DommensDag

22 Med genial Subjektivisme forstod denne unge Mand at tegne en Digter, en Maler, en Skuespiller ud af det, ofte tilfældige og brudstykkeagtige, Kend­ skab, som han havde til hans Værker. Kritikeren byggede kun paa den Virkning, som det, han kendte af vedkommende, havde øvet paa hans eget Liv. Sit Mesterstykke gjorde han endog i sin Tid over en Digter, af hvem han aldrig havde læst en Linje, men hvis Produktion gennem Omtalens og Efter­ virkningernes Genklang var trængt som en Stem­ ningsbølge ind i hans Sind. Denne Kritikerkunstners Form var altid den rent personlige Oplevelses, og den havde sjelden fejret saa stor en Triumf som i Mindenumret over Muldets Digter. Uden at nævne den afdøde og hans Virksom­ hed med et eneste Ord, ja saaledes, at en naiv Læser maatte tro, der blot skildredes en lille Op­ levelse mellem en ung Mand og en ung Kvinde, ude paa fri Mark, under en sorgfarvet Himmel, havde han med en rørende Fam len i Sproget, ofte i halvt skjulte Vokalrim, altid med klinger Dobbelt­ bund, givet et fuldtonende Indtryk af Digterens Væsen og Virken. Det var ikke langt fra, at han tog Opsigten fra den unge Billedhuggers Monumentudkast, som fandtes paa tredje Side og, i dristig Videreførelse af Rodin, fremstillede en stiliseret Muldklump, der svagt antydede Digterens Træk; Mindesmærket var

Made with