DommensDag

V KAPITEL D e n gamle Kaptajn, som havde talt ved Kvinde­ valgretsmødet, kom først sent hjem den Aften i sin Bolig ude paa den anden Side Frederiksberg- have. Hans Soveværelse vendte ud mod Fasankirke- gaarden, og i Lænestolen derhenne ved Vinduet holdt han om Dagen meget af at sidde, nu, som gammel Mand, og bare se frem for sig, ud i Luften. Den Udsigt var ham kær, ikke blot fordi den var fri, og der var Himmel og Træer; men fordi de Træer var unge og voksede paa en Kirkegaard. Der var en Modsætning heri, som gjorde hans Sind godt. Han skulde selv ligge derude paa dette Stykke fri Mark, der var taget ind til Hvile for de døde, og hvor han havde begravet sin Hustru under spæde Træer, der saa forunderligt syntes ham at passe til hans Ungdomskærlighed. Han og hun skulde ikke ligge inde paa Garnisons Kirkegaard med dens gamle Træer og Mindestøtter, der talte