DommensDag

82 betød ingenting, fordi man var saa ung! Og nu! Man selv gammel! Og de omkring en! Hvad var det for en Slægt? Ordgydere og Pennehelte og fantastiske Brobyggere, der gravede Fundamenter i Sand og Sand og atter Sand og troede, det var Granit. Eller havde virkelig Verden forandret sig; var den drejet den anden Vej om Aksen i det knappe Halv-Sekel, der var forløbet siden da? Var Ilden i Vulkanerne udslukket? Havde Mennesket i sin fremskredne Kultur lært at kue Naturkræf­ terne? Afgav denne samme Kultur mindste Be­ tryggelse for Nationernes fysiske og moralske Eksi­ stens? Det havde jo dog vist sig Gang paa Gang, at det ikke var saa. Men herhjemme, hvad havde man ikke maattet høre! Aar efter Aar havde Tyskland og England gaaet og ventet paa Krigen, som deres økonomiske Konkurrence over hele Verden nødvendigvis maatte. afføde. Men alligevel beroligede en ledende dansk Politiker sine Væ l­ gere med, at i Nutiden var det ikke Handels­ interesser, men nationale Modsætninger, der frem­ kaldte Krige! Det havde man i Danmark kun­ net sige efter Kampene om Korea og Mantschuriet og Spændingen mellem Japan og Amerika — Por­ tugisernes, Hollændernes og Englændernes Verdens­ kampe laa naturligvis for langt tilbage for saa vidt­ skuende Mennesker! Og saa nu! I dette Land, som Omstændighederne havde svømmet ud i en Vrøvlets Afkrog af Tilværelsen, var der i Dag er