DommensDag

40 «Naa, ja, ja da; saa skal jeg ikke sige det mere; jeg vil i det hele taget ikke sige meget, men bare udtale, at i Morgen saa kunde det være, at det ikke blev en Smule Ministerium, men Dan­ marks Rige, der styrtede . ...» Der lød Latter, Hyssen og et Raab paa Afslut­ ning nede i Salen. Den gamle gentog fast: «Jeg siger D a n m a r k s R ig e . For det har mistet Viljen til at leve». Taleren fra før rejste sig her heftigt og raabte demonstrativt: «Fraser! Elendige Fraser!» Han var bleven helt bleg igen, hvad der klædte ham fortræffeligt. Forsamlingen gav stormende sit Rifald til­ kende. Dirigenten ringede. Kaptajnen maatte holde lidt inde, men tog besindig fat igen: «En Mand er en Mand, og et Land er et Land. Tager de Mandskraften fra en Mand, saa skal han jo kunne blive en brillant Sanger, og han kan vist ogsaa lave meget anden Kunst og Damepynt udmærket; men Mandfolk, det er han hørt op med at være. Det skal de nok faa at mærke, ikke blot paa det enkelte Omraade, men i alt, hvad de betror ham. Og tager de Forsvars­ kraften fra et Land, saa er det i samme Sekund hørt op at være Land, og det skal de ogsaa nok faa at spore i hele dets sociale Organisme, som