DommensDag

7 pirrende bølge omkring sig, idet han nu i stærk Fart susede videre igennem Udkanten af Tiergarten; Lyden af Trommen fra Brandenburger Portvagten, som var raabt til Gevær, tabte sig bag ham. Udenfor Generalstabsbygningen holdt Automo­ bilen en ti Minuters Tid. Saa vendte Ministeren tilbage, steg op igen og tog Fart ned ad Koniggråtzerstrasse. Han røg endnu aandsfraværende paa sin Cigar, indtil han kastede Stumpen med et Blik, der var meget langt borte. Maaske om en halv Time — inden Klokken tre allerede — vilde Telefonen ringe paa hans Bord med den Melding, som kort Tid efter kom til at give et Ryk i hvert eneste af disse hundredetusinder af Mennesker, som nu talte og handlede, om ikke sorgløst, saa dog uden nogen Sorg, der greb dem om Hjertet netop i dette Øjeblik. Og hele den mægtige Trængsel af arbejdende Interesser, som nu satte travle Mennesker og Vogne og Telefoner og Telegrafer i Bevægelse, kunde af den lille Telefon­ opringning med et voldsomt Ryk blive kastet over i en helt anden Retning som ved et skæbnesvangert elektrisk Stød. I Henhold til de sidste Underhandlinger, der i Løbet af Dagen telegrafisk havde fundet Sted, ind­ fandt netop nu den engelske Ambassadør sig hos Kejseren, for at modtage det Svar, hvoraf Spørgs- maalet Krig eller Ikke-Krig kom til at afhænge . . .