DommensDag

44 Det var først Arbejderføreren, som med sin Fælledrøst bragte lidt Ro til Veje, efter at Kap­ tajnen var forsvunden. Med en vis bred og roligt smilende Humor fik han de vilde Bølger til at lægge sig. Saa be­ gyndte han, stærkt og mægtigt: «Som De maaske véd, har jeg engang været Lærer i Historie. Det var i mine unge Dage, da Anskuelsesundervisningen ikke var saa udviklet, som den er nu. Havde jeg dengang kunnet faa Lov til at laane den afgaaede og nu fra Talerstolen bortgaaede Hr. Kaptajn, vilde jeg have været meget glad. For han var i hele sin Tankegang et Stykke forstenet Historie, fra før 64, inden den moderne sociale Omdannelse i demokratiserede Samfund havde fundet Sted. Den Mands Ideal saa tilbage; vort ser frem. Fremad til Trods for Tilbageskridt i onde Tider, hvor endnu Barbarismer som Krigen kan ødelægge Værdier og hærge Befolkninger — dog i stadig mere aftagende Grad! Sammenlign Ødelæggelserne, paa materielle Ting og Mennesker, fra Trediveaarskrigen s Dage eller Napoleonstiden med dem fra den fransk-tyske Krig i 1870 eller den japansk-russiske i 1904! Militarismens egne Apostle anfører selv Gang paa Gang dette med den dem ejendommelige Mangel paa logisk Sans. Nej, Hr. Kaptajn fra 64, eller maaske rettere Rekrut fra 64 . . .» Folk lo forstaaende.