DommensDag

69 De stod alle stille et Øjeblik. Man hørte ikke en Lyd.

Saa hvislede svagt en Signalfløjte lige i Teten af Kolonnen, og i Hurtigløb sprang Soldaterne ind igennem Porten. Skildvagten gav et højt Vræl fra sig, inden han, for et Kolbestød, faldt til Jorden, medens Geværet sang hen ad Brostenene. Folkene i den lille Kasernevagt lige ved Porten blev overmandede, inden de naaede ud af Bygningen, Kompagniets første Deling var straks svinget af til venstre for at bemægtige sig Vaabenkamrene, medens Resten stormede af Sted lige frem, mod Generalens Bolig; paa Vejen brød en Underofficer og to Mand ud for at sikre sig Telefonen hos Adjutanten i Generalstok. Adjutanten havde tilfældigvis sovet noget uroligt ud paa Morgenstunden og laa halvvaagen, da han hørte Skraalet af Skildvagten ved Norgesporten og en ubestemmelig Tummel. Løjtnanten sprang ud af Sengen og hen til Vinduet. Han naaede lige at faa taget Gardinet til Side og se Tropper løbe forbi i Mørket, da hans Gadedør blev slaaet ind, og Vandstøvleskridt lød op ad Trappen. «Fjendtligt Overfald!» løb det forfærdet igennem Officerens Hjerne. Han fik fat i Telefonen og ringede op: «Amalien- borgvagten!»