DommensDag
89
paa Sporene fra Venteskurene ned forbi Raad- huset. Han havde et Indtryk af, at en stor Del Mennesker nu var kommen paa Benene og talte op, medens endnu mange Vinduer i Husene rundt omkring var lukkede og med Gardiner for — men for Resten var det ham, som om han vandrede ganske alene, uden hverken at høre eller se, blot optaget af at bane sig Vej for at erfare noget ube stemt, ukendt, men som han paa Forhaand vidste var frygteligt. Han fulgte uvilkaarligt Sporvognslinjen ned igennem Stormgade. Da stod han stille overfor Stormbroen. Der laa de! — Fjenderne, de gamle, som han kendte, med de flade Huer — en Skyttegrav havde de gravet i det lille Anlæg foran Thorvaldsens Museum; ja, derfra havde de hele Broen under Ild; til Overflod havde de spærret den med Pig- traad, som var trukket mellem Kajgelænderne paa begge Sider a f den; forsigtige Fo lk , som de var! Den gamle Soldat saå over imod Tøjhusbroen, han kunde se en Post med Gevær over Skulderen; selvfølgelig. Der var kommen en underlig Interesserthed over ham, hurtigt gik han af Sted, ned forhi Assi stenshuset, uden at ænse Mennesker, han mødte. Højbro kunde han se var barrikaderet, Fol
Made with FlippingBook