DommensDag

21 I Interviewet fra Træskomandens Hjem for­ taltes om Havens tunge Jord, hvori Digterens Fod­ spor endnu havde været at øjne, og som hang ved Fruens Støvle, da hun traadte ind i Almuesman­ dens Stue. Denne lille Vending havde inspireret Redaktøren til at underskrive Forside-Billedet af den afdøde: Muldets Digter, en Betegnelse, der sik­ kert vilde slaa igennem Landet over. Med et genialt Pennestrøg signeredes den hele Artikel, ikke med Fruens sædvanlige lille fripostige Hm!, men med et tungsindigt spørgende — Hvem? Teksten under Hovedbilledet gennemgik litte­ raturhistorisk Digterens Værker og fastslog det bondefødte som Urgrunden i ham. Det havde i manges Øjne gjort ham til en stundom ensidig Partimand, der selv yndede at tale om sin trofaste «Bande», men som dog netop stod med begge Fødder plantede i den Muldjord, som er fælles Grund for alle Danske. Hans B ond e -S in d kunde arte sig til et B and e -S in d , men var og blev et B in de-S ind . Denne Artikel tilfredsstillede de noget ældres Trang til objektiv Analyse i en aandrig Form. Men paa de Kaféer, hvor de unge samledes, mandlige og kvindelige Kunstnere og Studenter, jublede man over Bladets Feuilleton, som skyldtes det sidste Aars gennembrydende Kritiker, ham, der havde sat som sin Devise: Kunstneren er det, han er for mig.