DommensDag

93 «Saa gerne, Herre,» der saå igen et Par skræmte Øjne paa ham, «aa Gud — sikken en Ulykke . . . » «Vær saa god at give mig den Kop Kaffe — hører De!» Kaptajnen satte sig i det fjerneste Hjørne af den tomme Stue. Da Opvarteren kom tilbage med Kaffen, be­ gyndte han igen at tale om Ulykken, vilde øjen­ synlig gerne have en Passiar om alt det skrække­ lige, der var hændt; men Kaptajnen vinkede af med Haanden. Saa tog den anden godmodigt en af Morgen­ aviserne og lagde hen paa Bordet til ham. E t v e l l y k k e t M øde stod der med store Bog­ staver — E n R ø s t fr a F o r t id e n — der var et Billede neden under. Det skulde være ham selv, den Mand paa Talerstolen. M in is t e r ie t s M o b ilis e r in g stod der paa tredje Side og længere henne R ig s d a g e n s s to r e Dag. — B e v i lli n g e r t il M o b ilis e r in g ? . . . Kaptajnen lod Avisen falde. Javel. Derhenne foran Nationalbanken, paa Slotsholmen, paa Amalienborg stod de, der skulde stemme over Bevillingerne. Og de blev dyre. En Krigsskueplads blev dette Land, hvor man enten skulde nødtvungent slaas med en anden overlegen Fjende eller udsuges under Vanære. — Det næste Nummer af dette Blad og a f alle Blade, hvorledes mon det kom til at se ud, efter at høflige men