S_Københavnerliv_1883-1894

1891

Georg Brandes fejres —

Fakkeltoget til Dr. Brandes. 26. O k to b e r. . . . V ed F e ste n for D r. G. B r a n d e s i K on ce rtp a læ e ts L o ­ kaler i A ftes i A nledn ing af 25 - A a rsd a g e n fo r U dg ivelsen af hans første Bog b rag te s der h am et F ak k elto g af A rbejdere, S tud en ­ te r og andre, der ikke havde k u n ­ n e t deltage i F e stm a altid e t. T o ­ get ta lte om tren t 1000 D eltagere. E fte r A fsyngelsen af en Sang af O s c a r M a d s e n , h o ld t O ver­ re tssag fø re r O s c a r J o h a n s e n en T ale til Dr. B randes.

Fakkeltoget i Koncertpalæets Gaard til Dr. Georg Brandes, der staar med Festdeltagerne paa Balkonen.

Tak for de Fakler! Tak for De tændte dem og bar dem. Lad dem flamme højt, lad dem lyse vidt. Fakler i Natten betyder Haab i mørke Tider. Det er smukt, at Arbejdere, Kunstnere og Studen­ ter i Forening bærer Fakler. Bliv i Vanen, saa faar vi Lys. Lad dem lyse, lad dem varme, lad dem sætte Ild paa Fordomme og Løgne. Tak for de Fakler, lad dem flamme højt lad dem lyse vidt. . . . Georg Brandes. Georg Brandes. (Slutningen a f Holger Drachmanns H yldestdig t). Champagne h a r du skænket for os i Ungdom s D age; der sta a r endnu om Læben en liflig Duft tilbage. Jeg svæ lger dem, de Perler, der kred ser i din D rue — jeg føler tyveaarig t d i t H je rte i dem lue. P a a vore Ungdom sm inder jeg holder ensom t Gilde — jeg rejser m ig og drikker din Skaal her i det stille.

Fred og Forsoning. Holger Drachm ann h a r m ed sit H yldestdigt til Georg Brandes rakt en forsonende H aand til U ngdom svennen, som han i de senere A a r h a r staaet haardt im od. Ogsaa m ed Schandorph, D r. Brandes’ ivrig e Vaabendrager, h a r D ra c h ­ m ann udsonet sig, og endelig holdt Professor H arald Høffding ved Festen i Koncertpalæ et en sm uk Ta le til Brandes, m ed h ve m han sidste A a r tog saa drabelig en D yst i Nietzsche-Sagen.

Georg Brandes i 1891.

Oscar Johansens Fakkeltale.

»Arbejdere, Kunstnere og Studen­ ter, vi hylder Aandens Høvding i Norden, unge Hjerters glødende Be­ gejstring lægger vi paa det Aner­ kendelsens og Taknemlighedens Baal, der iaften slaar sine Flammer højt op om Navnet Georg Brandes. Vi er de ideale Magters Bepræsentanter i vort Samfund. Vi er Frihedens og Retfærdighedens menige Hær. Som saadanne svinger vi vore Fakler til din Ære, et ringe Genskin af det Frihedens og Retfærdighedens Fak­ keltog, Du ser glødende lyse i vore Hjerter og Tanker, i de mange Tu­ sinders, hos hvem en Gnist af Din Aand har tændt en Flamme, der al­ tid voksende, altid stræbende opad, aldrig vil dø.«

Atter det skilte — : Drachmann med Brandes og Schandorff. (Punsch.)

227