078335262

Omkostningerne, ca. 400.000.000 Rm. Og saa gik det Slag i Slag med Avisindlæg fra forskellige Sider, d eriblandt fra den senere H andelsm inister O. B. Muus, som sæ rlig havde sine Interesser k n y ttet til de industrielle Anlæg inden for Frihavnsom randet. F r !lia v iiM sp o r gN in a u le t i R i g s d a g e n . A llerede i December 1886 havde im idlertid E tatsraad Juel stil­ let en Forespørgsel i Folketinget til Indenrigsm ini­ steren og Finansm inisteren om Anlæg af et F rilag er og en Frihavn. Han pegede paa den Fare, Novd- Ø stersøkanalen kunde komme til at rumme, ved at hele den Mellemhandel, som hidtil var gaaet over København, flyttedes til f. Eks. Kiel. Finansm iniste­ ren, Estrup, tog ham paa O rdet og frem satte i Okto­ b er 1887 i Folketinget et Forslag til Lov om Anlæg af et F rilag er ved Søndre Toldbodplads, gaaende ud paa et Køb af to Ejendomme ved Toldbodvejen og desuden en Bemyndigelse til a t anvende indtil 10.000 Kr. til U darbejdelse af foreløbige Planer, for saa vidt der i en næ r F rem tid m aatte kunne tilvejebringes en F rihavn paa et passende Sted, hvortil der muligvis turde væ re Udsigt, og hvorved en Del af den Han­ delsvirksomhed, som var k n y ttet til F rilag eret, for­ mentlig vilde fo rtræ kk e til F rih avn sterrito riet, saa man vilde kunne nø jes-m ed et noget ringere Areal

lægget af en F rih avn ved København under Fo rud ­ sæ tning af, a t en Del af det Københavns Havn tilhø­ rende Land- og Vandareal ved K alkbrænderiet be­ nyttedes h ertil. I sit Svar, der blev afgivet otte Dage senere, ud talte Komiteen, hvis Form and var C. F. Tietgen, at den m aatte anse et A real paa 16.000 m2 ved K alkbræ nderierne for at væ re en saadan mindre, isoleret og fra den æ ldre Havn forholdsvis fje rn t be­ liggende Frihavn, at det var saare vanskeligt at an ­ give, hvilken Betydning den vilde kunne faa for Handelen. Det var i hv ert Fald et helt andet og mere om fattende Anlæg, man havde haft for Ø je i hele den lange A arræ kke, hvor K ravet om en F rihavn havde lydt. Komiteen kunde ikke fravige sin oftere udtalte Anskuelse, at Maalet burde væ re at forsæ tte Bolværkslinicn i den gamle Havn og ud over Nordre Toldbod paa hele Linien indtil Kalkbrænderihavnen. Desuden ud talte man sig med Styrke for, at den end­ nu tilbagevæ rende Del af Skibsafgiften (Afgiften for Indgaaende i udenrigs Fart) maatte blive ophævet, uanset om der kom en Frihavn, og naar denne blev a åbnet. Tietgen havde allerede paa Ilandelsm ødet i 1885 med Tal og anden Bevisførelse sandsynliggjort, at den frygtede optræ kkende F are for Københavns H an­ del ved Gennemførelsen af Nord-Ø stersøkanalen for

det første ikke var saa stor, som man gerne vilde puste den op til, og for det andet kunde v irk ­ somt bekæmpes ved at gøre Kø­ benhavn til en billig, fri Havn, ikke ju st til en F rihavn. Ingers- lev optog Tanken, at man kunde forbinde begge Krav, saaledes at man fik Havnevæsenet til at an ­ lægge en F rih avn og lod Havne­ afgiften bortfalde for hele Hav­ nens Vedkommende samtidig med, at den nye F rihavn aabnedes for alm indelig Benyttelse. „ I t o b e i i l i a v n s o v e r — H a m ­ b o r g a rb e jd e r** . — Ved Siden h eraf var der opstaaet en ihæ rdig og m aalbevidst Agitation for en snarlig Gennemførelse af en F ri­ havnsplan. I. 1887 udkom Peschcke Køedts Piece: „Tolden og Tider- n e“ med dens bekendte Slagord: „København sover — Hamborg a r­ bejder", i hvilken han paapegede den hanseatiske F ristads Overens­ komst med det tyske Rige, i Kraft af hvilken Hamborg gik ind i det tyske Toldforbund, men til Gen­ gæld fik Ret til a t anlægge og be­ holde et for de største Skibe til­ gængeligt 'told frit Territorium med tilstræ kk elig Operations­ plads, selv om de mest vidtgaaen- de Fo rventninger om T rafikkens Udvikling skulde blive realiseret, altsaa en F rihavn, til hvis Anlæg Riget skulde svare Halvdelen af

Det var cn yndet Sondagsfornojelse for Københavnerne at aflægge Besøg i Frihavnsbassinerne, for Vandet blev lukket ind.

16

Made with FlippingBook Annual report