DommensDag

56 al Verden skulde have gjort det umuligt for Dan­ skerne at have haft deres militære Kram i Orden, saa at de nu kunde have ligget dér rede til at for­ hindre, at enten vi eller England spærrede deres smalle Sø-Defiléer. Selvfølgelig kan de ikke for­ hindre en Besættelse af Jylland og Fyn, der har været besat i saa at sige alle deres Krige; men Sjælland med Hovedstaden kunde de absolut have gjort til en saa ubehagelig pigget Nød, at man en­ ten var gaaet uden om den eller i hvert Fald ikke havde kunnet knække den i første Omgang. Saa havde deres Traktater og Neutralitetsbesværinger og Stads kunnet faa nogen Betydning. — En for­ nuftig gennemført Forsvarsplan for Danmark vilde ikke koste flere Penge, end Nationen har Raad til. Men naturligvis var det ikke gjort med Pengene alene til Anlæg og Skibe og saa videre. Danskerne maatte tage et Tag i sig selv og faa overvundet det kortsynede Kniberi og sociale Fantasteri, der er gaaet dem som en Feber i Blodet. Saa fik de ogsaa en anden Sort Hær, med en anden Aand, end den tarveligt uddannede Milits, som Danmark for Tiden raader — eller rettere sagt — ikke raader over. Den kan i energiske fremmede Hænder som vore bringes til at gøre nogen Nytte, men . . . » Generalen blev afbrudt ved, at det bankede paa Døren. Det var Bataillonscheferne, som meldte sig, for at modtage deres Instruktion.

Made with