DommensDag

87

paa ham; men Sporvognsfolkene rnaatte skynde sig af Sted; de skulde jo ind med Vognen. Kaptajnen tog med. Det var kun Arbejdere, som steg paa, efter- haanden som Vognen naaede videre; det var jo tidligt. Flere af dem havde set og læst Proklama­ tionerne; da Vognen passerede Landmandsbankens Filial paa Hjørnet af Lindevej og Gamle Kongevej, var en af Plakaterne slaaet op paa Facaden. Der blev talt højt og hidsigt inde i Sporvognen og paa Bagperronen, hvor Kaptajnen sad; men han hverken kunde eller vilde prøve paa at følge nogen af Samtalerne; det var, som om alting drejede rundt omkring ham. Indtil pludselig alle Folk strakte Hals, ogsaa de ude paa Gaden, da Vognen holdt ved Svinget ud til Vesterbrogade, og en Ulanpatrouille kom imod den inde fra Byen. Kaptajnen var sprungen af Sporvognen og stod stille midt ude paa Kørebanen: det var en Officer og ti Mand, de drejede i skarpt Trav ned ad Hel- golandsgade — formodentlig imod Halmtorvet. I samme Øjeblik, som Kaptajnen havde faaet Øje paa Ulanerne, virkelige, levende, med Chap- kaer og Lanser, til Hest, af Sted ned ad Gaden, havde han set foran sig et støvet Stykke Lande­ vej, under en blaa Himmel, ligesom den i Dag, hvor Solen skinnede, ligesom i Dag, men meget mere stikkende, og vaabenløse, danske Soldater,