DommensDag

43 hed. Jamen med os var det noget andet, vor Politik kunde selvfølgelig ikke raade over nævne­ værdige Magtmidler. Den skulde bare være klog. Det er som at sige til en Bygmester, at han skal bygge et Hus, men bare uden Tømmer og Sten, eller sende sin Søn paa Marked for at købe Heste, morderlig klogt, men bare uden Penge. — Og saa for Resten kan jeg komme til at spytte, naar jeg tænker paa, at en Nation, der vel dog maa tælle over V 2 Million voksne Mandfolk kan samles om et saa jammerligt Eunuk-Ideal, rent fraset, at det er id i­ otisk — jeg siger idiotisk — at tro, at den virke­ lige Verden nogen Sinde kan komme til at reali­ sere det . . . » Her var det selv den saa inderligt humane Dirigent umuligt at tilbageholde den levende Harme hos alle Tilhørerne. Næstformanden for Fredsforeningen var sprun­ gen op paa Tribunen og saa ud, som om han vilde rive Taleren ned af den. Med gennemtrængende Røst lykkedes det ham at udraabe: «Taleren for­ nærmer Forsamlingen. Han har kaldt vore Tanker Eunuk-Idealer . . . » «Og idiotiske», supplerede en meget ophidset Dame. Kaptajnen fandt det haabløst at blive længere paa Talerstolen.