DommensDag

30 «de Mennesker vil jo ogsaa gerne sidde, det for- staar man da saa godt; og De véd, at comprendre er pardonner, Fru Etatsraadinde.» «Ja, de er jo i og for sig lige saa gode som vi,» bemærkede en skægget, graasprængt Herre, med et mildt Udtryk i Øjnene. «Naa, jeg synes nu nok, det er uforskammet, at de render med Stolene,» sagde Arbejderførerens Frue. «Deres Mand kommer?« spurgte den milde Herre med en lille Kompliment. «Ja, det har han lovet mig; men han har været til tre Arbejdsgiver-Møder i Dag foruden paa Kontoret og i Rigsdagen, og det vil jeg sige Dem, at en Stol maa han have, for han k a n ikke staa op.» «Jeg skal med Glæde, Frue, indrømme mit ringe Sæde til en saa udmærket Mand og Taler,» sagde Herren. «Er det for Resten ikke en hel Fryd,» blev han ved, «at se, hvorledes vor Sag virkelig om ­ fatter a lle S a m f u n d s k la s s e r og Mænd saa godt som Kvinder» — han pegede ud over den efter- haanden ganske fuldt stuvede Sal — «det er, som jeg tillod mig at skrive i den store Enquête: Kvindevalgretssagen er den egentlige Foregangssag i Landet, langt forud for alt andet fortjenstligt Arbejde for at demokratisere vort Samfund; thi den er Retfærdighedssagen par excellence. Det skal