DommensDag

45 « . . . vi lader os ikke skræmme. Vi véd, at alle det mægtige Roms Sværd og Lanser ikke fik Bugt med den ældste Kristendoms demokratiske Tanker, som heller ikke Pavehætten kunde kvæle ..» Her standsede Taleren og lyttede. I den Tavshed, som han havde forstaaet at fremtrylle, lød tydeligt Kirkeklokkers Ringen. «De ringer, for at indkalde Soldaterne», raabte en Herre. «Skal saa alle Klokker i hele Byen ringe?» lød en interesseret Damestemme skarpt igennem. Folk begyndte igen at tale højt, i Munden paa hverandre. Det truede nogle Øjeblikke med en uvilkaarlig Opløsning af Mødet. Men saa hævede Arbejderføreren sig til sin fulde Kraft: «Kirkeklokkerne ringer,» tordnede han ud med en Røst, der atter skaffede Ro i Salen. «Det er Klokker, der vil kalde til Krig. Men vi mindes fra 1660 Borgmester Nan sens Ord til Adelsmanden om Stormklokken fra Raadhuset, der kunde vække alle Borgere af Slummer. En saadan Klokke vil ringe i Nat og i Morgen, naar alle Mobiliseringsklokker er forstummede. Den ringer den s to r e Befolknings Mænd og Kvinder sammen. Og dens Røst lyder: «Vi v il ik k e have Krig. Vi er neutrale, vi vil forblive neutrale, og vi forlanger at blive behand­ lede som neutrale efter Folkerettens Grundsæt­ ninger. »