DommensDag

27 Fredsbrudet spredt overalt gennem Løbesedler fra Bladene. Den modtoges med virkelig Taknemmelighed. Det var da en interessant Nyhed til Aften! «Mig er det ligegyldigt, enten Hunden æder Svinet eller Svinet Hunden,» sagde en jovial Herre bag paa en Sporvogn. «Jeg har aldrig kunnet for­ drage nogen af de to Nationer — noget storsnudet Rak! De kan have rigtig godt af at faa en Duk­ kert; og det gør de, skal De se, begge to, haa, haa! Den tyske Flaade er ikke til at spøge med mere; jeg er jo selv taget over Kiel mange Gange og har set dem ligge der, disse Karle af Pansere; Død og Pine!» I det hele taget var den almindelige Opfattelse, at det skulde blive spændende at følge Krigens Forløb; England var sikkert nok Herre paa Søen og vilde blandt andet kunne hævde vor økonomiske Livsbetingelse, Handelen mellem England og Dan­ mark; Tyskland var alligevel ikke til at under­ vurdere, og — man var jo ikke skadefro — det laa ikke for Danske — eller misundelig — endnu mindre — man vilde blot have Lov til at ligge i Ro og tjene paa fredelig Vis, enten der var Fred eller Krig omkring en; men det kunde jo ikke nægtes, at ogsaa store Nationer havde godt af en­ gang imellem at faa Kærligheden lidt at føle. Kun i journalistiske Kredse herskede en anden Stemning, nemlig en overordentlig Spænding for