DommensDag

12 Hilsen og gik frem mod Generalen med Brevet. Majoren blev staaende i nogen Afstand. Krigsministeren brød det store, røde Segl. «Mobil!» var det eneste Ord, han sagde, me­ dens han greb Fløjadjntantens Haand. Og uvilkaarligt trykkede alle disse Mænd her­ inde i et hastigt Øjeblik hverandres Hænder. Fløjadjutanten løftede Hovedet. «Med Gud for Konge og Fædreland,» sagde han og stødte Sabeldupskoen let mod Gulvtæppet. «Med Gud for Konge og Fædreland,» gentog de andre. — Saa var i et Nu Afdelingscheferne borte. Krigs­ ministeren fulgte Kejserens Udsendinge til Døren og vendte tilbage til sit Skrivebord, medens over den hele Bygning Ordrer gennem Telefonerne lød i alle Kontorer, og det knækkede og knitrede ved Telegrafapparaterne. Da Automobilen med Fløjadjutanten og hans Ledsager jagede tilbage til det kongelige Slot og ind ad dettes Hovedport, skinnede Solen stadig paa et uforstyrret og uforandret Berlin. Men det varede næppe ti Minutter, inden Ryg­ terne om Mobiliseringsordren begyndte at bryde ud over hele Byen, paa spredte Steder, som naar Smaaflammer, ved en Brand, kan ses at springe frem