DommensDag

32 Tale at komme med en kort og kraftig T ilslut­ ning. Han blev bestandig borte, og da ingen af de andre nærværende Politikere ønskede at udtale sig paa dette Tidspunkt, maatte Ordet allerede nu gives til Formandinden for Centralforeningen, den liberale Etatsraadinde. Der sænkede sig en egen indgroet og stirrende Tavshed over Forsamlingen, da den endnu unge, kønne Frue med sin udprægede Profil stod der­ oppe paa Talerstolen. Hun var kendelig nervøs ved at se ud i den selvbehagelige Rovdyrstilhed, der mødte hende; men det klædte hendes Teint og de lange, bevægelige Fingre. Der var i enhver Henseende noget om det, naar en af Referenterne skrev: Som en Marie Antoinette stod Etatsraadinden overfor Forsam ­ lingen . . . . . . saa vendtes imidlertid den unge Journa­ lists Opmærksomhed pludselig bort fra Fruen, der lidt forsigtigt begyndte at tale, ved at han saa Arbejderføreren, høj og bred, med stærke Be­ vægelser og hed i Hovedet bane sig Vej igennem Forsamlingen. I samme Øjeblik kom Referenten fra et af de største, politiske Rlade tilbage igen til sin Plads, efter at have været kaldt til Telefonen, puttede sit Papir i Lommen og knappede Frakken for at gaa. «Der kommer en af de yngre,» hviskede han til sin Sidemand, «giv ham det, der mangler,» og