DommensDag

46 Bifaldet larmede gennem Salen.

Den fremragende Taler sluttede af, som den i politiske Møder kyndige Mand, da det, trods alt, var øjensynligt, at Situationen udenfor Salen virkede stærkt dragende paa Tilhørerne. Sammen med den første Taler satte han endnu kun en hastigt affattet, energisk Resolution under Afstemning, som vedtoges enstemmigt. Den gik ud paa i de bestemteste Udtryk at paalægge Regering og Rigsdag at hævde Danmarks Vilje til i ethvert paakommende Tilfælde at for­ blive neutralt. Saa strømmede Folk under kvælende Trængsel ud af Salen. Alle vilde de nu hurtigst muligt se, hvad der kunde være paa Færde udenfor . . . Gaderne var ved den Tid sorte af Mennesker, hvoraf mange talte indigneret op om Mobiliserings­ ordren og den generende Klokkeringning; General- marchen var desuden gaaet ved 10-Tiden. Som et Udtryk for modsatte Stemninger trak de uniformerede Drengeforbund med Musik igennem Gaderne. Voksne Mennesker hverken sang eller raabte, men talte kun ustandseligt. Udenfor Kasernerne havde der samlet sig store Skarer, hvoriblandt en Mængde unge Mennesker, for at se paa dem af de indkaldte Soldater, som allerede mødte. Der blev tit raabt og pebet.

Made with