsestiden ind­ skrænkedes til en Time, og de tre Direktører erstattedes af en Komite, bestaaende af d’Hrr. Dister, Valentin, Fortling, Abrahamsen og Thisted. Den 14. Oktober 1849 gav Sangforeningen en Koncert i Hotel d’Angleterre til Fordel for Typograf Einken, der var bleven saaret i Slaget ved Fredericia. I sin Takskrivelse paaskjønner Emken Foreningens »broderlige Hjerte og Sindelag mod en trængende Kollega«. Som Bevis for det gode Forslag i Pengene i hine Tider anføres her et Regnskab for Foreningens første større Skovtur 14de Juli 1850 : 16 Dampskibsbilletter å i Mk. 8 Sk ............ 4 Rdl. »Mk. Paa Klampenborg for Kaffe og bayersk 01 . 1 - 4 - I Ermelund for Smorrebrod og do .................. 2 - 2 - I Ordrup betalt for 18 Couverter .................. 7 - 3 - For i Bolle Punsch sammesteds ..................... 2 - » - Douceur til Opvarteren ................................. » - 4 - 18 Rdl. 1 Mk.

I vore Dage kan Styrelsen ikke med sin bedste Villie skaffe Medlemmerne Delagtighed i saa mange Herligheder for 2 Kroner. Ermelundshuset noterer ved en anden Skovtur 3 5 Kuverter å 40 Skilling. — Musik var forholdsvis dyrere. Stadsmusikanten skulde altid have 1 Rdl. 3 Mk., og Balmusikerne fdc 2 Mk. pr. Time. Desuden skulde man paa Politikamret have Tilladelse til at holde Bal. Da Foreningen engang havde holdt Julebal, Aarsfest og Fest for Stiftelsen og derpaa vilde holde et Foraars-Assemblé, mente Overbetjenten dog, at »dette gik for tidt paa«; ved en praktisk Appel til hans blidere Følelser gik det dog »for denne Gang«. I Juli 1850 traadte Thisted tilbage fra Kassererposten, men han tabte aldrig sin kjære Sangforening af Syne. Pladsen blev i et Aars Tid besat med Diemar og Chr. Schou (senere Redaktør af Sjællandsposten i Ringsted), og Medlemsantallet steg fra 27 til 80. Dette glædelige Faktum havde ingen gjennemgribende økonomisk Betydning, idet den gamle Foreningsprotokol meddeler, at der ved C. V. Aneners Overtagelse af Kassererposten i August 1851 var en , Underbalance af 2 Skilling. Efter Kammermusikus C. J. Hansens Fratræden lededes Sangen i endel Aar af Musiklærer Malmqvist, der komponerede flere smukke Mandskor af blivende Værd. Koncerterne af­ holdtes i Vingaardstrædes store Sal og senere i »Apoliosalen«.

D’Hrr. Calberg, Paaske og Reitzel, senere efterfulgt af Bauer, W. Christensen og Jens Jensen (Faktor hos Wibc og i mange Aar Foreningens dygtige Kasserer), holdt Foreningen i god Gang og valgte ved Malmqvists Død i 1859 kgl. Kapelmusikus Lanzky til Sangdirigent. I 1859 blev Typografernes første Banner, den blaa Gutenbergfane (malet af Kunstmaler Holm i Hotel du Nord) overleveret til Sangforeningen, hvis Styrelse havde samlet Firskillings-Bidrag og ladet Bøsser gaae rundt ved Møderne til Fordel for Anskaffelsen. Blandt Indbyderne vare Faktor i »Dagbladet« Rantzau, V. Stilling i Adresseavisen og nuv. Bogtrykker Valentin, der første Gang bar Fanen til en Mindefest om Kjøbenhavns Belejring 1659. Medens man stadig festligholdt Aarsfesten med Koncert af Koret og assisterende Kunstnere en Søndag i Nærheden af Stiftelsesdagen, paabegyndte Sangforeningen i 1858 en Rakke aarlige Koncerter, der holdtes en Maanedstid efter Aarsfesten, til Fordel for Typografernes Stiftelse. Efter den første Koncert havde man Glæden at sende 56 Rigsdaler, efter Datidens Forhold et godt Bidrag, til det smukke Formaal, som man vedblev at støtte paa denne Maade endnu nogle Aar efterat Bygningen i Lille Istedgade var rejst. Foreningen lededes i Begyndelsen af Tredserne af J. Jensen, C. J. Keller, Rosenborg, Stahrenberg og Woltemath.

12

Generalforsamlingen kaarede i Februar 1863 Skuespiller Georg Smith ved Nationaltheatret til overordentligt Medlem som Er­ kendtlighed for hans utrætte­ lige Velvillie ved Koncerterne. Smith, der havde været Typo­ graf, var i Besiddelse af en kraftig, høj Tenor og adskilligt Lune. MangcÆldre vil erindre, hvilken Jubel der strømmede den lille, elskværdige Mand imøde, naar han som Tak kvitterede med den norske Vise om »Lasse og Masse«. Paa et Møde 9de Januar 1864 udstedte Sangforeningen en Opfordring til Typograferne om at tegne sig for Bidrag enten en Gang for alle eller ved 4-Skillings Subskription til de i Krigen udkommanderede kjøbenhavnske Typografer. Bidragene skulde sendes direkte til Soldaterne, og alle skulde have lige meget. Sangforeningens Kasserer Jens Jensen, bistaaet af Edv. Carlsen og Reitzel, sendte rigelig Hjælp til de af Vinterfelttoget haardt prøvede Kolleger. Da Soldaterne kom hjem fra Krigen i Løbet af Sommeren indbød Sangforeningen de hjemvendte Typografer til Gilde i den gamle, lavloftede Valby Kro, der noget senere Jens Jensen.

‘3

brændte tilligemed endelaf Byen. Henved i oo Typografer fejrede her Krigens Slutning ved Fællesmaaltid og Punsche- sold. De indbudne Kolleger vare ifølge Foreningens ældre Protokol: Lober, Kaiser, Walsøe, P. Olsen, P. Møller, C. F. Johansen, C. Jacobsen, V. Clausen, C. Thomsen, F. Hansen, Jul. Mortensen, Edv. Hansen, J. Nielsen, E. Bestie, N. Petersen, Bornemann, Kliiglein, Ludv. Jørgensen, Sander, F. Nielsen, Friberg, J. Mohr, Barnewitz, Prieme, C. Herdahl, V. Hansen, Jørgensen, Olsen, Guldbrandsen, Olsen, Oxelberg, Høegh, Fogt, Engbrethsen, Færch og Jørgensen. 1 1865 brændte Typografernes Banner i Sangforeningens Lokale ved lldsvaadcn i den gamle Studenterforening. Styrelsen indbød strax Kollegerne til et Møde, og Fane- komiteen fik Kunstmaler Rosenborg til at male Gutenberg- Figuren paa det velkjendte rode Silkebanncr, der siden har vajet ved Sangforeningens Besøg i Aarhus, Odense og Helsingborg og smykket Lokalet ved Aarsfesterne. Faktor Ludvig Jørgensen afslørede dette Banner i Sangforeningen efter Afsyngelsen af en Kantate af J . Mohr og Dirigenten Kapelmusikus Lanzky. — Banneret med Tilbehør kostede kun 163 Rdl. 4 Mk. 11 Sk.; den udbetalte Assurancesum androg 148 Rdl. 1 Mk. 1 1 Sk. Resten blev indsamlet blandt Typograferne. Gutenbergbanneret blev i Begyndelsen af Halvfjerdserne overgivet til F'ormanden for Typografisk Forening, Præsidenten for Landets organiserede Typografer.

14

I August 1 866 maatte Lanzky paa Grund af Kapel- tjenesten fratræde Dirigentposten, der beklædtes et Aar af Stabshornist Vilhelm Madsen og derefter af Bratchist Tltorv. Madsen, som ledede Koret ved Femogtyveaars-Festen. Foreningen var i disse Aar i god Opkomst under Ledelse af O. C. Olsen, Laur. Madsen, Kulin og C. Keller. 1 Oktober 1 866 holdtes et animeret Gilde i Anledning af, at Medlemsantallet var naaet i oo. Nu arbejdede man ogsaa med en Kassebeholdning af over 200 Rdlr. Med »De samlede kjøbenhavnske Sangforeninger af 1859« deltog det typografiske Kor i Koncerterne i Ridehuset under Kammermusikus C. J . Hansen til Fordel for de Saarede og Faldnes Efterladte (1865), tre Koncerter i Rosenborg Have for de Brandlidte i Drammen (1866), ligesom Koret sang sex Aftener sammesteds for de betrængte Slesvigere i Sommeren 1867; Havekoncerterne vare under Lanzkys Ledelse. Da M. V. Bruun spurgte Sangerne om Studenterne ikke skulde afløse dem de sidste tre Aftener, fordrede Sangerne at synge Festen ud efter Løftet. I 1 867 vakte det nye røde Banner berettiget Opmærksomhed blandt Sangforeningerne paa Amalienborg Plads, hvor Typograferne deltog i Kantaten vod Majestæternes Sølvbryllup. Paa en extraordinær Generalforsamling i Oktober 1867 blev det meddelt, at Bogtrykker Klein havde tilbudt Sangforeningen den sorte Bogtrykkerfane, som derefter blev

■ 5

restaureret og forsynet med Sangforeningens Navn i en Bue over Bogtrykkervaabenet. Efter Sigende har Kjøben­ havns Magistrat anskaffet denne tilligemed flere Lavsfaner for at byde Frederik Vil Velkommen, da han som Kronprinds holdt Indtog heri Byen med sin Gemalinde Prindsesse Mariane. Tidens Tand har gnavet stærkt paa den tynde Silkefane, der dog har vajet fra Wittmacks Galleri ved Fyrretyveaarsfesten, Sneil- og Ghemens-Festerne. I Slutningen af Tredserne lededes Sangforeningen af J. Jensen, Ludv. Jørgensen og Fibecker; et Par Aar senere tiltraadte Evald , Magnus Lund og V. Glies. 1 1871 modtog Typografernes Sangforening 600 Rdl. som (Jave fra Kammerherreinde Berling; denne betydelige Sum anbragte man strax som et Grundfond, men noget af denne Kapital har dog bragt Foreningen over Vanske­ ligheder i magre Aar. Samme Aar fejredes 25 Aarsdagen med en Fest i Seekamps Lokale, ved hvilken de gamle Stiftere og Med­ lemmer Thisted, Abrahamsen, C. V. Anener og Trolle udnævntes til Æresmedlemmer. Professor Berggreen overværede Kon­ certen; der indløb Telegrammer fra den nystiftede Typo­ grafisk Forenings Styrelse: Carl Herdalil, Strøm og Tømmerup, samt fra Redaktør Henrik Donatzky i Helsingør, der i sine yngre Aar havde været et ivrigt Medlem af Koret. Kgl. Skuespiller Kr. Mantzius og Redaktør Jacob Davidsen holdt

|6

Taler for hinanden ved Bordet. Foreningen talte dengang 133 Medlemmer. Efter 25 Aars Festen kom der naturligvis en Nedgang i Foreningslivet. I 1873 valgtes Albert Christensen, Rud. Jacobsen og G. Lind til Bestyrere; denne sidste afløstes af L. H. Hansen 1875, ' hvilket Aar Stiftelseskoncerterne afsluttedes. 1 1875 tiltraadte Th. Nielsen og Jul. Andersen. Et Forslag om Dannelsen af et Kor for blandede Stemmer løb ud i Sandet. — Organist J. Nebelong var nu bleven Sangdirigent, Selskabeligheden florerede under Bogtrykker Th. Nielsens joviale Ledelse, man søgte assisterende Tenorer, da Fagets egne Tenorister holdt sig tilbage, og holdt Koncerter med en mindre Sangertrup. Koret har havt megen Nytte af disse Tenorer, d’Hrr. Thorvald Nielsen og P. Petersen, der snart følte sig hjemme i Foreningen og endnu assisterer Koret. Hr. Nebelong skjænkede Typo­ graferne en karakteristisk og smuk Komposition: Guten- berg. — I 1881 valgtes paa Dechers Forslag særlige Revisorer. I 1882— 84 indtraadte C. Bynck, Alb. Anener og Vald. Carlsen i Styrelsen. Kort før 400 Aars Mindefesten for Odense-Bogtrykkeren Johann Snell havde kgl. Kapelmusikus Axel Guldbrandsen overtaget Sangledelsen, og samme Vinter kunde man igjen holde 100 Mands Gilde. Ved Snell-

>7

Festen holdt Overbibliothekar Chr. Bruun Foredrag og foreviste de ældste i Danmark trykte Bøger, og For- mændene for Fagets Foreninger vare indbudne til Festen. Ved 40 Aars Festen i 1886 sang Koret Heises Volmer- slaget med 12 Mands Orkester og modtog anerkjendende Skrivelser fra de kjøbenhavnske Foreninger og Dansk typografisk Forening. — Om Sommeren gjæstede Sang­ foreningen Malmo og tilbragte en herlig Dag med Malmø - Kollegerne. — Om Efteraaret afholdt Foreningen sin første Koncert til Fordel for Arbejdsløse ved Juletid; Thuns lille Sal var fyldt, Vilh. Tøtnmerup havde skrevet en stem­ ningsfuld Prolog, og Udbyttet blev over 100 Kr. Efter Aarsfesten i 1887 overraktes der ved et Gilde i gi. Teknisk Skole i Læderstræde, til hvilket de Assisterende Holger Draclunann og Kammermusikus Schjørring vare ind­ budne, en smuk Taktstok til Foreningens Lærer, Axel Guldbrandsen , som Tak for hans store Arbejde for Sangens Fremgang blandt Typograferne. Kapelmusikus Guldbrandsen har skrevet to Kompositioner for Koret: »Typografernes Vaarsang« og »Aftenstemning«, der ere bievne Typo­ grafernes Yndlingssange; den førstnævnte synges tillige af Aarhus og Odense Typograf-Sangforeninger. — Ved Sommertid vare Malmøboerne paa Gjenvisit hos os. — Ved Foreningens Koncert for de Arbejdsløse sendte Kammer­ herreinde Bcrling dette Aar 100 Kr. til Øjemedet.

18

I 1 888 kan noteres Koncerten i Anledning af Pro­ vindskollegernes Besøg, ved hvilken Sangerinden Fru Qiiiding, kgl. Kammermusikus Schjorring og Koret vakte stormende Jubel hos Publikum. Senere paa Sommeren besøgte Koret samt Medlemmer af de typografiske Foreninger Helsingborg, hvor de svenske Kolleger beredte Kjøbenhavnerne en smuk Dag. Fra 1889 kom Festen for Juleuddelingen ind i et praktisk Spor, idet de typografiske Foreninger paa Sangforeningens Opfordring tog Haand i Hanke med; man flyttede fra Østergade 15 til Wittmack og derfra til Larsens Lokale, der viste sig lille nok i 1894 til 1 100 Besøgende, hvorfor man Aaret efter kun vilde sælge 1000 Billetter. Over- skudet til de Arbejdsløse har de to sidste Aar været 500— 600 Kr. Sangforeningens Kor og Hr. Fasmers Skue­ spillertrup har hvert Aar virket med Lyst til det kollegiale Formaal, og den typografiske Stand har rundhaandet støttet Sagen. I November 1 895 blev Juleuddelingsfesten sat i For­ bindelse med en Indsamling paa alle Landets Bogtrykkerier til de talrige Arbejdsløse og Trængende, og Dansk typo­ grafisk Forening fik derved lige Andel med de kjøben- havnske Foreninger i Overskudet. Indsamlingen androg 1300 Kr., med Festens Overskud altsaa over 1800 Kr. Under den store Sangfest i Aarhus 1890 var Sang­ foreningen budt til Festmaaltid af Aarhus-Kollegerne og

2 !

bød som ringe Gjengjæld paa Sold Aftenen efter. Det behagelige Samvær resulterede Dannelsen af Aarhus Ty­ pograf-Sangforening. Aarsfesten 1891 holdtes tillige som Mindefestfor Gottfred af Gliemen, Kjøbenhavns første Bogtrykker; en Kantate blev afsungen, og flere af Boghaandværkets Hovedmænd vare indbudne. — I dette Aar afløste Willuinsen som Bestyrer Rud. Jacobsen. Koret assisterede de typografiske Foreninger ved Kongres-Koncerten paa Vodrofslund. Foreningens Velgjørerinde, Kammerherreinde P. Berling, tilstillede efter Aarsfesten 1892 Sangforeningen 200 Kr. som Anerkjendelse af dens Virksomhed. Nogle Maaneder efter gav Koret en Koncert til Fordel for Enkekassen. Ved Festmaaltidet i December paa C. V. Aneners 70 Aars Fødsels­ dag skete talrige Indmeldelser af Principaler og Typografer. De senere Aar ere endnu i frisk Minde. Man tør maaske fremdrage Korets Besøg i Ringsted 1893 efter Indbydelse af Ringsted Sangforenings Formand Faktor Henrik Christensen; Byen var flagsmykket og Modtagelsen hjertelig. Endvidere kan nævnes, at Sangforeningen fik nye Love i 1894, og at der i 1895 dannedes et Faneudvalg (Alb. Andersen, O. Johansen, Viggo Petersen, K. Wennstrøm og den nyvalgte Bestyrer Arn. Larsen) for dels ved Ind­ samling, dels ved 250 Kr. Tilskud af Kassen at skaffe Sangforeningen et Banner til 50 Aars P'esten.

22

Det nye Banner viser paa crbme Grund to svævende Genier med den gyldne Lyre; et Baand med Foreningens Navn er omgivet af Bøgegrene; nederst staae Aarstallene 1846— 1896, og i øverste højre Hjørne findes Bogtrykker- vaabnet. Banneret er leveret af Brødrene Gythler. Ved Sangfesten i Odense i afvigte Sommer indbød Odense-Kollegerne Sangforeningen og andre typografiske Sangere til en meget hyggelig Aftenfest; et Par Maaneder efter var Odense Typograf-Sangforening gjenoprettet. Som Revisorer har i den sidste halve Snes Aar fungeret følgende: Decker, Emil Sorensen, Bynck, Brusen, O. Johansen, Bjerregaard og Vald. Auener. I samme Tidsrum er der overrakt flere Medlemmer af Koret Erkjendtlighedsgaver for trofast Tjeneste, saaledes Albert Anener en Opsats efter 1 o Aars Styrergjerning, Julius Andersen en Pokal efter 25 Aars flittig Virksomhed i Koret; flere andre Sangere have endvidere modtaget Flidspokaler. I Foraaret 1895 modtog Foreningen som Gave fra Medlemmerne et Brystbillede i naturlig Størrelse af sit længstlevende Æresmedlem C. V. Auener, der afgik ved Døden i 1894, 71 Aar gammel.

1 kollegial Henseende har Typografernes Sangforening gjort sin Nytte ved i den ældre Tid at være det eneste 23

Sted, hvor Standsfællerne samledes og talte om Tidens Spørgsmaal, indtil J. F. Jensen i 1870 stiftede Typografisk Forening, og i den nyere Tid ved at være det mildnende Element, der selv i den haardeste Kamptid tolerant kunde samle alle velsindede Kolleger om Sang og Selskabelighed. Koret har ogsaa altid givet redebon Hjælp ved de faglige Foreningers Fester og i mange velgjørende Øjemed. Som musikalsk Forening har den vel kunnet stilles ved Siden af andre gode Sangforeninger i Hovedstaden, navnlig i de Aar, hvor Faget, Foreningens eneste Rekrute- ringsfelt, gav god Tilgang til Koret, der efterhaanden har sunget et Repertoire af Nordens bedste Sangliteratur for Mandskor, deriblandt Hartmanns »Danmarks Kæmpehøje«, C. J. Hansens »Tonerne« og Kor af »Korsaren«, Helses »Volmerslaget o. m. fl. Ved Aarsfesterne er der vist Typograferne stor Velvillie af Hovedstadens Kunstnere, ogNationaltheatrets Skuespillere og Musikere have ikke holdt sig tilbage. I ældre Dage nød Foreningen ofte godt af Kammersanger Chr. Hansens og Skuespillerne Albrechts og P. Faaborgs velvillige Assistance. Fra gamle Mantzius til Kammersanger Simonsen, fra Schjorring senior til Schjorring junior har en hel Række Kunstnere beredt os ædle Nydelser, f. Ex. Joachim og Vigo Andersen, F. Bendix, C. Nielsen, A. Gade, Hegner, Olivo Kranse, Mathiasen, Sanne, Skjernc, Hoyberg og Holger Dahl samt

24

Fru Annie Wedege og Frøknerne Agnes Dahl, Emmy Mentzell, O. Frisch og Julie Gundestrup. Ogsaa vore mest populære Forfattere have glædet os med Oplæsning af deres Arbejder: Drachmann, Schandorph, Erik Bogh, H. Scharling, Carl Bruun, H. Bang og Einar Christiansen. — Vi bringe i denne For­ bindelse F'oreningens Tak til kgl. Kammermusikus Lembcke for hans store Kantate-Komposition til Halvtredsaarsfesten. En tro Garde af bidragydende Medlemmer har i Tidens Løb vist den typografiske Stands varme Interesse for Sangforeningens Virksomhed. Ved næsten alle Festligheder i de sidste 30 Aar har Vilhelm Tømmerup glædet Foreningen med stemningsfulde Lejlighedssange. I en kortere Tid nød Sangforeningens Fester ogsaa godt af Vald. Hindsbergs ypperlige Talent, der i Rimkunst nærmede sig selve Erik Bøgh. Selskabeligheden har været baaret af det Venskab, hvormed Sangerne ved det hyppige Samvær slutter sig til hverandre. Tonen er jævn og ungdomsglad, og Mange regner vist de Timer, de har tilbragt ved Bordet efter Øvelsen, blandt de gladeste i deres Liv. Nogle kan endnu huske gamle Trolles og Mohrs Viser, endnu flere Theodor Nielsens og Julius Andersens smukke Sange samt Henrik Christensens og Viggo Petersens Humoresker. Fra Koret er Sangene ført ud i de typografiske Hjem, hvor de have bredt deres Stemning over mange festlige Timer.

25

Denne lille Piece, der i al Korthed giver et Billede af Foreningslivet i de 50 Aar, skal slutte med en varm Tak til Alle, der har ydet Sangforeningen intellektuel eller økonomisk Støtte i den rundne Tid. Gid Typo­ grafernes Sangforening fremdeles ved unge Slægters Arbejde maa vise sig værdig til Standens gode Støtte!

Made with FlippingBook Annual report