DommensDag

47 I Kastellet, hvor de fleste af Københavnerne skulde give Møde, lod Officererne rydde lidt paa de nysgerrige; der faldt nogle Knubs af, hvad der voldte vedholdende Hujen og Piben i Fingrene fra Hobe af Læredrenge. Et Par Arrestationer blev foretagne. Kaféerne havde fuldt Hus, og man drøftede ivrigt de lige udkomne Ekstranumre af Bladene. Det førende Oppositionsblad kunde meddele, at Beslutningen om den øjeblikkelige Mobilisering kun var bleven vedtaget i Statsraadet efter heftig Meningskamp; Ministeriet var sprængt, idet Inden­ rigsministeren og Ministeren for de offentlige Ar­ bejder havde stillet deres Porteføljer til Kongens Disposition. Konsejlspræsidenten havde ved Mobili­ seringen paataget sig et Ansvar, som det nok skulde vise sig, at han segnede under. Regeringsbladet betonede derimod den Stats­ visdom, med hvilken Hans Majestæt, ledet af frem­ ragende Raadgivere, havde handlet. Den uopholde­ ligt befalede Mobilisering maatte vise England — som vi skyldte det loyaleste Hensyn — at det ikke var Mundsvejr med Hævdelsen af vor Neutra­ litet. Hvis Tyskland — hvad Gud forbyde — vilde søge at bryde vor Neutralitet med Magt, vilde der nu «flyde Blod», for at bruge de tilstrækkelig kendte, historiske Ord. Bladet veg ikke tilbage for at se denne Kendsgerning lige i Øjnene. Netop overfor Oppositionens i dette Øjeblik næsten lands